EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

-- AKT 1846522 -- BILAG 1 -- [ Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas ] --

-- AKT 1846522 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse ] --

BILAG 1

Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden

om skifergas relateret til en dansk kontekst

14. august 2015

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,

herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-

vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-

tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-

virkninger kan overføres til danske forhold.

Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.

Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: DTU er

lead

på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst

tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-

over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-

nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.

Periode: August – 31. januar 2016

2. Baggrund

Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-

myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-

ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas

med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-

rende prøveboring viser gas i skiferlagene.

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-

den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke

umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er

miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding

tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke

eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-

ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.

Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding

med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden

DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed

for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-

vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-

råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.

sige Nordjylland og Nordsjælland.

Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning

og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,

organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-

geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.

I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative

miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke

best practice-løsninger

der findes indenfor olie- og

gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse

af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.

Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s

golden rules

samt i EU’s

BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).

Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-

gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.

Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og

DCEs faglige, forskningsbaserede viden.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der

er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af

den videnskabelige udredning.

Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er

identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support

to the identification

of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-

ving hydraulic fracturing in Europe”

og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking

for

Shale Gas Production”.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas

ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand

og håndtering af affald fra boringerne.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil

de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse

nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-

virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-

jøpåvirkninger kendt fra andre lande.

Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-

vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat

kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante

skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-

ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-

ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive

påvirket af en vandindvinding.

Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug

af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i

USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for

forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.

Risici, fordele og ulemper samt

best practice

belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for

så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske

forhold.

Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-

væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår

i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-

ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-

deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-

sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.

Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-

rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-

lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen

med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.

Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-

urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-

vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes

for dette.

Radioaktive stoffer

Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-

deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-

ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende

radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-

des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-

saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.

Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af

kemikalier, spildevand og affald.

Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved

egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,

der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver

boreplads.

Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-

portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-

cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som

en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.

Metan, radon og andre klimagasser

Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-

delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-

foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at

komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best

practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse

af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-

ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.

Afgrænsning af udredningen

Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente

anlæg mv.

Udredningen omfatter ikke:

•

En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-

boer til skifergasanlæg.

En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af

skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.

En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer

En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-

pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-

er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og

dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.

Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser

som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-

de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.

•

Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-

stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og

afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.

Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå

ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.

4. Fremgangsmåde og metode

Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.

Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar

for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til

den videnskabelige udredning.

Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-

skabelige udredning.

Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-

logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og

frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-

rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.

Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.

Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.

Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten

af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-

soner har, indgår i udredningen.

Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-

sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-

ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.

Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-

lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i

GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar

med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og

i hvert kapitel.

Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre

afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår

det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som

den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit

på.

Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.

Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte

afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,

som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.

Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-

under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke

best

practice-løsninger,

der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-

industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-

foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.

Eksisterende litteratur

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk

sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-

skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):

EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af

kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.

januar 2014

•

•

Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising

from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European

Commission DG Environment, 10. august 2012

Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal

Academy of Engineering, juni 2012

Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission

DG Clima, 30. juli 2012

Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and

environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional

reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)

Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H

Well, november 2011.

”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013

“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the

Council of Canadian Academies

Nyeste videnskabelige review-artikler på området.

Erfaringer med frakturering

Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-

ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer

med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i

udredningen.

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-

ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU

og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.

Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.

September

Oktober

36 37 38 39 40 41 42 43 44

Delfase A: Mobilisering af projekt

Kick-off møde

Kernegruppemøde 1

Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5

November

December

45 46 47 48 49 50 51 52 53

Januar

1 2 3

Delfase B: Gennemførelse

Kernegruppemøde 2

Styregruppemøde 1

Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5

Følgegruppemøde 1

Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere

Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst

til Kapitel 2-5

Kernegruppemøde 4

Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning

Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport

Styregruppemøde 2

Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for

følgegruppe

Følgegruppemøde 2

Kernegruppemøde 5

Styregruppemøde 3

Følgegruppemøde 3

Kernegruppemøde 6 + 7

Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,

struktur og aflevering

Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-

lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-

tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-

mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.

Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.

Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-

steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-

pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS

og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-

vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-

ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter

endelig godkendt afrapportering.

Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,

slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-

ning i 2016.

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring:

DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:

•

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)

Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg

Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS

Statsgeolog Peter Britze, GEUS

Direktør Hanne Bach, DCE

Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)

Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-

gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om

handlinger, som styregruppen beslutter om.

DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-

gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker

om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere

før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-

lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-

gruppemøde.

Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-

afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,

DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre

delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-

vendt i andre delafsnit/kapitler.

Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at

forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.

Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et

frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:

•

Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)

Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)

Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)

Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)

Der nedsættes en følgegruppe, som består af:

•

Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)

•

Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)

Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)

Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)

Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)

Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)

Mette Øhlenschlæger (institutchef, Statens Institut for Strålebeskyttelse)

Patrick Kofod Holm (fuldmægtig, Sundheds- og Ældreministeriet)

Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)

Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-

nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for

fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.

Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

Skifergas og regional geologisk karakterisering

Boring og effekter af frakturering

Påvirkninger på miljø og vandressourcer

Effekter på landskab og trafik

Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:

Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:

En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE

Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten

offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne

har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre

rapporten på deres respektive hjemmesider.

Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at

rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.

Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af

miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-

vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af

rapporten anvendes som følger:

1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering

2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)

3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

(Kapitel 1)

4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-

turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)

5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)

Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de

enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-

går i den overordnede fremstilling.

-- AKT 1846522 -- BILAG 3 -- [ BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport) ] --

BILAG 2 – Skifergas videnskabelig udredning

Formål

1. At afklare den eksisterende viden.

2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.

3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.

4. At afklare hvor der mangler viden.

Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.

Leverance

Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.

Oversigt over opgaveindhold

Indhold

KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger .............................................. 3

1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en

indvindingsfase .............................................................................................................................................. 3

1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ....................................... 3

KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering ............................................................................. 4

2.1 Introduktion til skifergas ........................................................................................................................... 4

2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4

KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4

3.1. Frakturering i skifer ................................................................................................................................. 4

3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4

3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5

KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5

4.1 Vandressourcer og vandforbrug .............................................................................................................. 5

4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer ............................................................................................ 5

4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6

4.4. Radioaktive stoffer .................................................................................................................................. 6

KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6

5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6

KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,

DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS

Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at

understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse

af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante

danske skiferformation.

1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en

efterforskningsfase og en indvindingsfase

−

Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?

Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer

Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i

danske områder

Beskrivelse af brønde

Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden

Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.

skifergasproduktion

Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget

af disse

Beskrivelse af vandbehov

Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og

spildevand

Beskrivelse af påvirkning af undergrunden

Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan

kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset

af internationale erfarringer

Tidshorisonter for efterforskning og indvinding

−

1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas

Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø

−

Risikoscreening af:

Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout

Lækage af væsker fra brønden

Spild af flowback-væske og boremudder

Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen

Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig

natur

Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra

fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden

Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur

Seismologisk aktivitet

Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer

Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening

−

O.a.

Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?

Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til

danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.

forslag til yderligere forskning på disse områder.

KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering

Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS

2.1 Introduktion til skifergas

−

Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)

Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)

Hvordan dannes skifergas? (GEUS)

2.2. Regional geologisk karakterisering

−

Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,

geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)

Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for

danske områder (GEUS)

KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering

Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg

3.1. Frakturering i skifer

−

Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne

Sørensen)

Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum

ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen

Foss Pedersen)

Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten

Kanne Sørensen)

Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)

(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,

større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,

Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

−

3.2. Seismisk aktivitet

−

Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,

deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til

undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

3.3. Brøndintegritet

−

Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)

Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter

dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)

Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn

Johannesson)

Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,

herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn

Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer

Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø

4.1 Vandressourcer og vandforbrug

−

Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen

(GEUS, Jacob Kidmose)

Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul

Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)

Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle

skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)

Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller

havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)

Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker

Jacob Kidmose)

4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer

−

Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU

Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)

Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for

forurening

- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)

Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet

- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)

- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske

stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)

Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)

- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)

Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.

Bjerg)

Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk

effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,

Jakob Strand)

Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,

Charlotte Scheutz)

−

−

Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU

Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)

Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann

Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)

4.3 Spildevand og affald

−

Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra

skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)

Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)

4.4. Radioaktive stoffer

−

Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)

Best practice

for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)

- Borespåner

- Opløst i spildevand

- På gasform (radon)

KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik

Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg

5.1. Landskab og trafik

Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg

−

Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til

dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt

efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja

Nikolajew)

Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til

landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder

særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige

afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)

Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative

(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)

Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative

(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)

−

-- AKT 1846522 -- BILAG 4 -- [ BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --

BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas

Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 2

Timebudget

1.700.000,00

DTU

Miljø

8,8%

3,3%

0,9%

5,7%

148.950,00 Overordnet projektkoordination

56.500,00 Projektmøder

16.100,00 Styregruppemøde

97.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA)

100%

148.950,00

56.500,00

16.100,00

97.000,00

69%

38%

50%

71%

DTU

DTU Byg Trans-

port

DTU Man

DTU i alt GEUS

Eng

69%

54%

50%

71%

16%

23%

25%

14%

DTU Trans-

port

DTU Man

Eng

4.500,00

DCE

16%

23%

25%

14%

DTU Miljø

102.500,00

21.500,00

8.000,00

69.000,00

DTU Byg

4.500,00

DTU i alt

102.500,00

30.500,00

8.000,00

69.000,00

GEUS

23.225,00

13.000,00

4.050,00

14.000,00

DCE

23.225,00

13.000,00

4.050,00

14.000,00

Kapitel 1 andelBeløb

Kapitel andel

Kapitel

1.1

1.2

76.000,00

2.1

2.2

317.250,00

3.1

3.2

3.3

667.050,00

4.1

4.2

4.3

4.4

Andel

Beløb

12,1%

Overordnet procesbeskrivelse af

206.200,00 skifergasproduktion

Overordnet beskrivelse af risici

111.200,00

95.000,00

46%

50%

46%

100%

27%

Kapitel 2-4 andel

Introduktion til skifergas

Regional geologisk karakterisering

Kvalitetssikring

62,4% 1.060.300,00

Frakturering i skifer

Seismisk aktivitet

Brøndintegritet

Kvalitetssikring

31.200,00

41.000,00

3.800,00

178.250,00

63.500,00

60.500,00

15.000,00

96.000,00

438.800,00

53.000,00

47.500,00

31.750,00

109.202,50

5.747,50

100%

35%

86%

15%

85%

50%

35%

86%

100%

50%

14%

100%

50%

69%

13%

100%

30%

31%

36%

65%

Kapitel 5 andel

6,8%

Vandressourcer og vandforbrug

Kemikalier og forurening af vandressourcer

Spildevand og affald

Radioaktive stoffer

Kvalitetssikring

114.950,00

Landskab og trafik

Kvalitetssikring

47%

100%

30%

51%

100%

30%

40%

33%

51.000,00

47.500,00

9.000,00

208.400,00

53.000,00

9.500,00

5.1

49%

67%

18%

67%

1.330,00

153.000,00

51.500,00

7.500,00

15.000,00

53.000,00

3.850,83

289.680,83

19.000,00

47.500,00

52.000,00

51.000,00

95.000,00

1.330,00

153.000,00

60.500,00

7.500,00

223.400,00

53.000,00

9.500,00

72.000,00

3.850,83

30.100,00

31.200,00

41.000,00

25.250,00

63.500,00

7.500,00

66.500,00

59.000,00

47.500,00

9.500,00

30.100,00

2.470,00

29.500,00

156.400,00

12.750,00

37.202,50

1.896,68

324.594,18

1.700.000,00

Procent

Total

100,0% 1.700.000,00

579.400,00

19.000,00

940.080,83 435.325,00

Total andel til kvalitetssikring

91.180,83

31.000,00

31.116,68

-- AKT 1846522 -- BILAG 5 -- [ BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning ] --

Bilag 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning

DTU

Fordeling i kr. pr. opgave

DTU Miljø

Total DKK

Steffen Foss Hansen

Charlotte Scheutz

Poul Løgstrup Bjerg

Henrik Rasmus Andersen

Peter Kjeldsen

309000

62000

155400

26500

Timesats (DKK)

Total timer

744 415,32

864 71,76

1140 136,32

834 31,77

898 29,51

51000

47500

9000

1.1

1.2

2.1

2.2

Kvalitetssikring 3.1

3.2

3.3

Kvalitetssikring

DTU Man Eng

Total DKK

Igor Korzine

52.000

Timesats (DKK)

857

Total timer

60,68

47.500

DTU Byg

Total DKK

Ida Lykke Fabricius

Morten Kanne Sørensen

Björn Johannesson

Lotte Bjerregaard Jensen

Maja Nikolajew

13330

209500

10000

8851

48000

Timesats (DKK)

1008,88

623,18

875,2

883,5

623,18

Total timer

13,21

336,18

11,43

10,02

77,02

1330

153000

41500

10000

7500

DTU Transport

Total DKK

Thomas Sick Nielsen

19.000

Timesats (DKK)

882

Total timer

21,5

DCE

Total DKK

Hans Sanderson

Pia Frederiksen

Jes Rasmussen

Martin Mørk

Jakob Strand

Jesper Fredshavn

Poul Nordemann

Anne Winding

41590

39100

45040

19220

19000

16500

121785

22360

Timesats (DKK)

978

1077

801

961

950

1043

1049

1118

Total timer

42,5

36,3

56,2

15,8

116,1

30100

2470

GEUS

Total DKK

Jacob Kidmose

Niels Schovsbo

Anders R Johnsen

Troels Laier

Trine Dahl-Jensen

Peter Gravesen

Flemming Larsen

99786

74158

69905

29630

90708

50088

21050

Timesats (DKK)

979

1294

Total timer

101,93

75,75

71,41

30,27

92,65

38,71

16,27

7500

25250

63500

30100

31200

41000

4.1

4.2

4.3

4.4

Kvalitetssikring 5.1

Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA)

I alt

9500

53000

155400

26500

102500

21500

8000

69000

309000

62000

155400

26500

4500

52000

4500

15000

13330

209500

10000

5000

48000

3851

8851

48000

19.000

19000

39120

37203

13000

32040

19220

19000

16500

24660

22360

12750

23225

13000

4050

14000

1897

41590

39100

45040

19220

19000

16500

121785

22360

66500

31.328

1958

23225

2580

1958

47500

9500

2588

4050

14000

99786

74158

69905

29630

90708

50088

21050

27672

-- AKT 1846522 -- BILAG 6 -- [ BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning ] --

-- AKT 1846522 -- BILAG 7 -- [ Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS ] --

GEUS KVALITETSHÅNDBOG

Del 1

Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring

Forord

Ledelsens forpligtelser

Kvalitetspolitik

Kvalitetsstyringssystem

Organisation og ansvar

4.1 Organisation

4.2 Direktionens ansvar

4.3 Kvalitetsledelsens ansvar

4.4 Afdelingens ansvar

Kvalitet

5.1 Kvalitetsmål

5.2 Ledelsesproces

5.3 Ledelsens evaluering

5.4 Intern audit

5.5 Projektproces

Kvalitetsstyring

6.1 Styringsaktiviteter

6.2 Styringsværktøjer

6.3 Styringsovervågning

Business Integrity Management System

7.1 BIMS

7.2 Code of Conduct

Miljø

8.1 Miljømæssige formål

8.2 Ledelsesproces

8.3 Miljøproces

Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed

9.1 Arbejdsmiljøpolitik

9.2 Arbejdsmiljøorganisation

9.3 Arbejdsmiljøproces

10.

Referencesystem ISO-9001

11.

Log for Kvalitetshåndbogen

12.

Vejledninger og bilag

DS/EN ISO 9001:2008

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0

Forord

Om Kvalitetshåndbogen

GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for

kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-

tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.

GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden

DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og

indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.

Målsætning

Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-

heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-

system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i

DS/EN ISO 9001:2008.

Baggrund

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og

rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-

digheder og den private sektor.

GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.

GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-

relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og

udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder

én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).

GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med

tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af

betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.

GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de

nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.

GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige

spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.

GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,

uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.

En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,

Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-

ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).

▲

1. Ledelsens forpligtelser

Indledning

GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-

tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-

der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.

Anvendelse

Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt

kontrakter og projekter både internt og eksternt.

Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:

–

Databanker og formidling

Vandressource

Energiråstoffer

Mineralske råstoffer

Natur og Klima

Internationale opgaver under programområderne

Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer

opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.

GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-

stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.

Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af

GEUS’ direktion.

▲

2. Kvalitetspolitik

Indledning

GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der

er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,

som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.

Krav

Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:

–

Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.

Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.

Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-

bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.

Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.

Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-

ten og reducere omkostningerne.

Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation

og efteruddannelse af alle medarbejdere.

Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.

Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.

København, den 3. december 2012

Johnny Fredericia

Direktør

▲

3. Kvalitetsstyringssystem

Retningslinjer

Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’

mål og politik for kvalitetsstyring.

Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens

kvalitetssikrede områder.

Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.

Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:

1. Ledelsens forpligtelser

2. Kvalitetspolitik

3. Kvalitetssystem

4. Organisation og ansvar

5. Kvalitet

6. Kvalitetsstyring

7. Business Integrity

8. Miljø

9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed

10. Referencesystem

11. Log for Kvalitetshåndbogen

12. Vejledninger og bilag

I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante

afsnit i DS/ISO 9001:2008.

Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-

velse af virksomhedens strategi og systemkrav.

Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i

GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.

Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende

arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-

darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.

▲

4. Organisation og ansvar

4.1 Organisation

Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for

og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i

en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.

Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til

den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.

Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-

ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.

Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-

dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.

Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem

Direktion

Kvalitetsledelse

Afdelingsledelse

Projektledelse

Projekt- og

opgaveudførelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er

organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:

4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau

Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS

Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal

opnås.

Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-

tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.

Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.

Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.

4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau

–

Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-

gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,

politik og strategi.

Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative

funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.

–

4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau

–

Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.

Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-

tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.

Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-

hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.

Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-

te kvalitetskrav.

Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.

Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under

styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-

stillende tilstand er blevet rettet.

▲

5. Kvalitet

5.1 Kvalitetsmål

GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens

andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-

formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.

Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-

terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-

jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-

bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-

gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.

Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-

vendige juridiske bindinger.

Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb

og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.

Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram

og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.

5.2 Ledelsesproces

Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-

terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel

interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden

for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.

Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-

lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-

rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.

5.3 Ledelsens evaluering

Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og

udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som

nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)

har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,

eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-

met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.

5.4 Intern audit

Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende

processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og

rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.

5.5 Projektproces

Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-

mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,

det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-

tøj.

En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,

fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.

Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som

sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle

ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine

forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-

heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.

Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-

belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.

Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige

kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,

rekvirentens behov og forventninger.

Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.

Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,

sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.

▲

6. Kvalitetsstyring

Indledning

Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler

på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-

menhænge.

Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-

ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.

6.1 Styringsaktiviteter

Kontraktudarbejdelse og -gennemgang

GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-

tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-

kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-

traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.

Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at

kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-

hold.

Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’

økonomichef inden underskrift.

Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til

produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.

Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-

bejdsudførelse og kvalitetsstyring.

Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)

Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,

når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-

nemføre andre projekter i et kundeforhold.

Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,

specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-

res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-

der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.

For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-

system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk

projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle

væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.

Indkøb

Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.

Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-

te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-

udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle

specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-

steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-

gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-

seringsstyrelsen.

Styring af produkter leveret af kunden

Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og

håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-

ler rapporteres til kunden.

Processtyring (sagsstyring)

Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres

og overvåges under styrede forhold.

–

Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.

Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er

klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-

lige udførelse og standard.

Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-

rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.

Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).

Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-

hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-

darder.

Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-

bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.

Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse

sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.

–

Inspektion og prøvning

– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-

ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til

kvalificeret personale.

– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter

kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.

– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse

med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.

Prøveregistrering og prøveopbevaring

Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal

håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.

Uddannelse og træning

Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-

arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.

Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-

bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er

der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.

Service

Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-

deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse

af kravene.

Forbedring af kvalitetsledelsessystemet

Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-

delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og

forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.

6.2 Styringsværktøjer

Dokument- og datastyring

Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-

håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:

–

Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-

dere på intranettet.

Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og

godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.

Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-

gås og godkendes af kvalitetsledelsen.

Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i

dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-

ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor

det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.

Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-

ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-

liseringssystem (Captia).

–

Produktidentifikation og -sporbarhed

Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt

anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.

Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr

Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger

af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.

Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,

og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.

Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,

og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.

Inspektions- og prøvningsstatus

Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-

forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og

ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).

Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,

følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.

Styring af afvigende produkter

Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller

mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid

inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.

Korrigerende og forebyggende handlinger

Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende

handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.

Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-

vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-

føres.

Styring af registreringer vedr. kvalitet

Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-

streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.

Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for

kunden i et aftalt tidsrum.

6.3 Styringsovervågning

Intern kvalitetsaudit

Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-

styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.

Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-

tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.

Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-

førelsen i funktionsområder uden for deres eget.

Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for

rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’

direktion.

▲

7. Business Integrity Management System

Indledning

GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct

samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).

7.1 BIMS

GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og

mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.

De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-

partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,

ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.

En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige

situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-

ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.

7.2 Code of Conduct

GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig

forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-

mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.

Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt

adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og

kunder.

BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.

▲

8. Miljø

8.1 Miljømæssige mål

GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.

GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at

nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.

I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-

rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.

Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-

RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.

8.2 Ledelsesproces

Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-

teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-

der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.

Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet

har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.

8.3 Miljøproces

Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne

mål og planer.

▲

9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed

Arbejdsmiljøpolitik

Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og

sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.

Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever

op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og

understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til

arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-

gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-

ske og psykiske skader undgås.

GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-

tilsynets henstillinger.

Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området

Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-

bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle

medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.

GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-

sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde

hvert kvartal og endvidere efter behov.

Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-

bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er

der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.

Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder

2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den

lovkrævede uddannelse.

Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-

jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og

arbejdsmiljø.

Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år

gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det

fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-

bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.

Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-

nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-

bestemt uddannelse.

Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,

nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.

▲

10. Referencesystem ISO 9001

GEUS KVALITETSHÅNDBOG

0. Forord

1. Ledelsens forpligtelser

2. Kvalitetspolitik

3. Kvalitetsstyringssystem

4. Organisation og ansvar

4.1 Organisation

4.2 Direktionens ansvar

4.3 Kvalitetsledelsens ansvar

4.4 Afdelingens ansvar

4.5 Ledelsens evaluering

5. Kvalitet

5.1 Kvalitetsmål

5.2 Ledelsesproces

5.3 Ledelsens evaluering

5.4 Intern audit

5.5 Projektproces

6. Kvalitetsstyring

6.1 Styringsaktiviteter

6.2 Styringsværktøjer

6.3 Styringsovervågning

7. Business Integrity Management System

7.1 BIMS

7.2 Code of Conduct

8. Miljø

8.1 Miljømæssige mål

8.2 Ledelsesproces

8.3 Miljøproces

9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed

9.1 Arbejdsmiljøpolitik

9.2 Arbejdsmiljøorganisation

9.3 Arbejdsmiljøproces

10. Referencesystem

11. Log for Kvalitetshåndbogen

12. Vejledninger og bilag

ISO-9001:2008 reference

1, 3

5, 5.1

5.3

4, 4.1, 4.2

5, 4, 4.1

5, 5.1

5.1, 5.5

5.6

4, 5, 6

4.1, 4.2, 5.4

6.2

5.6

8.2

4.2, 5.2

6, 6.1, 7

6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4

4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3

8.2

SA 8000

5.2, 8.5, ISO 14001

5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87

4.2

▲

11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog

Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1

Dato for revision/initialer

Kapitel

10.

11.

12.

Rev. 1

Rev. 2

Rev. 3

Rev. 4

Rev. 5

Rev. 6

▲

12. Vejledninger og bilag

Vejledninger

GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)

GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)

GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)

GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)

Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)

Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)

Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)

Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)

Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)

Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)

GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)

Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)

Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)

Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)

Arbejdsprocedurer

Rapporter

Marin seismik

Logging

Sedimentlaboratoriet

Boreprøve laboratoriet

Kemilaboratoriet bjergartsanalyse

Uorganisk geokemisk laboratorium

Organisk geokemisk laboratorium

Miljøkemisk laboratorium

CFC laboratorium

SEM laboratorium

Laboratorium for kerneanalyse

Geografiske Informations Systemer (GIS)

Databanker ZEUS

Databanker SAMBA

Databanker generelt

Udrustning

Kontraktblanket

▲

FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie

GEUS KVALITETSHÅNDBOG

Del 1

Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring

Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4

-- AKT 1846522 -- BILAG 8 -- [ Bilag 6 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606 ] --

KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG

ENERGI, AARHUS UNIVERSITET

Evt. undertite

1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE

Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er

omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001

Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen

af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.

Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og

procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.

Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.

miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af

faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.

1.1

Faglig rådgivning, forudsætninger

Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:



der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt

indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige

del af opgaveløsningen, DCE bidrager til



opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå

eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen



der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte

tid.

1.2

Faglige kompetencer

Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for

Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for

løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at

ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved

universiteter.

Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale

forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international

kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.

Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til

faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel

erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på

erfaringsudvikling.

1.3

Projektstyring

Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets

økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.

Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med

fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med

angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.

Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.

Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere

foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter

opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.

Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise

fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens

fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.

1.4

Fordeling af ansvar

Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det

overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen

kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til

viceinstitutlederen.

Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der

kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de

bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det

institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.

I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus

Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i

samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.

1.5

Faglig kvalitetssikring

Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al

faglig rådgivning.

Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige

kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i

overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra

DCE.

Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige

kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,

hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,

hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet

og i notater i selve notatet.

Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt

at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen

om opgaven.

Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i

overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af

akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af

akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi

og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret

prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i

overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og

kalibreringslaboratoriers kompetence.

1.6

Dokumenthåndtering

Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse:

[email protected].

DCE-

centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse

til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en

medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre

journalisering.

Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale

journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale

henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,

dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.

1.7

Datalagring

Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er

beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.

Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for

at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen

består af tre søjler:



Service og support



Drift og teknologi



System og udvikling.

1.8

Offentliggørelse af resultater og produkter

Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,

medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en

aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:



hvad er produktet (rapport, notat eller andet)



hvem er ansvarlig for offentliggørelse



tidsplan for offentliggørelse



hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.

Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig

rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).

Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.

Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig

af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden

fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er

udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.

1.9

Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen

Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne

forbedring er:



Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og

ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig



Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på

at forhindre, at fejlen opstår



Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for

at forbedre kvalitetsstyringen.