Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1560164_0001.png
Energi-, Forsyning- og Klimaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. oktober 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 125 alm. del, stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA), som
jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 125
Ministeren
28. oktober 2015
J nr. 2015-2908
/
Kan ministeren bekræfte, at der aktivt føres tilsyn med, at intet netselskab opkræver
mere for energispareindsatsen end dets faktiske omkostninger, det vil sige, at ingen
aftalepart tjener penge på energispareordningen?
Svar
Ifølge bekendtgørelse 1452 om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder, kapitel 7, får de forpligtede net- og distributionsselskaber
dækket de faktiske omkostninger til opfyldelse af deres energispareforpligtelser.
Dette sker for elnet- og naturgasselskaberne ved en midlertidig forhøjelse af
selskabernes indtægtsramme. For fjernvarmeselskaberne er der ikke
indtægtsramme, men selskaberne kan opkræve nødvendige omkostninger til
opfyldelse af kravene i energisparebekendtgørelsen i overensstemmelse med hvile-i-
sig-selv-princippet.
Forhøjelsen af indtægtsrammen fastsættes af Energitilsynet forud for det
pågældende forpligtelsesår på baggrund af de indberettede gennemsnitlige
omkostninger for den pågældende branche i det foregående år.
På baggrund af revisorgodkendte regnskabsoplysninger fra de enkelte selskaber om
energispareomkostninger, som skal opgøres særskilt, og den foreløbige forhøjelse af
virksomhedernes indtægtsrammer, sker der en efterregulering på selskabsniveau i
det følgende regnskabsår. Således sikres det, at selskaberne over årene ikke
opkræver mere end deres indberettede omkostninger. I den forbindelse skal det
noteres, at Energistyrelsen, i samarbejde med Energitilsynet og aftaleparterne, har
udarbejdet en vejledning til net- og distributionsselskaberne i forbindelse med
opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energibespareaktiviteter.
Derudover gennemfører Energistyrelsen fra 2013 årligt tilsyn med selskabernes
omkostningseffektivitet og stikprøvekontrol af selskabernes opgørelse og
dokumentation af besparelser.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1