Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsyning- og Klimaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. oktober 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 124 alm. del, stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA), som
jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 124
Ministeren
28. oktober 2015
J nr. 2015-2908
/
Kan ministeren redegøre for, hvorledes han tilsikrer, at energikoncernerne ikke
optjener overnormal profit, når koncernselskaberne handler med sig selv –
herunder, at der føres aktivt tilsyn med, at reglerne om transfer pricing
overholdes?
Svar
Det fremgår af § 46 i elforsyningsloven, § 28 c i naturgasforsyningsloven og § 28 i
varmeforsyningsloven, at aftaler, som net- og distributionsvirksomheder indgår med
andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal ske på
markedsmæssige vilkår. I henhold til lovbestemmelserne skal selskaberne ved
indgåelse af aftaler udarbejde dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat.
Denne dokumentation skal kunne danne grundlag for en vurdering af priser og vilkårs
markedsmæssighed.
Dokumentation forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis
markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet
skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, som vil blive lagt til grund ved
den økonomiske regulering af selskabet.
Det er SKAT, der sikrer, at regler om transfer pricing overholdes. Således ligger
spørgsmål om tilsyn med transfer pricing uden for ministerens ressortområde.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1