Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1560145_0001.png
Energi-, Forsyning- og Klimaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. oktober 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 123 alm. del, stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA), som
jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 123
Ministeren
28. oktober 2015
J nr. 2015-2908
/
Hvis Danmark skulle overholde minimumsforpligtelsen i Energisparedirektivet, hvor
mange TJ skulle så spares årligt i Danmark i forbindelse med Energispareordningen
(ESO), og hvor langt er Danmark fra at nå dels det forpligtede mål på 1,5 pct., dels
det med energispareaftalen fastsatte mål om besparelser på 3 pct. i 2020 målt i
forhold til forbruget i 2006?
Svar
Hverken EU eller energispareaftalen fastsætter et mål i forhold til forbruget i 2006.
Således fastlægger energiaftalen fra marts 2012 energiselskabernes
energispareforpligtelse til 10,7 PJ per år i 2013 og 2014. Fra 2015 til 2020 er målet
fastsat til 12,2 PJ per år. Det fastsatte mål for årene 2013 – 2014 svarer til ca. 2,6
pct. af det samlede salg af energi til slutkunderne (ekskl. salg af energi til transport)
de enkelte år. Tilsvarende svarer målet fra 2015 – 2020 til 3 pct. af salget af energi
hvert år.
EU’s energieffektiviseringsdirektiv fastlægger, at alle medlemslande over perioden 1.
januar 2014 til den 31. december 2020 skal opnå et kumulativt energisparemål i
slutanvendelserne svarende til, at der skal opnås nye besparelser hvert år på 1,5 pct.
af det årlige energisalg til slutkunder. Maksimalt 25 pct. af energibesparelserne kan
komme fra en række undtagelser herunder besparelser på forsyningssiden.
Det danske mål er således umiddelbart højere end EU-målet, men der er række
forhold som gør, at de to målsætninger ikke direkte kan sammenlignes:
1) Foreløbig har vi kun tal for de realiserede energibesparelser i 2014. Her har
energiselskaberne samlet realiseret 9,2 PJ energibesparelser, dvs. noget
mindre end målet på 10,7 PJ.
2) Samtidig har nogle af de besparelser, som tælles med under den danske
ordning, en levetid på
mindre
end 7 år, hvorfor de ikke medvirker til
opfyldelsen af forpligtelsen i 2020. EU direktivet har fokus på de kumulative
energibesparelser i 2020.
3) Under den danske ordning vægtes nogle energibesparelser med lange
levetider med en faktor på 1,5. Selv om det samlet set er i
1
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om minimumsforpligtelsen i Energisparedirektivet, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1560145_0002.png
overensstemmelse med retningslinjer i direktivet, medvirker tillægget på 50
pct. ikke til at opfylde forpligtelserne i 2020.
4) Ved energibesparelser inden for områder, hvor der er ecodesign-krav, kan
den fulde energibesparelse medtælles under den danske ordning , mens der
kun kan medregnes en energibesparelse svarende til forskellen mellem
kravene og den valgte løsning ift. opfyldelse af EU-forpligtelsen. Hidtil har
det kun haft begrænset betydning, men med de nye ecodesign -krav for
kedler og varmepumper, der træder i kraft i efteråret 2015, vil det få
stigende betydning.
5) Endelig er der andre områder, hvor det kan være uklart, om besparelser
under den danske ordning lever op til EU-kravene, herunder om de ikke-
additionelle energibesparelser i den danske ordning kan tælles med.
Det er svært at vurdere, hvordan disse forskellige elementer vil udvikle sig
fremover, og dermed påvirke målopfyldelsen. Det vil i høj grad blandt andet
afhænge af rammerne for indsatsen fra 2016 til 2020, som endnu ikke er
fastlagt. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere den
danske opfyldelse af EU-målet, herunder eventuel overopfyldelse.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2