Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1559575_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. oktober 2015 stillet mig
spørgsmål 119 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 119
”Har Energiklagenævnet taget stilling til de forhold der beskrives?”
Svar
Lysbro, Funder og Funder Kirkeby er tre områder i Silkeborg, der via
projektgodkendelse er blevet konverteret fra at blive opvarmet ved hjælp af
individuelle naturgasfyr til fjernvarme. Silkeborg Kommune har desuden pålagt
tilslutningspligt til fjernvarme, jf. også beskrivelsen i EFK alm. del - bilag 83.
Energiklagenævnet har behandlet en række klagesager fra varmeforbrugere i de
pågældende områder. Klagenævnet har i den forbindelse taget stilling til Silkeborg
Kommunes pålæg om tilslutningspligt. Det er bl.a. sket ved afgørelse af 23.
november 2012, hvor nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Områderne var
efter klagenævnets vurdering i overensstemmelse med reglerne pålagt
tilslutningspligt til Silkeborg Forsynings fjernvarmenet. Klagenævnet har desuden ved
afgørelse af 28. maj 2014 i forbindelse med en anmodning om genoptagelse
fastholdt den tidligere afgørelse. De fremlagte indsigelser gav ikke klagenævnet
anledning til at ændre sin tidligere vurdering af Silkeborg Kommunes pålæg om
tilslutningspligt.
Energiklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.
Ministeren
27. oktober 2015
J nr. 2015-2637
/
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1