Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1559570_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 2. oktober 2015 stillet mig
spørgsmål 118 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 118
”Ministeren bedes kommentere det materiale, der blev præsenteret for udvalget i
forbindelse med Dansk Energi Brancheforenings foretræde den 1. oktober 2015, jf.
EFK alm. Del – bilag 83.”
Svar
Den kommunale varmeplanlægning udføres af kommunalbestyrelsen i samarbejde
med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Kommunalbestyrelsen godkender
med hjemmel i Varmeforsyningsloven bl.a. projekter for etablering af nye kollektive
varmeforsyningsanlæg og ændring af et områdes forsyningsform fra naturgas til
fjernvarme.
Reglerne fremmer den samfundsøkonomisk bedste forsyning af et givent område. Et
område kan alene godkendes til f.eks. fjernvarmeforsyning, hvis fjernvarme er
samfundsøkonomisk mere fordelagtig end den eksisterende forsyning i området.
Reglerne om tilslutningspligt bidrager til at sikre, at der i et givet område er
tilstrækkelig tilslutning til den kollektive forsyning, når kommunalbestyrelsen har
besluttet, at der skal etableres forsyningsledninger i området. Derved er der en
sammenhæng mellem den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning og den
billigste løsning for forbrugerne, da der sikres et varmegrundlag for den
samfundsøkonomisk bedste forsyning.
Tilslutningspligten kan således bidrage til, at flere ejendomme i et område vil
konvertere fra naturgasforsyning til fjernvarme. Desto flere ejendomme, der tilslutter
sig den kollektive varmeforsyning, desto flere vil kunne udnytte den varme, som
alligevel løber i områdets ledninger. Derved mindskes varmetabet i ledningerne, og
udgifterne til opvarmning for den enkelte boligejer bliver lavere, når der er flere til at
bære de investeringer og udgifter, der alligevel afholdes.
Tilslutningspligten indebærer ikke en egentlig aftagepligt eller pligt til at opvarme sin
bolig med fjernvarme. Man skal derimod efter reglerne kun betale tilslutningsudgiften
Ministeren
27. oktober 2015
J nr. 2015-2637
/
1
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Energi Brancheforenings foretræde den 1/10-15, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1559570_0002.png
og fjernvarmevirksomhedens faste afgifter. Man kan sige, at ejendomsejeren skal
betale for, at ejendommen til hver en tid kan kobles på det kollektive
forsyningssystem og forsynes med fjernvarme. Man må derfor stadig installere og
anvende andre lovlige varmekilder. Der er derfor ikke tale om fjernvarmetvang.
Nogle typer af ejendomme kan ikke kræves tilsluttet til den kollektive forsyning i
området. I disse tilfælde har ejendommen krav på fritagelse fra tilslutningspligten.
Bl.a. er ejendomme med visse vedvarende energianlæg fritaget fra tilslutningspligten,
når det vedvarende energianlæg er installeret i ejendommen før det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen pålægger tilslutningspligt. Herudover kan
kommunalbestyrelsen i visse tilfælde dispensere fra tilslutningspligten.
Det er min opfattelse, at beslutningen om, hvordan en kommune sikrer sine borgere
en stabil, billig og energieffektiv varmeforsyning inden for lovens rammer, bedst
træffes lokalt af de folkevalgte. Det samme gælder spørgsmålet om tilslutningspligt,
herunder om der er grundlag for fritagelse eller dispensation fra tilslutningspligten.
Med hensyn til det brændsel, som må anvendes til produktion af fjernvarme, er
området genstand for betydelig offentlig regulering i projektbekendtgørelsen, og i
nogle tilfælde er værkerne bundet til at anvende bestemte brændsler.
For så vidt angår det såkaldte grundbeløb, kan jeg oplyse, at naturgasfyrede
decentrale kraftvarmeanlæg modtager en række tilskud til deres elproduktion.
Grundbeløbet er et af disse tilskud, som knytter sig til et kraftvarmeanlægs
elproduktion. Det vurderes ikke muligt at videreføre denne støtteordning som
følge af EU’s nye miljørammebestemmelser. Varmeprisen vil isoleret set stige, når
tilskuddet bortfalder. Det forhold, at størstedelen af grundbeløbet bortfalder ved
udgangen af 2018, kan derfor forårsage stigende varmepriser.
Der er vedtaget en række initiativer, der imidlertid trækker i retning af lavere
varmepriser. Forsyningssikkerhedsafgiften og afgiftsstigningerne på fossile
brændsler fra forårspakke 2.0 tilbagerulles således. Det blev besluttet som en del af
aftalen om vækstpakke 2014.
For de fleste fjernvarmeforbrugere betyder det samlet set, at varmeprisen holdes i ro,
og nogle vil endda opleve faldende varmepriser, mens andre typisk ved de små
decentrale værker kan opleve prisstigninger efter 2018.
Særligt nogle af de mindste decentrale kraftvarmeværker har i forvejen en trængt
økonomi. Derfor besluttede energiforligskredsen i november 2014 at give de 50
dyreste værker mulighed for at opsætte en biomassekedel på max. 1 MW. Dermed
udvides den eksisterende dispensationsordning fra at omfatte 35 værker til at gælde
for 85 naturgasbaserede værker, hvor afgiftsbelagt naturgas kan erstattes af afgiftsfrit
biomasse med gunstigere varmepriser til følge.
Flere af værkernes økonomiske vilkår ændres således i disse år. For at sikre at de
vedtagne tiltag virker efter hensigten, er der igangsat en analyse af
fjernvarmesektorens rammevilkår.
2
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Energi Brancheforenings foretræde den 1/10-15, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1559570_0003.png
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
3