Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. juli 2015 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 11 alm. del, stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 11
På hvilke områder er boring med fracking reguleret mere restriktivt end f.eks. boring
efter varmt vand til geotermi?
Svar
Ved boringer, hvor der skal udføres frakturering i forbindelse med såvel
efterforskning som indvinding af skifergas på land, skal der udføres en miljøvurdering
forud for igangsættelse af aktiviteten. Herudover er højvolumen hydraulisk
frakturering omfattet af Kommissionens Henstilling om minimumsprincipper for
efterforskning og indvinding af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af højvolumen
hydraulisk frakturering fra 2014. Danmark har tilkendegivet, at vi generelt følger
henstillingen. Boringer efter geotermisk energi er ikke omfattet af ovenstående.
Det kan oplyses, at alle tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land
og til havs og tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi kan føre
til behov for anvendelse af frakturering af reservoirbjergarten både i
efterforskningsfasen og en senere produktionsfase. Om teknikken skal anvendes
inden for en tilladelse, afhænger af de lokale geologiske forhold. Dette kan først
afklares, når der er konkret viden, som indhentes ved analyse af prøver fra
reservoirbjergarten. Tilladelser, hvor efterforskningsmålet er skifergas eller skiferolie,
vil som udgangspunkt ved en evt. senere produktion kræve anvendelse af
frakturering for at opnå tilstrækkelig produktion fra forekomsten.
Uanset at der ved indledningen af efterforskningsfasen i en tilladelse er usikkerhed
med hensyn til under hvilke præcise omstændigheder, der kan gøres fund, og
dermed hvilken indvindingsteknik, der skal anvendes, skal konkrete borings- og
indvindingsprojekter miljøvurderes i overensstemmelse med reglerne i VVM-
direktivet, som er gennemført i dansk lovgivning.
Efterforsknings- og indvindingsboringer falder således ind under VVM-reglerne,
uanset om der skal foretages frakturering eller ej. I forbindelse med alle
Ministeren
10. august 2015
J.nr. 2015-1654
1