Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 8 (Alm. del):
I brev af 19. august 2015 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 8:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke er fordelingsudvalg for
handelsgymnasier, som det kendes fra de almene gymnasiers vedkom-
mende, og vil ministeren oprette fordelingsudvalg for handelsgymnasi-
er?”
Svar:
Udbuddet af de almengymnasiale uddannelser (uddannelserne til stx og
hf) ligger relativt tæt, især i de større byer, og der er derfor behov for
koordinering skolerne imellem om bl.a. kapacitetsfastsættelse og elev-
/kursistfordeling med henblik på bedst mulig udnyttelse af de eksiste-
rende uddannelsespladser.
Koordineringen sker i de såkaldte forpligtende samarbejder, som skoler-
ne selv obligatorisk skal organisere inden for afgrænsede geografiske
områder, og i de tilknyttede fordelingsudvalg, som nedsættes af regions-
rådet.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder uddannelsen til
hhx, ligger i almindelighed langt mere geografisk spredt end almene
gymnasier, hf-kurser og voksenuddannelsescentre med udbud af toårigt
hf. Dette indebærer, at ansøgere, der ønsker optagelse på hhx-
uddannelsen, ofte kun har en eller få skoler at vælge mellem inden for
det geografiske område, der er aktuelt for ansøgerne. Samtidig har insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse et bredt udbud af mange forskelli-
ge uddannelser, hvilket indebærer en relativ god mulighed for løbende
kapacitetstilpasning af enkeltuddannelser.
14-09-2015