Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1539152_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 5 (Alm. del):
I brev af 13. juli 2015 har udvalget efter ønske fra Jonas Dahl (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Hvor mange studerende har fået medhold i deres klage over afsluttende
årskarakterer på STX i Danmark, og hvor mange har ikke?”
Svar:
Som nævnt i svaret på spm. 4 er det klageadgangen til rektor, der udgør
den væsentligste garanti for eleverne. Der findes ikke statistik over, hvor
mange elever der klager til deres rektor over årskarakterer, samt om ud-
faldet af disse klager.
Ministeriet foretog i august 2012 og igen i juli 2013 på baggrund af kon-
krete pressehenvendelser en manuel optælling af, hvor mange klager til
ministeriet over rektors afgørelser i årskarakterklager der (vedrørende
såvel skriftlige som mundtlige årskarakterer og på uddannelserne til stx,
hhx og htx, under ét) var indkommet siden oktober 2009. På foranled-
ning af dette spørgsmål er optællingen ført op til dags dato. I alt er der i
den angivne periode indkommet 46 klager til ministeret. Uanset om kla-
gerne vedrører retlige spørgsmål eller ej, indeholder de reelt alle et ønske
om en efterprøvelse af det faglige skøn, der er udøvet på skolen, hvilket
ministeriet ikke kan efterkomme.
Klager har fået medhold i 5 tilfælde, dvs. at sagen er blevet henvist til
fornyet behandling på institutionen.
10-08-2015
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby