Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 46 (Alm. del):
I brev af 22. september 2015 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 46:
”Hvad er ministerens forklaring på stigningen af elever, der henvises til
skolepraktik på erhvervsuddannelserne, og påtænker ministeren nogle
flere initiativer for at vende udviklingen, så alle elever, der ønsker det,
kan få adgang til virksomhedspraktik?”
Svar:
Der er flere faktorer, der påvirker stigningen i antallet af elever, der er i
gang med skolepraktik. I årene siden finanskrisen har en voksende grup-
pe elever været i gang med skolepraktik i en periode. Indgåelse af uddan-
nelsesaftaler er i et vist omfang afhængig af den generelle konjunkturud-
vikling i samfundet, og skolepraktik fungerer her som en trædesten, der
kan understøtte de unges muligheder for at gennemføre deres uddannel-
se.
En betydelig andel af eleverne i skolepraktik kommer efterfølgende i
praktik i en virksomhed ved at indgå en restaftale efter skolepraktik. An-
tallet af elever i gang med skolepraktik er steget 128 procent siden 2011,
hvis man sammenligner juli 2011 med juli 2015. Hvis man sammenligner
januar 2011 med januar 2015 er stigningen 90 procent. Restaftaler efter
skolepraktik er steget 49 procent siden 2011 (juli til juli). Hvis man sam-
menligner januar 2011 med januar 2015 er stigningen i restaftaler efter
skolepraktik 61 procent. Se figur 1, på side 2, som illustrerer udviklingen
i antallet af igangværende elever i skolepraktik og antallet af restaftaler
efter skolepraktik.
Antallet af elever, der er i gang med skolepraktik, ændrer sig måned for
måned. Som det fremgår af figur 1, har der de seneste tre år været flest
elever i gang med skolepraktik i juli måned. Det skyldes, at loven i 2013
09-10-2015