Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1551913_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 29 (Alm. del):
I brev af 9. september 2015 har udvalget efter ønske fra Pernille Schnoor
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 29:
”Hvordan mener ministeren, at erhvervsskolerne skal leve op til intenti-
onerne bag den netop i krafttrådte erhvervsskolereformen, herunder til
målsætningen om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge EUD i
2020 og 30 procent i 2025, når regeringens forslag til Finansloven for
2016 indeholder en årlig omprioritering på 2 procent fra 2016 og frem,
som også er gældende for erhvervsskolerne?”
Svar:
Når man får offentlige midler og dermed bruger samfundets penge på at
skabe gode uddannelser, er det altid en sund øvelse at vende dem en
ekstra gang og se, om de kan strække længere eller bruges mere hen-
sigtsmæssigt. Det gælder alle områder – også erhvervsuddannelserne.
Vi er midt i en reform, der styrker erhvervsuddannelserne, hvor vi følger
implementeringen tæt. Vi skal dog ikke glemme, at taxametersystemet
betyder, at tilskuddet følger den enkelte elev. Hvis der kommer flere
elever, stiger bevillingen. Dermed sikres det, at der er tilstrækkelige mid-
ler til at sikre en ordentlig kvalitet.
Derudover har Rigsrevisionens undersøgelse fra september 2015 vist, at
erhvervsskolerne ikke udviser sparsommelighed, når det kommer til
cheflønninger, repræsentation og tjenesterejser. Jeg har en klar forvent-
ning om, at skolerne strammer op.
Jeg mener derfor, at det er realistisk at fastholde ambitionen om, at 25
pct. af de unge i 2020 og 30 pct. i 2025 vælger en erhvervsuddannelse
direkte efter 9. eller 10. klasse, samt at skolerne har tilstrækkelige midler
til at gennemføre tiltagene i erhvervsuddannelsesreformen.
05-10-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvordan ministeren mener, at erhvervsskolerne skal leve op til intentionerne bag den netop i krafttrådte erhvervsskolereformen, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby