Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1551198_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 23 (Alm. del):
I brev af 3. september 2015 har udvalget stillet Uddannelses- og Forsk-
ningsministeren og mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 23:
”Vil ministrene uddybe, hvor og hvordan ministrene forestiller sig, at
uddannelsesinstitutionerne i praksis skal gennemføre nedskæringer for at
opnå de bebudede besparelser på 2 procent?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist oplyse, at jeg også svarer på vegne af Uddannel-
ses- og Forskningsministeren.
Uddannelsessektoren har generelt en sund økonomi, og det er regerin-
gens opfattelse, at uddannelsesområdet på samme måde som andre stats-
lige områder, kommuner og regioner kan realisere effektiviseringsgevin-
ster.
Tilskuddene til uddannelsesinstitutionerne ydes ud fra et bloktilskuds-
princip. Det betyder, at det er uddannelsesinstitutionerne, som sidder
tættest på de faktiske budgetter og har den specifikke viden, der priorite-
rer anvendelsen af midlerne. Det er således op til ledelsen på hver enkelt
institution at vurdere, hvorledes de forudsatte effektiviseringer opnås.
Det er en stor opgave, men regeringen har tillid til, at vi med dygtige
ledelser på vores institutioner kan løse opgaven, samtidig med at vi fast-
holder uddannelser af høj kvalitet, der forsyner arbejdsmarkedet med
kvalificeret arbejdskraft.
Regeringen vil understøtte arbejdet ved blandt andet at se på, om der kan
ske en afbureaukratisering, der vil lette den administrative byrde for insti-
tutionerne, og ved at udbrede erfaringerne fra andre dele af den offentli-
ge sektor, som har effektiviseret opgaveløsningen.
01-10-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om ministrene uddybe, hvor og hvordan ministrene forestiller sig, at uddannelsesinstitutionerne i praksis skal gennemføre nedskæringer, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og uddannelses- og forskningsministeren
2
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby