Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1550468_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 20 (Alm. del):
I brev af 2. september 2015 har udvalget efter ønske fra medlem af ud-
valget Alex Ahrendtsen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 20:
”Vil ministeren kommentere på henvendelsen af 30. august 2015 fra
svejsekoordinator Ole Lange, Ikast, hvor han jf. BUU alm. del – svar på
spørgsmål 6 blandt andet påpeger:
at uddannelsen national svejsekoordinator udelukkende dækker
arbejde, der skal bruges i Danmark, og
at det af standarden EN 1090 fremgår, at en svejsekoordinator
skal være minimum IWS-certificeret eller have tilsvarende kvali-
fikationer?”
Svar:
EN 1090-1 er en harmoniseret standard under byggevareforordningen,
der hører under Trafik- og Byggestyrelsen under Transport- og Bygge-
ministeriet, som har oplyst følgende:
”Uddannelsen som ”national svejsekoordinator” skal give svejse-
koordinatoren kompetencer der gør, at pågældende kan koordinere
svejsearbejde i den udførselsklasse hans virksomhed skal certifice-
res til.
Da certificeringen af virksomheden oftest sker i henhold til EN
1090-1, som indebærer krav om CE-mærkning, vil virksomheden i
sådanne tilfælde i princippet kunne levere stålkomponenter i hele
EU.
I EN 1090-2 stilles krav om, at der skal være en svejsekoordinator
i virksomheden, hvis den er certificeret til udførselsklasse 2, 3 og 4,
men ikke i udførselsklasse 1. Jo højere udførselsklasse jo større
krav.
30-09-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/8-15 fra svejsekoordinator Ole Lange, Ikast, om hans bemærkninger til ministerens svar på BUU alm. del - spm. 6, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Der henvises til standarden EN 14 731, der omhandler uddannelse
af svejsekoordinatorer. I anneks A er der vejledende anbefalinger
til uddannelse af svejsekoordinatorer:
Anbefalingerne er fastlagt i følgende dokumenter:
- International Welding Engineer (IWE), Doc. IAB-002-2000/EWF-409
- International Welding Technologist (IWT), Doc. IAB-003-2000/EWF-
410
- International Welding Specialist (IWS), Doc. IAB-004-2000/EWF-411.
Svejsekoordineringspersonale, der opfylder kravene i disse dokumenter, eller
som har acceptable nationale kvalifikationer, kan anses for at opfylde de rele-
vante krav i 6.2.
EN 14 743 stiller altså ikke krav om en specifik uddannelse, men
handler om, hvilke kompetencer en svejsekoordinator skal have.
Når en virksomhed i Danmark bliver certificeret til udførselsklasse
2, 3 eller 4 skal det certificerende organ interviewe svejsekoordina-
toren for at afdække, om vedkommende har de fornødne kompe-
tencer. Derfor kan både internationale- og nationale uddannelser
som svejsekoordinator være dækkende for certificeringen.”
Svejsekoordinator Ole Lange rejser desuden i sit brev af 30. august 2015
et ønske om en bedre måde for virksomhederne at få IWS uddannelsen
på, der i dag kun udbydes i privat regi. Det uddybes ikke, hvad der me-
nes, men jeg kan oplyse, at der ikke umiddelbart kan udvikles nye ar-
bejdsmarkedsuddannelser (AMU) på områder, hvor private initiativtagere
allerede udbyder uddannelsesaktiviteter. Kun hvis væsentlige arbejds-
markedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig re-
gulering af det pågældende uddannelsesområde, kan der gøres undtagel-
ser, jf. § 10, stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v.
Endelig kan jeg oplyse, at ministeriet overfor det faglige udvalg for sme-
deuddannelsen vil understrege, at udvalget i henhold til erhvervsuddan-
nelseslovens § 38 skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udvik-
lingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og
efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af
uddannelser.
Ministeriet vil i forbindelse med den næstkommende udviklingsredegø-
relse anmode det faglige udvalg om særligt at overveje og redegøre for
behovet for at styrke svejsekompetencerne i smedeuddannelsen, og her-
under behovet for at supplere smedeuddannelsen med nye svejsekompe-
BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/8-15 fra svejsekoordinator Ole Lange, Ikast, om hans bemærkninger til ministerens svar på BUU alm. del - spm. 6, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
3
tencer fx svejsekoordination for at sikre, at uddannelsen lever op til de
krav, som arbejdsmarkedet efterspørger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby