Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1547186_0001.png
Børne- og Uddannelsesudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 13 (Alm. del):
I brev af 26. august 2015 har udvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-
Nielsen (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Halvdelen med international ek-
samen får afslag på videregående uddannelser" bragt på www.dr.dk Syd
den 8. maj 2015, herunder oplyse, om det er ministerens vurdering, at ka-
rakterkonverteringen fra IB-skalaen til den danske syvtrinsskala spiller en
rolle, i forhold til den høje procentdel af afslag til studenter fra IB-linjen
der søger ind på en videregående uddannelse, samt redegøre for hvad
ministeren mener, der bør gøres for at mindske antallet af afslag til stu-
denter fra IB-linjen, der søger optagelse på videregående uddannelser?”
Svar:
Optagelse på videregående uddannelser, herunder karakterkonvertering
fra IB-skala til den danske 7-trinsskala, henhører under Uddannelses- og
Forskningsministeren. Svaret på spørgsmålet er derfor udarbejdet med
bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeren.
Problemstillinger vedrørende optagelse af IB-studenter på videregående
uddannelser i Danmark, herunder karakterkonverteringen fra IB-skalaen
til den danske 7-trinsskala, er velbelyst, og den konkrete artikel, der refe-
reres til i spørgsmålet, er kommenteret af den forhenværende uddannel-
ses- og forskningsminister i svar af 25. maj 2015 til Uddannelses- og
Forskningsudvalget, jf. spørgsmål nr. 224 (alm. del).
I lighed med svaret på ovennævnte spørgsmål kan jeg oplyse, at emnet er
grundigt undersøgt af en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsen-
tanter fra det daværende Undervisningsministerium og det daværende
Videnskabsministerium, som i 2011 offentliggjorde en analyse af, om der
var barrierer for ansøgere med en IB ved optag på en videregående ud-
dannelse. Analysen behandlede de forhold, som IB-studenter, deres for-
18-09-2015
BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til artiklen "Halvdelen med international eksamen får afslag på videregående uddannelser" bragt på www.dr.dk Syd den 8. maj 2015, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
ældre, lærere og skoler især har peget på i henvendelser til de to ministe-
rier.
IB Diploma er en adgangsgivende eksamen på linje med en dansk gym-
nasial eksamen. Det fremgår af analysen, at ansøgere med en IB Diploma
fra Danmark kan opfylde adgangskravene til videregående uddannelser i
Danmark, idet de har mulighed for at vælge fag, som imødekommer krav
til fag og niveauer på danske uddannelser.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser, bliver
forudsætningerne hos de øvrige ansøgere afgørende, da kun en vis andel
af ansøgerne kan optages.
Det kan i denne sammenhæng fremhæves, at 25 procent af ansøgerne
med en IB fra Danmark som adgangsgivende eksamen søgte en uddan-
nelse med en adgangskvotient på 10 eller derover som 1. prioritet ved
ansøgning via Den Koordinerede Tilmelding i både 2014 og 2015, mens
det for ansøgerne med en almen studentereksamen var 18 procent. Der
er således en større andel af ansøgere med en IB fra Danmark, der søger
mod uddannelser med høj adgangskvotient, end tilfældet er for ansøgere
med en almen studentereksamen.
Endvidere bemærkes, at IB er en international gymnasial uddannelse, der
giver adgang til videregående uddannelser i Danmark såvel som i udlan-
det, og at ansøgerne samtidig kan have søgt uddannelser i andre lande.
Ansøgere, der optages i udlandet eller af andre grunde ikke længere øn-
sker optagelse, kan annullere deres ansøgning. Denne gruppe medregnes
blandt andelen af ikke-optagne i Uddannelses- og Forskningsministeriets
opgørelse.
Ansøgere, der ikke tilbydes en studieplads, kan opdeles i afviste og af-
meldte ansøgere. Afviste ansøgere omfatter ansøgere til adgangsbegræn-
sede uddannelser, der lever op til adgangskravene, men som enten ikke
har et højt nok karaktergennemsnit i forhold til adgangskvotienten i kvo-
te 1, eller som af institutionerne ikke er blevet prioriteret højt nok til
optagelse i kvote 2. Afmeldte ansøgere omfatter personer, der ikke op-
fylder adgangskravene, eller som på eget initiativ annullerer deres ansøg-
ning.
Omregning af karaktergennemsnit fra IB-skalaen til den danske 7-trins-
skala sker ud fra det grundprincip, at ansøgeres mulighed for at få en
studieplads på en videregående uddannelse ikke skal påvirkes af, om ad-
gangsgrundlaget er dansk eller internationalt, når eksamensresultatet læg-
ges til grund for optagelse. Omregningen sker derfor så ensartet og gen-
nemsigtigt og på et så statistisk retvisende og opdateret grundlag som
muligt. Dette sikrer, at personer, der er ”lige dygtige” i en IB-eksamen og
BUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til artiklen "Halvdelen med international eksamen får afslag på videregående uddannelser" bragt på www.dr.dk Syd den 8. maj 2015, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
3
en gymnasial eksamen, bedømmes ens. Der foretages ikke kvalitative
vurderinger af indholdet af den internationale eksamen sammenlignet
med den danske eksamen. Omregningstabellerne udarbejdes af Styrelsen
for Videregående Uddannelser i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby