Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
29. marts 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 96 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 96:
”Er danske arbejdsgivere og arbejdsgivere fra Norge, Sverige, Finland, Island
og Tyskland for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen idømt samfundstjene-
ste? I givet fald hor mange, hvor lange straffe og for hvilke overtrædelser?”
Endeligt svar:
I forlængelse af det foreløbige svar af 10. september 2015 fremsender jeg hermed
et endeligt svar på udvalgets spørgsmål nr. 96.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg bedt Arbejdstilsynet om at indhente
bidrag fra Justitsministeriet og de respektive lande.
Arbejdstilsynet oplyser følgende:
”Arbejdstilsynet har neden for sammenfattet de dele af besvarelserne fra Justitsmi-
nisteriet og de øvrige lande, som er vurderet relevante.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 92 (BEU alm del), hvor
landendes samlede høringssvar herunder svar på spørgsmål nr. 93, 94 og 96 er ved-
lagt.
Danmark
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen hørt Rigsadvokaten. Rigsadvokaten
oplyser, at det i politiets sagsstyringssystem POLSAS er muligt at se det samlede
antal sager, der vedrører arbejdsmiljølovgivningen, men at det ikke er muligt at se
antallet af sager om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der vedrører ar-
bejdsgiveres overtrædelser.
Rigsadvokaten oplyser videre, at det er muligt i POLSAS at se det samlede antal
sager vedrørende arbejdsmiljølovgivningen, der har ført til enten ubetinget dom,
betinget dom og bøde, men at det er ikke muligt at se længde og omfang af de en-
kelte domme, samt hvad de lød på, herunder hvor mange domme, der måtte have
ført til idømmelse af samfundstjeneste. Det er dog Rigsadvokatens umiddelbare
vurdering, at langt de fleste af dommene er afsluttet med en bødestraf.