Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 94 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 94:
29. Marts 2016
J.nr. 2015-5742
”Har Norge, Sverige, Finland, Island og Tyskland adgang til at fradømme
arbejdsgivere ret til at drive virksomhed ved overtrædelser? I givet fald i
hvilke tilfælde og hvor ofte?”
Endeligt svar:
I forlængelse af det foreløbige svar af den 10. september 2015 fremsender jeg her
det endelige svar på spørgsmål nr. 94.
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt Arbejdstilsynet om at indhente bidrag fra
de respektive lande.
Arbejdstilsynet oplyser følgende:
”Arbejdstilsynet har neden for sammenfattet de dele af besvarelserne, som vurderes
relevante.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 92 (BEU alm del).
Norge
I Norge kan personer frakendes retten til at bestride en bestemt stilling eller udøve
en bestemt form for virksomhed eller aktivitet. Direktorat for Arbejdstilsynet i
Norge er ikke bekendt med, at nogen er blevet frakendt retten til at drive virksom-
hed alene på baggrund af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Der findes
imidlertid eksempler på, at brud på arbejdsmiljølovgivningen - sammen med over-
trædelser af anden lovgivning - har ført til, at ledende personer i virksomheder er
blevet frakendt deres ret til at drive virksomhed.
I en dom afsagt af den norske højesteret, trykt i Retstidende 2012, s. 65, blev en
generel manager for et rensningsanlæg idømt fængsel i to år og rettighedsfrakendt i
fem år for overtrædelse af forureningsloven, brand- og eksplosjonsloven og ar-
bejdsmiljøloven. Rettighedsfrakendelsen omfattede kun de ledende stillinger i virk-
somheden, som krævede tilladelse fra det norske Klima- og Forureningsagenturet
eller det norske Direktoratet for Civilbeskyttelse og Beredskab. Direktorat for Ar-
bejdstilsynet i Norge oplyser, at dette taler for, at rettighedsfrakendelsen udeluk-
kende var en reaktion på overtrædelse af forurensningsloven, brann- og eksplo-