Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1613981_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 94 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 94:
Marts 2016
J.nr. 2015-5742
”Har Norge, Sverige, Finland, Island og Tyskland adgang til at fradømme
arbejdsgivere ret til at drive virksomhed ved overtrædelser? I givet fald i
hvilke tilfælde og hvor ofte?”
Endeligt svar:
I forlængelse af det foreløbige svar af den 10. september 2015 fremsender jeg her
det endelige svar på spørgsmål nr. 94.
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt Arbejdstilsynet om at indhente bidrag fra
de respektive lande.
Arbejdstilsynet oplyser følgende:
”Arbejdstilsynet har neden for sammenfattet de dele af besvarelserne, som vurderes
relevante.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 92 (BEU alm del).
Norge
I Norge kan personer frakendes retten til at bestride en bestemt stilling eller udøve
en bestemt form for virksomhed eller aktivitet. Direktorat for Arbejdstilsynet i
Norge er ikke bekendt med, at nogen er blevet frakendt retten til at drive virksom-
hed alene på baggrund af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Der findes
imidlertid eksempler på, at brud på arbejdsmiljølovgivningen - sammen med over-
trædelser af anden lovgivning - har ført til, at ledende personer i virksomheder er
blevet frakendt deres ret til at drive virksomhed.
I en dom afsagt af den norske højesteret, trykt i Retstidende 2012, s. 65, blev en
generel manager for et rensningsanlæg idømt fængsel i to år og rettighedsfrakendt i
fem år for overtrædelse af forureningsloven, brand- og eksplosjonsloven og ar-
bejdsmiljøloven. Rettighedsfrakendelsen omfattede kun de ledende stillinger i virk-
somheden, som krævede tilladelse fra det norske Klima- og Forureningsagenturet
eller det norske Direktoratet for Civilbeskyttelse og Beredskab. Direktorat for Ar-
bejdstilsynet i Norge oplyser, at dette taler for, at rettighedsfrakendelsen udeluk-
kende var en reaktion på overtrædelse af forurensningsloven, brann- og eksplo-
BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om Norge, Sverige, Finland, Island og Tyskland har adgang til fængsling af arbejdsgivere for arbejdsmiljømæssige lovovertrædere, til beskæftigelsesministeren
sjonsverloven, men ikke arbejdsmiljøloven. Den pågældende overtrædelse af den
norske arbejdsmiljølov var forsætlig og bestod i, at der ikke blev gennemført nogen
klarlægning af farerne ved en ny og uprøvet metode for rensning af benzin, og at
der heller ikke var udarbejdet nogen skriftlig procedure for arbejdet.
Sverige
Det svenske arbejdstilsyn oplyser, at Arbejdstilsynet kan beslutte at stoppe eller
forhindre et igangværende arbejde, hvis det er en overtrædelse af den svenske ar-
bejdsmiljølov, og arbejdet udgør en umiddelbar fare for liv og helbred. Det bliver i
den sammenhæng krævet, at de konstaterede overtrædelser skal ophøre, før arbej-
det kan genoptages. Disse afgørelser er normalt forbundet med tvangsbøder. Ud-
måling af bødeniveauet afhænger af de konkrete omstændigheder.
Det svenske arbejdstilsyn har også ansvar for at udstede tilladelser til udførelse af
visse opgaver, der er forbundet med risikofaktorer, herunder nedrivning af asbest.
Hvis man overtræder reglerne, der regulerer det pågældende arbejde, kan arbejds-
tilladelsen tilbagekaldes.
Finland
I Finland kan en person få et næringsforbud, hvis personen ved drift af en virksom-
hed væsentligt har tilsidesat lovgivningen, eller hvis personen ved drift af en virk-
somhed har gjort sig skyldig i ikke uvæsentlige forbrydelser, der i en samlet vurde-
ring bedømmes til at være skadelig for kreditorer, aftaleparter, den offentlige øko-
nomi eller en sund og fungerende økonomisk konkurrence.
Finland oplyser, at overtrædelse af den finske arbejdsmiljølovgivning ikke har ført
til næringsforbud. Finland oplyser, at i praksis vil et næringsforbud i forhold til ar-
bejdsmiljøovertrædelser forudsætte, at der samtidig er begået overtrædelse af anden
lovgivning.
Island
Hvis der er konstatereret overtrædelser af den islandske arbejdsmiljølovgivning og
det islandske arbejdstilsyn har givet en frist for at rette op på forholdene, men er
denne frist ikke overholdt, kan arbejdstilsynet enten stoppe det pågældende arbej-
de, lukke hele virksomheden eller den del af virksomheden, der har ansvaret for
overtrædelsen.
Hvis det islandske arbejdstilsyn vurderer, at der er stor fare for liv eller helbred hos
medarbejderne eller andre, kan arbejdstilsynet kræve, at der iværksættes en øje-
blikkelig indsats for at forbedre den manglende sikkerhed, eller de kan stoppe den
del af virksomheden, hvor der er konstateret overhængende fare.
Hvis der klages, har klagen ikke opsættende virkning af suspenderingen af det på-
gældende arbejde eller lukningen af dele af virksomheden.
Det islandske arbejdstilsyn har anvendt muligheden for at lukke dele af en virk-
somhed flere gange de seneste år. I gennemsnit 74 gange om året indenfor de sidste
fem år.
Administrationen har endvidere udstedt bøder i henhold til art. 87 i den islandske
arbejdsmiljølov flere gange de seneste år. I 2015 har der været syv sager vedrøren-
2
BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om Norge, Sverige, Finland, Island og Tyskland har adgang til fængsling af arbejdsgivere for arbejdsmiljømæssige lovovertrædere, til beskæftigelsesministeren
de art. 87, i årene 2014 og 2013 var der også syv tilfælde hvert år, mens der i 2012
var 11 tilfælde.
Tyskland
I Tyskland kan der nedægges forbud mod arbejdet.
I 2013 gav de tyske arbejdsmiljømyndigheder 14.663 påbud, men det er ikke op-
lyst, hvor mange af disse påbud der resulterede i et fuldstændigt ophør af arbejdet.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets svar.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3