Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1550474_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
30. september 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 89 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 89:
”Ministeren bedes redegøre for sagsbehandlingstiderne i ASK. Er sagsbehandlings-
tiderne faldet eller steget? Hvad er den forventede tid, en arbejdsskadesag
tager, fra start til slut?”
Endeligt svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet spurgt Arbejdsskadestyrelsen, som
oplyser følgende:
”Sagsbehandlingstiden opgøres fra sagen anmeldes til sagen afsluttes første gang.
I 2014 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nye arbejdsskadesager på 5,9
måneder.
I 2015 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nye arbejdsskadesager, som for-
ventet steget, og er på 7,3 måneder, opgjort fra 1. januar til ultimo august 2015.
Arbejdsskadestyrelsen forventer, at sagsbehandlingstiden for hele 2015 vil være 8-
10 måneder i nye sager.
De stigende sagsbehandlingstider er en følge af Kammeradvokatens undersøgelse
fra juli 2014 og de efterfølgende initiativer for at forbedre kvaliteten af sagsbe-
handlingen. Endvidere fordi Arbejdsskadestyrelsen siden 2014 har akkumuleret en
større mængde af mere komplicerede sager."
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Arbejdsskadestyrelsen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen