Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1549321_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 86 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bent Bøgsted (DF).
28. september 2015
J.nr. 2015-3986
Spørgsmål nr. 86:
”I forlængelse af samråd den 17. april 2015, jf. BEU alm. del – samrådsspørgsmål
G (folketingsåret 2014-15, 1. samling), bedes ministeren oplyse henholdsvis
hvor mange ankesager vedrørende gensidig forsørgerpligt, der af
Ankestyrelsen er blevet afgjort til fordel for borgeren, som på indeværende
tidspunkt er blevet omgjort af kommunerne, og hvor mange sager som endnu ikke
er blevet omgjort af kommunerne?
Spørgsmålet er stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. BEU alm. del -
spm. 266.”
Endeligt svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhentede til brug for besvarelsen af
det oprindeligt stillede spørgsmål nr. 266 (BEU alm. del), folketingsåret 2015, 1.
samling, et bidrag fra Ankestyrelsen, som hermed oversendes til udvalget.
Det fremgår af Ankestyrelsen bidrag, at styrelsen ikke har oplysninger om kommu-
nernes behandling af sagerne efter, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagerne.
Jeg kan dog oplyse, at en kommune har pligt til at følge en konkret afgørelse fra
Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen