BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om kommentar til henvendelse af 31/8-2015 fra Iben Kullberg om arbejdsskadeloven, psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. september 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 83 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Christian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 83:

1. oktober 2015

”Ministeren bedes kommentere uddybende henvendelse af 31. august 2015

fra Iben Kullberg om arbejdsskadeloven, psykiske arbejdsskader og erhvervssyg-

domme, jf. BEU alm. del - bilag 28. Herunder bedes ministeren besvare de i hen-

vendelsen stillede spørgsmål.”

Endeligt svar:

Jeg vil indledningsvist henvise til min besvarelse af 4. august 2015 af (alm. del)

spørgsmål nr. 1 og min besvarelse af 21. august 2015 af (alm. del) spørgsmål nr. 7.

Jeg vil gerne understrege, at det er Arbejdsskadestyrelsens opgave at vurdere, om

en skade kan anerkendes som en arbejdsskade efter de krav og regler, som er gæl-

dende efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen har dermed ikke en

selvstændig interesse i udfaldet af en arbejdsskadesag.

I behandlingen af sager vedr. både fysiske og psykiske skader anvender Arbejds-

skadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget altid den nyeste forskningsmæssige

viden samt opdaterede vejledninger om sammenhæng mellem arbejdsmæssige på-

virkninger og forskellige skader og sygdomme. Når der anerkendes forholdsvis få

sager om psykiske erhvervssygdomme, set i relation til antallet af anmeldelser,

hænger det sammen med, at der ikke er forskning, der dokumenterer den fornødne

sammenhæng mellem bestemte arbejdsmæssige påvirkninger og udviklingen af

psykiske sygdomme.

I forhold til det stigende antal anmeldelser af psykiske arbejdsskadesager mener

jeg, at det er afgørende at holde fast i princippet om sammenhæng mellem de ar-

bejdsmæssige påvirkninger og udviklingen af skader og sygdomme. Jeg finder der-

for ikke grundlag for at ændre på ovenstående fremgangsmåde og finder heller ik-

ke, at der er behov for en egentlig bekendtgørelse om psykiske arbejdsskader.

Når Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse i en sag om en mulig psykisk ar-

bejdsskade, ses først og fremmest på, om den påvirkning, som borgeren har været

ude for, er tilstrækkelig til at medføre den angivne skade eller sygdom. Hvis på-

virkningen ikke vurderes at være tilstrækkelig til at medføre en psykisk skade eller

sygdom, afvises sagen. Dette er baggrunden for, at styrelsen ikke indhenter en psy-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om kommentar til henvendelse af 31/8-2015 fra Iben Kullberg om arbejdsskadeloven, psykiske arbejdsskader og erhvervssygdomme, til beskæftigelsesministeren

kiatrisk speciallægeerklæring i alle sager, men lægger vægt på beskrivelsen af på-

virkningen, som bl.a. kan findes i de øvrige oplysninger i sagen.

I vurderingen af psykiske arbejdsskadesager kan Arbejdsskadestyrelsen inddrage

en af sine egne psykiatriske lægekonsulenter. Lægekonsulenterne træffer ikke afgø-

relser, men rådgiver sagsbehandlerne i styrelsen, når de skal træffe afgørelser. Læ-

gekonsulenten vurderer den oplyste diagnose ved at sammenholde de beskrevne

symptomer i den psykiatriske erklæring med de belastninger, som den tilskade-

komne har været udsat for. Dette sker på baggrund af de samlede, lægelige oplys-

ninger i sagen.

Det er rigtigt, at man som tilskadekommen har bevisbyrden i forhold til, om der er

sket en arbejdsskade. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at det er styrelsens

opgave at sikre, at der altid foreligger et retvisende og fyldestgørende grundlag for

en afgørelse.

Hvis man er uenig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, har man mulighed for at

klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen, som er øverste,

administrative klageinstans. Er man uenig i Ankestyrelsens afgørelse har man mu-

lighed for at gå til domstolene.

Der er ikke i lovgivningen etableret et tilsyn med Arbejdsskadestyrelsen, men

sagsbehandlingen er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, idet man

kan klage til Beskæftigelsesministeriet eller ombudsmanden.

I relation til de øvrige konkrete kommentarer om sygdommen PTSD henviser jeg

til mine tidligere besvarelser.

Endelig spørges der til et udvalg vedr. håndteringen af psykiske arbejdsskader. Jeg

har fået oplyst af Arbejdstilsynet, at den tidligere beskæftigelsesminister Henrik

Dam Kristensen, på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen fra februar 2015, har

bedt Arbejdstilsynet om at drøfte Metodeudvalgets anbefalinger med arbejdsmar-

kedets parter. Metodeudvalgets anbefalinger, som er beskrevet i den såkaldte ”Me-

todeudvalgsrapport” af 1995, inddeler psykisk arbejdsmiljø i to hovedgrupper i

forhold til håndtering af psykiske arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne. Det-

te udvalgsarbejde, som forventes iværksat i nær fremtid, handler således ikke om

arbejdsskadesikringsloven, psykiske arbejdsskader eller lignende.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen