Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
71 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
28. september 2015
J.nr. 20150067591
Spørgsmål nr. 71:
”I
svar på KEB alm. del - spørgsmål 60, side 4 hedder det: ”Da håndteringen af
asbest i byggeriet som nævnt berører en række ministerier, har jeg taget initiativ
til i samarbejde med de relevante ministerier at se på, om der er behov for yder-
ligere tiltag, herunder om den informationsindsats, der findes i dag, bør styrkes,
f.eks. i forhold til den almindelige boligejer. Ministeren bedes oplyse, hvad sta-
tus er på dette område? Vil ministeren – hvis dette arbejde ikke hører under Be-
skæftigelsesministeriets ressort - indhente oplysninger fra den pågældende mini-
ster om, hvorledes arbejdet skrider frem
?
”
Endeligt svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Transport- og Bygningsministeriet, som oplyser
følgende:
”Trafik- og Byggestyrelsen (tidligere Energistyrelsen) varetager byggelovgivnin-
gen. Det fremgår af byggeloven, at en ejer af en bygning har ansvar for at sikre, at
bygningen er lovlig, og at der ikke er sundhedsfare for brugere af bygningen f.eks.
pga. asbestholdige byggematerialer.
Som regeludstedende myndighed på byggeområdet udarbejder Trafik- og Bygge-
styrelsen information til boligejere om mulige sundhedsfarer fra byggematerialer.
I Trafik- og Byggestyrelsen er man i gang med at udarbejde en elektronisk infor-
mationsplatform om boliger og renoveringsmuligheder, og vil indarbejde informa-
tion om risikoen for asbest i bygninger. Informationsplatformen er målrettet den
almindelige boligejer, der er interesseret i at læse om mulighederne for at (energi-
)renovere sin bygning og måske overvejer at gøre det selv. Der vil under de for-
skellige forslag til renoveringsarbejder blive gjort opmærksom på risikoen for til-
stedeværelse af asbest, hvor det er mest relevant, f.eks. i forbindelse med vejled-
ning om renovering af tage.