Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1549771_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
68 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
28. september 2015
J.nr. 20150067591
Spørgsmål nr. 68:
”Arbejdsgiveren har pligt til at føre protokoller over asbestudsatte, jf. § 33 i as-
bestbekendtgørelsen, jf.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=30157. Ansatte har også
adgang til helbredsundersøgelser inden eller når de udfører arbejde med asbest.
Og i henhold til § 9 i bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser, jf.
http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/a/rloi-arbejdsmedicinske-
undersogelser-116.aspx skal den, der forestår helbredsundersøgelser, indsende
resultaterne heraf til Arbejdstilsynet. Tidlig diagnose har stor betydning for hur-
tig behandling af asbest-sygdomme. Kan ministeren på baggrund heraf oplyse
antallet af resultater af helbredsundersøgelser om asbest, som Arbejdstilsynet har
modtaget de seneste fem år?”
Foreløbigt svar:
Arbejdstilsynet har overfor mig oplyst, at de modtager helbredsundersøgelser på
flere områder, bl.a. i forhold til natarbejde, men at der ikke eksisterer en særskilt
registreringskategori for helbredsundersøgelser i forbindelse med asbest.
Derfor vil besvarelsen af dette spørgsmål ligeledes kræve en manuel gennemgang
af alle sager i kategorien helbredsundersøgelser de seneste fem år med henblik på
at kortlægge, hvor mange af disse, der vedrører asbest.
Jeg har bedt Arbejdstilsynet om at foretage denne manuelle gennemgang.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen