Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
65 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
28. september 2015
J.nr. 20150067591
Spørgsmål nr. 65:
”I forlængelse af samråd om asbestsager, jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål F-H
bedes ministeren oplyse antallet af protokoller/lister over arbejdere/ansatte, der har
arbejdet med asbest, som virksomheder har overdraget til Arbejdstilsynet efter
virksomheden ophørte.”
Endeligt svar:
Under samrådet om asbest den 25. august 2015 oplyste jeg, at Arbejdstilsynet kun
har modtaget ganske få protokoller over ansatte, der har arbejdet med asbest fra
ophørte virksomheder.
Arbejdstilsynet har efterfølgende over for mig oplyst, at de kun har modtaget én
protokol om asbest siden 2004, og at den er indsendt af en ikke ophørt virksomhed,
så den falder således udenfor bestemmelsen i asbestbekendtgørelsen.
Som jeg endvidere nævnte under samrådet, er der et EU-krav om protokolføring,
hvilket indebærer, at arbejdsgiveren har pligt til at registrere de ansatte i en proto-
kol med angivelse af arten og varigheden af deres arbejde samt den påvirkning af
asbest, der er forbundet hermed. Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at
asbestpåvirkningen er ophørt.
I asbestbekendtgørelsen er der et krav om, at protokollen skal indsendes til Ar-
bejdstilsynet ved virksomhedens ophør.
Arbejdstilsynet anvender ikke de omhandlede protokoller hverken i sin planlæg-
ning eller i gennemførelse af tilsyn, da Arbejdstilsynet allerede gennem anmeldel-
ser og klager modtager de oplysninger, som de skal bruge i tilsynet på området og
derfor ikke har brug for de oplysninger, som protokollerne indeholder.
Arbejdsskadestyrelsen bruger heller ikke protokollerne i behandlingen af arbejds-
skadesager.