Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelses udvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
17. august 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. juli 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF).
Sagsnr. 2015-3274
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren bedes redegøre for hvilke elementer der indgår ved beregningen af
boligstøtte, og herunder bedes ministeren svare på hvilken betydning en afdød æg-
tefælles indkomstforhold har for beregningen af boligstøtte til den efterladte.
Har det eks. indflydelse på beregningen af boligstøtten til en enlig, om den pågæl-
dendes afdøde ægtefælle har modtaget efterløn?”
Endeligt svar:
Boligstøtte er en behovsbestemt ydelse, der blandt andet beregnes på grundlag af
indkomst, eventuel formue, huslejens størrelse og boligens størrelse.
Den indkomst, der anvendes ved beregningen af boligstøtten, er husstandens sam-
lede indkomst. Hvis husstandens sammensætning ændres, vil boligstøtten således
blive beregnet i forhold til et nyt indkomstgrundlag. En afdød ægtefælles tidligere
indkomst vil således ikke fremadrettet skulle medregnes i husstandsindkomsten.
Boligstøtte til folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt inden den 1. januar
2003) ydes efter gunstigere regler og benævnes ”boligydelse”. Hvis der kun er en
pensionist i husstanden, og den pågældende afgår ved døden, vil en eventuelt efter-
levende (som ikke er pensionist) i hustanden ikke kunne modtage boligydelse læn-
gere. I stedet kan der ydes boligsikring. Det har ikke betydning om den afdøde æg-
tefælle modtog efterløn.
Supplerende kan det oplyses, at der findes særregler i boligstøtteloven, som kan
have betydning for beregningen af boligydelse i forbindelse med at en ægtefælle
dør eller flytter på plejehjem. Disse regler sikrer, at der fortsat kan ydes boligstøtte
til den samme boligudgift, som da husstanden bestod af to personer.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen