BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om den faktiske udvikling i besparelserne på dagpenge siden 2012, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

28. September 2015

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

48 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

medlem af udvalget Finn Sørensen (EL).

J.nr. 2015-3815

Spørgsmål nr. 48:

”Ministeren bedes redegøre for den faktiske udvikling i besparelserne på dagpenge

siden 2012, jf. lovforslag L 222, folketingsåret 2009-2010, tabel 1. Af L 222 frem-

går det, at den årlige besparelse er beregnet til 2.995 mio. kr. i 2014 fordelt på for-

skellige områder jf. tabel 1 i lovforslaget. Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt

de indbyggede forudsætninger i prognosen om, at kun 2-4.000 ville falde ud af

dagpengesystemet (jf. svar på udvalgsspørgsmål L 222 spørgsmål 27), betyder at

besparelserne er langt større, når de faktiske tal for udfald af dagpengesystemet er

henholdsvis 33.562 i 2013, 17.082 i 2014; 5.962 i 2015 (januar-april).”

Endeligt svar:

I beregningerne af de direkte økonomiske konsekvenser af dagpengereformen på

2.995 mio. kr. blev der taget udgangspunkt i, at der i en normal konjunktursituation

var ca. 27.000 fuldtidspersoner med mere end 2 års ledighed i dagpengesystemet.

Det blev på den baggrund forudsat, at 27.000 fuldtidspersoner ville miste dagpen-

geretten, når afkortningen til 2 år var fuldt indfaset i 2014.

Det blev skønnet, at ca. 1/3 af de 27.000 personer ville genoptjene dagpengeretten,

ca. 1/3 ville komme på kontanthjælp og ca. 1/3 ville være uden forsørgelse. Disse

beregninger inkluderer ikke de adfærdsvirkninger, der kunne forventes på bag-

grund af tidligere erfaringer med, at dagpengemodtagere hurtigere kom i job umid-

delbart inden dagpengeperiodens udløb.

Udfaldsskønnet på 2-4.000 forudsatte en betydelig adfærdsvirkning, og havde der-

for ingen sammenhæng med beregningerne af de direkte økonomiske konsekven-

ser. De højere udfaldstal, som vi kender i dag, giver derfor ikke anledning til at

ændre i det daværende skøn på ca. 3 mia. kr. for de direkte økonomiske konse-

kvenser.

Det er ikke muligt at opgøre den faktiske besparelse som følge af afkortningen af

dagpengeperioden, bl.a. fordi det kan være vanskeligt at opgøre de økonomiske

konsekvenser af afkortningen af dagpengeperioden og den samtidige halvering af

genoptjeningskravet hver for sig, og fordi konjunkturudviklingen spiller en stor rol-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om den faktiske udvikling i besparelserne på dagpenge siden 2012, til beskæftigelsesministeren

le for dagpengeudgifterne. Derudover vil den fulde virkning af dagpengereformen

først vise sig på lidt længere sigt, når arbejdsmarkedet har haft tid til at indrette sig

på et øget arbejdsudbud.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der efterfølgende har været merudgifter til en række

midlertidige ordninger som fx Arbejdsmarkedsydelsen, der har ændret de økono-

miske forudsætninger, der blev lagt til grund for økonomien i L 222.

I de strukturelle konsekvenser af dagpengereformen blev der taget udgangspunkt i

Arbejdsmarkedskommissionens beregninger der viste, at forslaget på sigt ville få

13.000 flere i beskæftigelse, svarende til en forbedring af den strukturelle saldo

med ca. 4 mia. kr. Den skønnede vækst i den strukturelle beskæftigelse byggede

primært på erfaringerne med, at flere ledige kom i arbejde umiddelbart inden dag-

pengeperioden udløb.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen