Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
45 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
medlem af udvalget Finn Sørensen (EL).
16. november 2015
J.nr. 2015-3815
Spørgsmål nr. 45:
”Ministeren bedes redegøre for den nye regnemetode og de faglige begrundelser
herfor. Det bedes endvidere oplyst, om nye regnemetoder vil få gennemslag på alle
områder i Beskæftigelsesministeriet? I bekræftende fald ønskes oplyst, hvilke kon-
sekvenser det får for ministeriets prognoser og beregninger”.
Endeligt svar:
For en redegørelse for den nye regnemetode og de faglige begrundelser henvises til
den tekniske analyserapport, der er offentliggjort i forbindelse med Dagpenge-
kommissionens offentliggørelse af kommissionens anbefalinger d. 19. oktober
2015.
Ministerierne arbejder løbende på at forbedre kvaliteten af de beregninger, der ind-
går i beslutningsgrundlag på ministeriernes områder. Dagpengemodellen er udar-
bejdet af Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Dag-
pengekommissionen, og modellen vil så vidt det er muligt danne grundlag for de
beslutninger, der fremover træffes på dagpengeområdet. På andre større områder
arbejdes der ligeledes løbende med at forbedre beregningskvaliteten, og det vil i
dette arbejde blive overvejet, om der er behov for udarbejdelse af lignende model-
ler.
Det er forventningen, at dagpengemodellen vil betyde, at prognoser og beregninger
på dagpengeområdet fremover bliver behæftet med mindre usikkerhed.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen