BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm., om ministeren vil fremlægge de beregninger om udgifterne til en halvering af genoptjeningskravet på baggrund af de nye regnemetoder, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

44 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

medlem af udvalget Finn Sørensen (EL).

16. november 2015

J.nr. 2015-3815

Spørgsmål nr. 44:

”Vil ministeren fremlægge de beregninger om udgifterne til en halvering af genop-

tjeningskravet på baggrund af de nye regnemetoder, som dagpengekommissionen

og Finansministeriet er blevet enige om, som omtales i artikel i Jyllandsposten den

24. august 2015, s. 6: ”Dagpengeløsning er langt dyrere end hidtil antaget”.

Endeligt svar:

Beregningerne af udgifterne til en halvering af genoptjeningskravet med de nye

regnemetoder, der er udviklet af Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet i

samarbejde med Dagpengekommissionen, fremgår af den tekniske analyserapport,

der blev udgivet sammen med Dagpengekommissionens samlede anbefalinger d.

19. oktober 2015.

Nedenfor gennemgås konsekvenserne af dels en generel lempelse af genoptje-

ningskravet fra 52 til 26 uger og dels en genindførelse af det særlige genoptje-

ningskrav fra før 2010. Nedenstående fremgår ligeledes af afsnit 6.11 og 6.12 i den

tekniske analyserapport.

Halvering af genoptjeningskravet

En generel lempelse af genoptjeningskrav fra 12 til 6 måneder vil både omfatte le-

dige, der i løbet af dagpengeperioden finder beskæftigelse og genoptjener dagpen-

geretten, samt ledige, der opbruger dagpengeretten. Det særlige genoptjeningskrav,

der gjaldt før genopretningsaftalen (2010), omfattede derimod alene personer, som

havde opbrugt dagpengeretten, herunder som følge af udløb af referenceperioden

og gennemgås ligeledes nedenfor.

Det skønnes, at en generel lempelse vil indebære et fald i beskæftigelsen og en

stigning i antallet af dagpengemodtagere, mens antallet af personer, som opbruger

dagpengeretten, nedbringes.

Det skal ses i sammenhæng med, at de personer, som har en beskæftigelsesancien-

nitet på mellem 6-11 måneder under det nuværende genoptjeningskrav ved fornyet

ledighed genindplaceres i deres igangværende dagpengeperiode. Ved et lempet

Det lempeligere genoptjeningskrav efter opbrug af dagpengeretten gjaldt indtil 30.juni 2012.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm., om ministeren vil fremlægge de beregninger om udgifterne til en halvering af genoptjeningskravet på baggrund af de nye regnemetoder, til beskæftigelsesministeren

genoptjeningskrav vil de derimod påbegynde en ny 2-årig dagpengeperiode ved

fornyet ledighed. For disse personer medfører lempelsen således en forøgelse af

den periode de effektivt set kan få dagpenge i ved fornyet ledighed. Det svækker

isoleret set deres økonomiske tilskyndelse til at forblive i beskæftigelse, da det på-

krævede beskæftigelsesomfang til genoptjening er reduceret, samt at finde beskæf-

tigelse tidligt i dagpengeperioden.

For de personer, som i udgangspunktet ikke opfylder det lempede genoptjenings-

krav (beskæftigelsesanciennitet på mindre end 6 måneder), påvirkes incitament til

at finde og forblive i beskæftigelse af to modgående effekter. For det første øges

incitamentet, da ”prisen” for dagpenge givet ved beskæftigelse falder, når der kan

optjenes ret til 2 års dagpenge vha. 6 måneders i stedet for 1 års beskæftigelse, dvs.

et skift fra optjening i forhold 1:2 til 1:4. Omvendt reduceres incitamentet, da det

samlet set kræver mindre beskæftigelse at genoptjene den fulde dagpengeret. De to

effekter kan fortolkes som hhv. en substitutionseffekt (gevinsten pr. måned i be-

skæftigelse øges) og en indkomsteffekt (det samlede genoptjeningskrav reduceres).

En lempelse af genoptjeningskravet skønnes samlet set at medføre et fald i af-

gangsraten i løbet af dagpengeperioden,

jf. figur 1,

samt en stigning i tilgangsraten

til ledighed særligt for personer med en beskæftigelsesanciennitet på mellem 6-11

måneder,

jf. figur 2.

For de personer, som ikke opfylder det lempede genoptje-

ningskrav overstiger den negative effekt på incitamentet til at finde og forblive i

beskæftigelse den positive effekt, således at tilgangsraten til ledighed også øges for

denne gruppe.

Figur 1

Afgangsrater til beskæftigelse ved en lempelse

af genoptjeningskravet til 6 måneder

Pct.

Tidspunkt for

dagpengeophør

Pct.

Figur 2

Tilgangsrater til ledighed ved en lempelse af

genoptjeningskravet til 6 måneder

Pct.

3,0

2,5

2,0

Pct.

Lempelse af

genoptjeningskravet

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Beskæftigelsesanciennitet (måneder)

Lempet genoptjeningskrav

1,0

0,5

0,0

Ledighedsanciennitet (måneder)

Lempet genoptjeningskrav

Normalt genoptjeningskrav

Kilde: Egne beregninger.

Det skønnes, at en lempelse af genoptjeningskravet uden adfærd vil øge an-

tallet af dagpengemodtagere med ca. 2.600 personer og reducere antallet,

som årligt opbruger dagpengeretten med ca. 800 personer.

Faldet i antallet af personer, som opbruger dagpengeretten, afspejler, at knap

20 pct. af de ledige med 2-års dagpengeanciennitet svarende til ca. 1.900

personer har haft mere end 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 3

år og dermed umiddelbart ville starte et nyt ledighedsforløb ved en lempelse

af genoptjeningskravet,

jf. tabel 1.

Afhængigt af, hvornår i ledighedsforløbet disse personer opnår den 6. må-

neds beskæftigelse, vil lempelsen af genoptjeningskravet effektivt svare til

en forlængelse af dagpengeperioden på 0-2 år. Fraregnet de personer, som

også opbruger dagpengeretten efter denne forlængelse, skønnes antallet som

ved fastholdt adfærd årligt opbruger dagpengeretten således reduceret med

ca. 800 personer.

Tabel 1

Opgørelse af beskæftigelsesanciennitet på tidspunkt for opbrugt dagpengeret

Beskæftigelse indenfor de seneste 3 år

0-2 måneder

2-4 måneder

4-6 måneder

6-8 måneder

8-10 måneder

10-2 måneder

Mindst 12 måneder

(0 - 320 timer)

(320 – 641 timer)

(641 – 962 timer)

(962 – 1.283 timer)

(1.283 – 1.603 timer)

(1.603 – 1.924 timer)

(mindst 1.924 timer)

Fordeling

59 pct.

14 pct.

10 pct.

7 pct.

5 pct.

3 pct.

Anm.: Opgørelsen er baseret på perioden januar 2013 – juli 2014. Tallene er skønnet på baggrund af register-

oplysninger og ikke nødvendigvis fuldt sammenfaldende med A-kassernes opgørelser. Det er årsagen til

at 3 pct. af de ledige umiddelbart opfylder gentjeningskravet og derfor umiddelbart burde have påbe-

gyndt et nyt ledighedsforløb.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering.

Dertil kommer en række adfærdsvirkninger, som indebærer, at det samlede

antal, der opbruger dagpengeretten reduceres mindre end den mekaniske ef-

fekt. Tilsvarende bliver stigningen i samlede antal dagpengemodtagere høje-

re end den mekaniske effekt. Det skønnes således samlet set, at en lempelse

af genoptjeningskravet vil øge antallet af dagpengemodtagere med 4.900

personer, mens beskæftigelsen falder med 3.200 personer,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Strukturelle effekter af en lempelse af genoptjeningskravet fra 12 til 6 måneder

Personer

Dagpengemodtagere

Beskæftigelse

Anden offentlig forsørgelse mv.

Mekanisk effekt

2.000

-2.000

Adfærdseffekt

2.200

-3.200

400

I alt

4.900

-3.200

-1.600

Ændring i antal personer, som

opbruger dagpengeretten pr. år

-300

Anm: Anden forsørgelse dækker over kontanthjælp og andre offentlige overførsler som sygedagpenge og SU,

samt selvforsørgelse.

Kilde: Egne beregninger.

Endelig skønnes en lempelse af genoptjeningskravet at reducere den offent-

lige saldo med ca. 1 mia.kr.,

jf. tabel 3.

Skønnet dækker over øgede udgifter

til dagpenge korrigeret for indtægter fra skatter og afgifter samt lavere ind-

tægter fra skatter og afgifter som følge af den reducerede beskæftigelse.

Tabel 3

Strukturelle økonomiske konsekvenser en lempelse af genoptjeningskravet fra 12 til 6 måneder (inkl.

adfærd)

Merudgifter, mia. kr. (2015-pl.)

Dagpenge, ændring sfa. ydelsesændringer

Dagpenge, ændring sfa. ændret antal modtagere

Beskæftigelse

Anden offentlig forsørgelse mv.

I alt

Udgifter før skat Skat og tilbageløb

0,0

0,9

0,0

-0,2

0,8

0,0

0,4

-0,6

-0,1

-0,2

Merudgifter, i alt

0,0

0,5

0,6

-0,1

1,0

Anm.: Anden forsørgelse dækker over kontanthjælp og andre offentlige overførsler som sygedagpenge og SU,

samt selvforsørgelse.

Kilde: Egne beregninger.

Genindførelse af det særlige genoptjeningskrav

Før harmoniseringen af genoptjenings- og optjeningskravet i forbindelse

med Genopretningsaftalen (2010) kunne personer, som opbrugte deres dag-

pengeret, genoptjene retten til dagpenge med �½ års fuldtidsbeskæftigelse in-

denfor de seneste tre år. Personer, som ikke havde opbrugt dagpengeretten,

var derimod omfattet af et krav på 1 års fuldtidsbeskæftigelse indenfor tre

år, svarende til det krav, som gælder for alle ledige i dag.

En genindførelse af dette særlige genoptjeningskrav medfører en reel for-

længelse af den maksimale dagpengeperiode ved fornyet ledighed for nogle

ledige. Det drejer sig konkret om personer med 6-11 måneders beskæftigel-

se, som effektivt set kan opnå en længere dagpengeperiode end 2 år ved for-

nyet ledighed,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Forskelle i effektive dagpengeperioder ved en genindførsel af det særlige genoptjeningskrav i et 2-

årigt dagpengesystem

Ledige, som finder beskæftigelse efter…

0,5 års ledighed

1,5 års ledighed

… og er i beskæftigelse i …

6 måneder

12 måneder

6 måneder

12 måneder

… kan ved fornyet ledighed være

på dagpenge i sammenlagt

3,5 år

2,0 år

2,5 år

2,0 år

En person, som har brugt af den indeværende dagpengeperiode, og herefter

kommer i beskæftigelse i mellem 6 og 11 måneder, opfylder det særlige

genoptjeningskrav, men ikke det generelle genoptjeningskrav. Det indebæ-

rer, at personen kan opbruge resten af den indeværende dagpengeperiode –

fx 1�½ år, hvis vedkommende allerede har været ledig i �½ år – og derefter

opnå ret til yderligere 2 års dagpenge, dvs. 3�½ år i alt, som følge af det sær-

lige genoptjeningskrav. En generel lempelse af genoptjeningskravet vil i

modsætning hertil indebære, at personen genindplaceres ved fornyet ledig-

hed og derfor maksimalt står overfor en ny 2-årig dagpengeperiode.

På den baggrund skønnes en genindførelse af det særlige genoptjeningskrav

for personer, som har opbrugt dagpengeretten, således at indebære et fald i

beskæftigelse og en stigning i antallet af dagpengemodtagere samt et fald i

antallet af personer, som opbruger dagpengeretten. Ændringerne skyldes to

faktorer:



De personer, som har opbrugt dagpengeretten og efterfølgende opnår en

beskæftigelsesanciennitet på mellem 6-11 måneder, vil under de nuvæ-

rende regler for genoptjening ikke være berettigede til dagpenge. Med en

lempelse vil disse personer stå overfor en ny 2-årig dagpengeperiode. Det

svækker isoleret set incitamenter til at finde og forblive i beskæftigelse for

disse personer.

De personer, som ikke har opbrugt dagpengeretten, men har en beskæfti-

gelsesanciennitet på mellem 6-11 måneder, vil med en genindførelse af det

særlige genoptjeningskrav have optjent retten til en ny dagpengeperiode,

når de har opbrugt deres nuværende periode. For disse personer medfører

lempelsen således en forlængelse af den periode, de effektivt set kan få

dagpenge ved fornyet ledighed, hvilket svækker incitamentet til at forblive

i beskæftigelse samt at finde job tidligere i ledighedsforløbet.



Det medfører samlet set et fald i afgangsraten i dagpengeperioden,

jf. figur

samt en stigning i tilgangsraten til ledighed for specielt personer med en

beskæftigelsesanciennitet på mellem 6-11 måneder,

jf. figur 4.

Figur 3

Afgangsrater til beskæftigelse ved

genindførsel af det særlige genoptjeningskrav

Pct.

Tidspunkt for

dagpengeophør

Pct.

Figur 4

Tilgangsrater til ledighed ved genindførsel af

det særlige genoptjeningskrav

Pct.

3,0

2,5

2,0

Særligt

genoptjeningskrav

Normalt

genoptjeningskrav

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Beskæftigelsesanciennitet (måneder)

Særlig genoptjeningskrav

1,0

0,5

0,0

Ledighedsanciennitet (måneder)

Særlig genoptjeningskrav

Normalt genoptjeningskrav

Kilde: Egne beregninger

En genindførelse af det særlige genoptjeningskrav skønnes mekanisk – dvs.

for fastholdt adfærd – at øge antallet af dagpengemodtagere med ca. 2.500

personer. Samlet set, inkl. adfærdseffekter, skønnes ændringen at øge antal-

let af dagpengemodtagere med i alt 7.000 personer, mens beskæftigelsen

falder med 5.000 personer,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Strukturelle effekter af en genindførsel af det særlige genoptjeningskrav

Personer

Dagpengemodtagere

Beskæftigelse

Anden offentlig forsørgelse mv.

Mekanisk effekt

2.500

-2.500

Adfærdseffekt

4.500

-5.000

500

I alt

7.000

-5.000

-2.000

Ændring i antal personer, som

opbruger dagpengeretten pr. år

-1.000

Anm: Anden forsørgelse dækker over kontanthjælp og andre offentlige overførsler som sygedagpenge og SU,

samt selvforsørgelse.

Kilde: Egne beregninger.

Antallet af personer, der opbruger dagpengeretten falder således mere end

ved en generel lempelse af genoptjeningskravet, hvilket skyldes, at nogle

ledige de facto opnår en længere dagpengeperiode end 2 år. De indgår sam-

tidig ikke i antallet af personer, som har opbrugt dagpengeretten, idet de

genindplaceres ved opbrug.

Reduktionen i beskæftigelsen skønnes ligeledes at være

større

ved en gen-

indførelse af det særlige genoptjeningskrav end en generel lempelse af gen-

optjeningskravet beskrevet i afsnit 6.10. Det skyldes den de facto forlængel-

se af dagpengeperioden, som indebærer, at incitamentet til at forblive i be-

skæftigelse er mindre for personer med en beskæftigelsesanciennitet på mel-

lem 6-11 måneder end for personer med 12+ måneders beskæftigelse (i

modsætning til tilfældet med den generelle lempelse af genoptjeningskra-

vet), hvilket øger faldet i beskæftigelsen.

En genindførelse af det særlige genoptjeningskrav for ledige, der opbruger

deres dagpengeret, skønnes at svække den offentlige strukturelle saldo med

1,4 mia.kr.,

jf. tabel 6.

Skønnet dækker over øgede udgifter til dagpenge

korrigeret for indtægter fra skatter og afgifter, samt mindreindtægter fra

skatter og afgifter som følge af den reducerede beskæftigelse.

Tabel 6

Strukturelle økonomiske konsekvenser en genindførelse af det særlige genoptjeningskrav (inkl.

adfærd)

Merudgifter, mia. kr. (2015-pl.)

Dagpenge, ændring sfa. ydelsesændringer

Dagpenge, ændring sfa. ændret antal modtagere

Beskæftigelse

Anden offentlig forsørgelse mv.

I alt

Udgifter før skat Skat og tilbageløb

0,0

1,3

0,0

-0,2

1,1

0,0

0,6

-0,9

-0,1

-0,3

Merudgifter, i alt

0,0

0,7

0,9

-0,1

1,4

Anm.: Anden forsørgelse dækker over kontanthjælp og andre offentlige overførsler som sygedagpenge og SU,

samt selvforsørgelse.

Kilde: Egne beregninger.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen