BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om det akutte behov for at ændre tilskudsmodellen på beskæftigelsesområdet, til social- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen

Aalborg Kommune

Borgmesterens Forvaltning

Boulevarden 13

9000 Aalborg

Borgmester Jacob Bundsgaard

Aarhus Kommune

Borgmesterens Afdeling

Rådhuset

8000 Aarhus

Sagsnr.

2015-6193

Doknr.

264043

Dato

10-09-2015

Kære Thomas Kastrup-Larsen og Jacob Bundsgaard

Tak for jeres brev af 28. august 2015, hvor I skriver, at der efter jeres opfattelse er

behov for at ændre tilskudsmodellen på beskæftigelsesområdet. I har sendt brevet

både til beskæftigelsesministeren og til mig, og jeg svarer hermed også på vegne af

beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsestilskudsordningen er opbygget sådan, at den enkelte landsdel bliver

fuldt ud kompenseret for udgifterne på de områder, der er omfattet af tilskuddet.

For den enkelte kommune består beskæftigelsestilskuddet af et grundtilskud og et

merudgiftsbehov. Grundtilskuddet svarer til den enkelte kommunes beskæftigelsestil-

skud i året to år før tilskudsåret, korrigeret for virkningen af regelændringer. Merud-

giftsbehovet opgøres for landsdelen som forskellen mellem de faktiske udgifter for

kommunerne i landsdelen og grundtilskuddet for disse kommuner. Herefter fordeles

merudgiftsbehovet på kommunerne i landsdelen i forhold til niveauet for bruttoledig-

heden for forsikrede ledige i året to år før tilskudsåret.

I anfører, at både Aarhus og Aalborg Kommuner i perioden 2010-2014 har haft en god

udvikling på arbejdsmarkedet, og at ledigheden er faldet. Men i samme periode er

ledigheden faldet mere i de øvrige kommuner i de respektive landsdele.

Det forhold, at det ikke er lykkedes at nedbringe ledigheden i Aarhus og Aalborg

Kommuner i samme takt som i de øvrige kommuner i de respektive landsdele, har

betydet, at beskæftigelsestilskuddet til jeres kommuner ikke fuldt ud dækker kommu-

nens udgifter på området.

Hertil skal jeg bemærke, at beskæftigelsestilskuddet skal ses som et supplement til

det generelle tilskuds- og udligningssystem. Den enkelte kommune vil på de enkelte

udgiftsområder kunne opleve mer- eller mindreudgifter på de enkelte områder og i de

enkelte år. Finansieringen gennem tilskud fra disse ordninger skal samlet afspejle

forskelle i kommunernes objektive udgiftspres. Formålet er ikke at give den enkelte

kommune en præcis kompensation for de faktisk afholdte udgifter på de enkelte ud-

giftsområder.

Det er et særligt forhold ved beskæftigelsestilskuddet, at man på dette område umid-

delbart kan sammenligne det ydede tilskud med den enkelte kommunes realiserede

udgifter. Tilskud gennem det generelle tilskuds- og udligningssystem ydes således

som en samlet kompensation for udgifter på en hel række områder.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om det akutte behov for at ændre tilskudsmodellen på beskæftigelsesområdet, til social- og indenrigsministeren

Det har, som I nævner, været et formål, at ordningen skulle indebære et incitament

hos den enkelte kommune til at nedbringe ledigheden for forsikrede ledige. Det vil

sige, at når det lykkes for en kommune at nedbringe ledigheden mere end gennem-

snittet for landsdelen, vil kommunen få en gevinst. Men hvis kommunen ikke får ned-

bragt ledigheden i samme takt som de øvrige kommuner i landsdelen, vil den få et tab

på ordningen.

Selv om udviklingen i ledigheden i en kommune kan skyldes flere forskellige forhold,

er det hensigtsmæssigt, at finansieringen fastholder den enkelte kommunes incita-

ment til gennem en aktiv erhvervspolitik og beskæftigelsesindsats at nedbringe ledig-

heden så meget som muligt.

Når det er sagt, har jeg noteret mig, at Social- og Indenrigsministeriets Finansierings-

udvalg i forbindelse med det nye arbejde, som igangsættes i forlængelse af refusions-

omlægningen, skal se på muligheden for at integrere beskæftigelsestilskuddet i det

generelle tilskuds- og udligningssystem.

Men jeg har også noteret mig, at I har nogle forslag til ændring af ordningen i den

mellemliggende periode.

Det ene forslag er, at I gerne ser, at der i stedet for at tage udgangspunkt i beskæfti-

gelsestilskuddet i beregningen af grundtilskud, tages udgangspunkt i kommunernes

faktiske udgifter i året 2 år før.

Jeg er enig i, at det vil indebære en tættere kompensation for den enkelte kommune.

Men det vil på den anden side også svække kommunernes incitament til at nedbringe

ledigheden gennem en effektiv beskæftigelsesindsats. En højere ledighed, som evt.

måtte afspejle en ineffektiv beskæftigelsesindsats i en kommune, ville således allige-

vel blive kompenseret på sigt.

Det andet forslag er at etablere et loft for, hvor meget en kommune kan ”tabe” eller

”vinde” på det beregnede merudgiftsbehov, som beskæftigelsestilskuddet dækker.

Dette forslag vil også medføre en tættere kompensation. Men førnævnte incitament

hos kommunerne vil igen blive svækket. En sådan ordning vil således i princippet

svare til at øge refusionsprocenten og dermed mindske kommunernes økonomiske

ansvar. Det går i den modsatte retning af hensigten med den netop vedtagne reform

af refusionssystemet.

Jeg vil afsluttende bemærke, at jeg følger udviklingen på området tæt. Jeg ser også

frem til at se resultatet af Finansieringsudvalgets arbejde vedr. muligheden for at inte-

grere ordningen i det generelle tilskudssystem. Men i mellemtiden er der ikke planer

om at ændre i ordningen.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann