BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om det akutte behov for at ændre tilskudsmodellen på beskæftigelsesområdet, til social- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister

Karen Ellemann

[email protected]

Beskæftigelsesminister

Jørn Neergaard Larsen

[email protected]

28. august 2015

Aalborg Kommune

Borgmesterens Forvaltning

Boulevarden 13

9000 Aalborg

9931 3131

Aarhus Kommune

Borgmesterens Afdeling

Rådhuset

8000 Aarhus

8940 2100

Akut behov for at ændre uhensigtsmæssig

tilskudsmodel på beskæftigelsesområdet

Den nuværende ordning omkring beskæftigelsestilskuddet fungerer ikke efter den

oprindelige politiske hensigt om at understøtte øget beskæftigelse. Tværtimod vir-

ker den lige modsat.

De kommuner, der som Aarhus og Aalborg, har skabt vækst under finanskrisen

straffes økonomisk. Det er ikke småpenge, vi snakker om. I 2014 mistede hhv.

Aarhus 153 mio. kr. og Aalborg 92 mio. kr. Det svarer til rundt regnet en femtedel

af udgifterne til de forsikrede ledige i de to kommuner!

Samtidig betyder en regulær systemfejl i fordelingsmetoden, at tabet helt automa-

tisk vokser år for år. Det har særdeles alvorlige konsekvenser. Aarhus og Aalborg

forventes således i årene 2015-2017 at blive påført et tab på hhv. 645 mio. kr. og

400 mio. kr.

Der er tale om et rent fordelingsspørgsmål mellem kommunerne, og ændringer

heraf vil være udgiftsneutrale for staten.

I vedlagte notater gør vi rede for detaljerne bag dette brev. I det følgende vil vi kort

ridse nogle hovedpunkter op.

Baggrund

Da kommunerne overtog opgaven med de forsikrede ledige, skulle de fra 2010

medfinansiere arbejdsløshedsdagpengene.

Kommunerne bliver kompenseret via det særlige beskæftigelsestilskud, mens krite-

rierne i det generelle tilskuds- og udligningssystem ikke blev ændret ved denne lej-

lighed. Beskæftigelsestilskuddet blev fastlagt ud fra to politisk bestemte principper:



At det skulle have en klar incitamentsstruktur, der belønner kommuner,

som aktivt nedbringer ledigheden. Disse skulle vinde på ordningen.

At det omvendt skulle være økonomisk bæredygtigt. Det måtte ikke slå

bunden ud af kommunekassen i den enkelte kommune.

Kommunerne er samlet i landsdele. For Aalborgs vedkommende svarer landsdelen

til Region Nordjylland, og Aarhus indgår i landsdelen Østjylland.

Hver landsdel bliver fuld ud kompenseret for udgifterne. Herefter sker der imidlertid

en omfordeling af tilskuddet indenfor landsdelen. Kommuner med den mest positi-

ve udvikling i ledigheden får en økonomisk gevinst i form af større tilskud, end ud-

gifterne tilsiger, mens kommuner med en ringere udvikling påføres et tab.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om det akutte behov for at ændre tilskudsmodellen på beskæftigelsesområdet, til social- og indenrigsministeren

Den fejlslagne incitamentsmodel

Både Aarhus og Aalborg Kommune har i perioden 2010-2014 haft en god udvikling

på arbejdsmarkedet. Der har været vækst i antallet af arbejdspladser, i beskæfti-

gelsen og arbejdsstyrken. Ledigheden er samtidig faldet. Til trods for at begge

kommuner således aktivt har understøttet intentionerne med beskæftigelsesrefor-

men, så har Aarhus i perioden 2010-2014 haft et tab på 401 mio. kr. og Aalborg et

tab på 262 mio. kr.

Det er penge, der i stedet er blevet omfordelt til de andre kommuner i de respektive

landsdele.

For både Aarhus og Aalborg gælder, at de omkringliggende kommuner i landsde-

len har oplevet et større fald i antallet af forsikrede ledige. Det er imidlertid ikke ud-

tryk for, at disse kommuner har haft succes med at øge beskæftigelsen.

Tværtimod skyldes det, at:



Arbejdsstyrken i de øvrige kommuner er faldet markant, mens den i hhv.

Aalborg og Aarhus er steget. Samtidig er arbejdsstyrken i de to storbyer

væsentlig yngre. Det viser, at faldet i antallet af forsikrede ledige i de øvri-

ge omkringliggende kommuner er udtryk for, at flere helt har forladt ar-

bejdsmarkedet til f.eks. folkepension, efterløn, førtidspension mv. Det er

ikke udtryk for en bedre udvikling i beskæftigelsen – tværtimod.

Både Aarhus og Aalborg har en bedre udvikling i beskæftigelsen end deres

respektive landsdele. De to kommuner har både et større og mere dyna-

misk arbejdsmarked end resten af regionen. Det betyder alt andet lige og-

så en relativ større skifteledighed.

I praksis straffer modellen kommuner med en befolkningstilvækst, fordi den

kun tager udgangspunkt i antallet af ledige og ikke ”ledighedsprocent”.

Det er velkendt, at gennem store erhvervspolitiske satsninger og anlægs-

arbejder har såvel Aalborg som Aarhus styrket beskæftigelsen. Det er og-

så kommet ledige i de omkringliggende kommuner til gode. Således er net-

to-indpendlingen til de to kommuner øget. Både Aarhus og Aalborg har så-

ledes bidraget til, at de øvrige kommuner har en lavere ledighed.

Som uddannelsesbyer oplever Aalborg og Aarhus år for år en markant

vækst i antallet af unge, der færdiggør deres uddannelse i kommunen. Det

betyder også en vækst i antallet af dimittendledige år for år.

Hele reguleringen tager sit udgangspunkt i 2010. Et år, der ligger lige midt i

finanskrisen. En krise, der ramte de store og små kommuner meget for-

skelligt, fordi der er tale om forskellige arbejdsmarkeder. Det er derfor pro-

blematisk at fastholde dette år som udgangspunkt for reguleringen.



Når de øvrige kommuner i landsdelene opnår en økonomisk gevinst via beskæfti-

gelsestilskuddet finansieret af hhv. Aarhus og Aalborg Kommune, må man konsta-

tere, at modellen belønner kommuner med en negativ udvikling i arbejdsstyrken og

beskæftigelsen.

Samtidig med, at de to storbyer har investeret erhvervspolitisk og dermed holdt le-

digheden nede i de omkringliggende kommuner, skal man via beskæftigelsestil-

skuddet aflevere penge til disse kommuner.

I øvrigt har modellen den utilsigtede funktion, at den belønner de kommuner, der

intet gør for at forebygge, at deres borgere mister dagpengene.

Intet af dette har været den politiske hensigt med modellen, og man må sige, at der

ikke er noget økonomisk incitament i beskæftigelsesmodellen – tværtimod.

2/4

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om det akutte behov for at ændre tilskudsmodellen på beskæftigelsesområdet, til social- og indenrigsministeren

Renters rente – skruen uden ende

Som om det ikke var galt nok, så betyder måden, tilskuddet beregnes på, at tabet

forstærkes år efter år.

En del af beskæftigelsestilskuddet gives som et grundtilskud på baggrund af det

samlede beskæftigelsestilskud to år før. Det betyder, at det tab, som kommunen fik

den gang, faktisk indgår i beregningen af de kommende års tilskud. Der betales

simpelthen renters rente af tabet.

Det er skruen uden ende, og denne systemfejl betyder, at i en lang række kommu-

ner, herunder Aarhus og Aalborg, vokser tabet bare automatisk eksplosivt år for år.

Eksplosiv udvikling i tab på Beskæftigelsestilskuddet

-20

-40

-60

-80

-100

-120

-140

-160

-180

2010

2011

2012

2013

2014

Aarhus

Aalborg

Følgende to eksempler, illustrerer at tabene eskalerer helt automatisk, uden at

kommunen kan gøre noget ved det.:



I 2010 tabte Aalborg Kommune 20 mio. kr., og i 2014 var det vokset til 90

mio. kr. Altså en vækst på 350%. I samme periode var ledigheden faktisk

faldet med 16,7%. Der er altså ingen sammenhæng mellem størrelsen af

tabet og udviklingen i ledigheden. Det lever så at sige sit helt eget liv.

I 2014 får Aarhus et tab på 153 mio. kr., heraf skyldes de 94 mio., kr. et tab

på baggrund af ”renters-rente-problematikken”. Kun 60 mio. kr. skyldes le-

dighedsudviklingen. Uanset om Aarhus nedbringer ledigheden markant, vil

det ikke ændre væsentlig på tabet – og det skyldes grundlæggende, at

Aarhus i udgangsåret havde en historisk lav andel af ledigheden i landsde-

len. Med mindre ledighedsandelen kommer ned på dette meget lave ni-

veau igen, er det altså umuligt at komme ud af tabsfælden.



3/4

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om det akutte behov for at ændre tilskudsmodellen på beskæftigelsesområdet, til social- og indenrigsministeren

Det kan jo ikke være rimeligt, at de to kommuner på grund af ikke-tilsigtede sy-

stemfejl de næste tre år kan imødese et samlet tab i perioden 2010-2017 for Aar-

hus’ vedkommende på 1,0 mia. kr. og et tab for Aalborgs vedkommende på over

en �½ mia. kr.

Penge, der skal hentes fra andre områder i kommunen.

Ordningen kan derfor hverken kaldes økonomisk bæredygtig eller rimelig, og der-

med lever den på ingen måde op til de politisk fastsatte principper.

Behov for at gøre noget nu

Lovforslaget om refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet blev vedtaget

endeligt i Folketinget den 26. august, og med dette nedsættes Finansieringsudval-

get, som skal se på en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og udlig-

ningssystem, som vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2018, herunder muligheden

for at integrere beskæftigelsestilskuddet i det generelle tilskuds- og udligningssy-

stem.

Det siger sig selv, at med udsigten til at tabe yderligere 645 mio. kr. i Aarhus og

400 mio. kr. i Aalborg, kan vi ikke vente på dette.

Uden at ændre på incitamentsstrukturen, vil vi derfor foreslå, at ministrene overve-

jer følgende to konkrete her og nu løsninger:



Beregningen af årets grundtilskud tager udgangspunkt i kommunens regn-

skabstal for regnskabsåret 2 år tidligere.

Der indarbejdes et ”udgiftsbånd” i modellen, så der lægges et loft på, hvor

meget den enkelte kommune kan miste/tjene i forhold til opgørelsen af

”merudgiftsbehovet”.

Da beskæftigelsestilskuddet er en omfordeling mellem kommunerne, vil dette være

udgiftsneutralt for staten.

Vi er selvsagt meget interesseret i at indgå i en dialog med jer omkring problemstil-

lingen, herunder uddybe vedlagte notater samt konkretisere de foreslåede løsnin-

ger.

Med venlig hilsen

Jacob Bundsgaard

Borgmester

Aalborg Kommune

Thomas Kastrup-Larsen

Borgmester

Aalborg Kommune

Bilag:

Den fremadrettede udfordring med Beskæftigelsestilskuddet i Aalborg

Appendiks til notatet fra Aalborg - med beregninger for Aarhus

Systemfejl i beskæftigelsestilskuddet

4/4