BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 25/8-2015 om Arbejdstilsynets behandling af asbestsager, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

24. august 2015

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudval-

get den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del,

samrådsspørgsmål F, G og H

J.nr. 20150059020

6. kontor/CAL

Samrådsspørgsmål F, G og H, stillet den 21. juli 2015 efter ønske fra Christian Juhl

(EL).

Samrådsspørgsmål F:

Hvordan skal Arbejdstilsynet, og hvordan skal arbejdsgiverne efter ministerens

mening forholde sig i forbindelse med omgang med asbest - ikke mindst ved ned-

rivning og renovering?

Samrådsspørgsmål G:

Hvordan vil ministeren sikre, at Arbejdstilsynet lever op til sin rolle som myndig-

hed i forbindelse med asbestarbejde og den nødvendige registrering i forbindelse

hermed? Hvornår forventer ministeren, at Arbejdstilsynet vil være i stand til dette?

Samrådsspørgsmål H

Vil ministeren overfor udvalget give tilfredsstillende svar på de spørgsmål, som

Fagbladet har rettet til Arbejdstilsynet om asbestarbejde? Der henvises til artikel i

Fagbladet den 20. juli 2015.

Svar på spørgsmål F, G og H

Indledning



Tak for invitationen til samråd om asbest.



Udvalget har ønsket at drøfte, hvordan Arbejdstilsynet og

arbejdsgiverne skal forholde sig ved omgang med asbest.



Udvalget ønsker også svar på, hvordan Arbejdstilsynet

skal leve op til sin myndighedsforpligtelse, og om jeg har

mulighed for at give et svar på spørgsmål om asbest på

baggrund af nogle artikler i Fagbladet 3F.



Lad mig starte med at understrege, at jeg ser på asbest-

problemet med meget stor alvor.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 25/8-2015 om Arbejdstilsynets behandling af asbestsager, til beskæftigelsesministeren



Kontakt med asbest kan være livsfarlig, og det har derfor

været forbudt at anvende asbest i bygninger siden slutnin-

gen af 80’erne.



Der findes ikke asbest i nyere bygninger, men der kan væ-

re risiko for at blive udsat for asbest ved renovering og

nedrivning af bygninger opført før det blev forbudt i slut-

ningen af 80’erne.



Derfor kræver problemet fuld opmærksomhed fra virk-

somhedernes side. De har pligt til at sørge for, at de ansat-

te ikke udsættes for asbest.



Det sørger de fleste virksomheder i Danmark også for.

Men hvis reglerne om asbest ikke overholdes, skal der na-

turligvis følges konsekvent op fra myndighedernes side.



Der skal ikke herske tvivl om, at det skal være sikkert og

sundt at gå på arbejde i Danmark. Medarbejdere skal ikke

udsættes for livsfarlig asbest.

Svar på spørgsmål F: Arbejdstilsynets tilgang til asbest



Udvalgets første spørgsmål går på, hvordan Arbejdstilsy-

net og arbejdsgivere skal forholde sig ved arbejde med

asbest, når de støder på det i forbindelse med nedrivning

og renovering.



I Danmark har vi et regelsæt, som meget nøje regulerer

arbejde med asbest. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge

for, at de ansatte kan arbejde med asbest på en sikker-

heds- og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde.



I reglerne stilles der både krav til arbejdsgiverens pligter

inden arbejdet sættes i gang, og når arbejdet udføres.



Inden arbejdet sættes i gang, er det et krav, at arbejdsgive-

ren indhenter alle fornødne oplysninger om, der er asbest

i bygninger, som skal renoveres eller rives ned.



Hvis der er den mindste mistanke om forekomst af asbest,

stilles der ganske særlige krav til, hvordan arbejdet skal

tilrettelægges og udføres.



Der skal laves en udførlig arbejdsplan, som skal sikre, at

arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde.



Under arbejdet er der også en lang række krav, der skal

overholdes. Det kan eksempelvis være, at der skal bruges

beskyttelsesdragter, åndedrætsværn, og at byggeaffald

håndteres korrekt.



Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at arbejds-

giverne lever op til deres pligter, så arbejde med asbest

kan udføres forsvarligt, så ansatte og andre på arbejdsste-

det ikke udsættes for asbest.



Derfor er det selvfølgelig afgørende, at Arbejdstilsynet

som led i sit arbejde kontrollerer, at asbestarbejde udføres

efter reglerne.



Hvis Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterer, at

reglerne om asbestarbejde bliver overtrådt, reageres der

med det samme.



Virksomheden får i så fald et påbud om, at forholdene

skal bringes i orden straks. Arbejdet bliver standset, hvis

der ikke er styr på det. Er der tale om grove overtrædelser,

vil forholdet kunne blive meldt til politiet.

Svar på spørgsmål G: Arbejdstilsynets myndighedsrol-



Udvalget ønsker med sit andet spørgsmål svar på, hvor-

dan det sikres, at Arbejdstilsynet lever op til sin rolle som

myndighed på asbestområdet, og hvordan Arbejdstilsynet

foretager den nødvendige registrering.



Arbejdstilsynet fører en meget restriktiv linje over for ar-

bejdsgivere, som ikke lever op til kravene i arbejdsmiljø-

lovgivningen.



Klager over arbejdsforholdene ved arbejde med asbest fra

ansatte eller andre prioriteres højt, og der gennemføres

stort set altid hurtigt et tilsynsbesøg.



Tilsynsbesøg kan også ske på baggrund af de anmeldelser

om planlagt nedrivning, som virksomhederne har pligt til

at sende til Arbejdstilsynet inden arbejdet sættes i gang.



Ved hver eneste anmeldelse foretages der en konkret vur-

dering af, om der skal gennemføres et tilsynsbesøg.



Anmeldelsen kan også give anledning til tilsyn, hvis an-

meldelsen har indholdsmæssige mangler, fx hvis der

mangler en beskrivelse af, hvilket sikkerhedsudstyr som

skal anvendes.



Endelig sker det, at Arbejdstilsynet ved uanmeldte aktio-

ner på byggepladser konstaterer arbejde med asbest, hvor

reglerne overtrædes. I så fald reageres der konsekvent.



På den baggrund mener jeg, at Arbejdstilsynet lever op til

sin rolle som myndighed på asbestområdet.



Registrering af asbest skal først og fremmest understøtte

Arbejdstilsynets arbejde. Registreringen er et centralt red-

skab for, at Arbejdstilsynet bedst muligt kan vurdere, om

en virksomhed skal have tilsynsbesøg.



I dag sker der registrering på tre områder i Arbejdstilsynet

vedrørende asbest:



For det første registrerer Arbejdstilsynet alle de anmeldel-

ser af asbestarbejde, som virksomheder indsender til Ar-

bejdstilsynet inden arbejdet sættes i gang.



For det andet registreres alle afgørelser om overtrædelse

af arbejdsmiljølovgivningen på asbestområdet.



Og for det tredje registreres de protokoller med lister over

ansatte, som har arbejdet med asbest, som Arbejdstilsynet

modtager fra ophørte virksomheder.



I den konkrete sag, hvor Fagbladet 3F har anmodet om at

få en opgørelse over antallet af modtagne anmeldelser i de

sidste fem år, har Arbejdstilsynet oplyst, at den ikke kun-

ne laves uden en manuel gennemgang af disse.



Arbejdstilsynet har over for mig oplyst, at dette skyldes,

at der er mindre forskelle i registreringspraksis i Arbejds-

tilsynets tre tilsynscentre.



Jeg vil dog understrege, at dette ikke betyder, at Arbejds-

tilsynet ikke til enhver tid kan fremfinde de enkelte an-

meldelser.



Med hensyn til at få lavet en opgørelse over Arbejdstilsy-

nets registreringer af anmeldelser på asbestområdet vil det

– som nævnt – kræve en manuel gennemgang af et stort

antal sager.



Hvis Beskæftigelsesudvalget ønsker det, er jeg indstillet

på at bede Arbejdstilsynet lave opgørelsen, og jeg vil her-

efter sende den til udvalget. Arbejdstilsynet har oplyst, at

det vil kræve godt 250 arbejdstimer at foretage en manuel

gennemgang af materialet.



Jeg kan oplyse, at Arbejdstilsynet gennem årene kun har

modtaget ganske få protokoller med lister over ansatte.

Protokollerne registreres, men anvendes ikke til priorite-

ring af tilsynsbesøg.



Med hensyn til spørgsmålet om registrering mener, jeg

derfor ikke det er korrekt, når Fagbladet 3F anfører, at der

ikke er overblik over asbestfaren i Danmark.

Svar på spørgsmål H om Fagbladet 3F’s artikler



Udvalget henviser i sit tredje spørgsmål til, at Fagbladet

3F i juli måned har sat fokus på, hvordan Arbejdstilsynet

registrerer asbest.



Det fremføres i artiklerne, at Arbejdstilsynet ikke har

overblik over asbestfaren i Danmark.



Det er en kritik, som jeg som beskæftigelsesminister tager

meget alvorligt. Derfor vil jeg gerne sige tak til udvalget

for at have indkaldt mig til dette samråd, så vi får mulig-

hed for at få skabt klarhed i sagen.



Der er to temaer i artiklen.



For det første bliver Arbejdstilsynet kritiseret for ikke

kunne levere opgørelser over sine registreringer på as-

bestområdet.



For det andet bliver der i artiklen fremsat ønske om, at der

laves en plan for kortlægning og fjernelse af asbest i byg-

ninger.



Med hensyn til en opgørelse over antallet af afgørelser om

overtrædelse af reglerne på asbestområdet inden for de

seneste fem år, har jeg fra Arbejdstilsynet fået oplyst føl-

gende:



Arbejdstilsynet har i perioden 1. januar 2010 til 31. juli

2015 givet over 800 afgørelser til virksomheder på bygge-

og anlægsområdet om udsættelse for kræftfremkaldende

stoffer.



Det er Arbejdstilsynets vurdering, at omkring en tredjedel

af disse afgørelser vedrører overtrædelse af reglerne i be-

kendtgørelsen om asbest. Det eksakte tal vil som nævnt

forudsætte en manuel gennemgang af alle afgørelser om

kræftfremkaldende stoffer. Dette tal vil Arbejdstilsynet

selvfølgelig fremsende, hvis udvalget ønsker det.



Arbejdstilsynet er af Fagbladet 3F blevet spurgt om antal-

let af modtagne protokoller over asbestudsatte ansatte. Jeg

kan oplyse, at der tale om ganske få protokoller, der selv-

følgelig er blevet registreret.



Fagladet 3F har desuden spurgt til en kortlægning af fore-

komsten af asbest i bygninger.



Den tidligere regering blev i marts måned i et folketings-

spørgsmål fra SF spurgt til dette.



I svaret fremførte den daværende Klima- og Energimini-

ster, at der allerede i dag er omfattende viden om, i hvilke

typer bygninger asbest findes, og at det er kendt i hvilken

periode og i hvilke byggematerialer asbest er blevet an-

vendt.



Det var derfor den tidligere regerings vurdering, at en

kortlægning ikke vil kunne bringe meget mere viden om

forekomsten af asbest i den danske bygningsmasse, end vi

har i forvejen.



Jeg har fuld forståelse for de tanker, der ligger bag ønsket

om en kortlægning. Men det er Arbejdstilsynets vurde-

ring, at de omkostninger, der vil være forbundet med en

sådan kortlægning, ikke står mål med det forventede ud-

bytte.



Arbejdstilsynet har oplyst, at de største mængder af as-

bestholdige materialer er synlige, fordi de er blevet an-

vendt udvendigt på bygninger.



Når vi taler om ikke-synlig asbest, som tidligere blev

brugt i installationer og ved isolering, vil asbesten ofte

være meget vanskelige at finde ved en registrering, fordi

asbesten for eksempel er skjult i vægge og under gulv-

brædder.



Her vil det være mere sikkert, at bygherren, før en ned-

rivningsopgave sættes i gang, konkret får undersøgt, om

der er asbest i bygningen.



En fuld kortlægning af forekomsten af asbest i bygninger

i Danmark vil være en meget vanskelig og omkostnings-

tung opgave.



Dertil kommer, at der ikke vil være nogen garanti for, at

al asbest bliver kortlagt.



Arbejdstilsynet vurderer derfor ikke, at udgifterne står

mål med, hvad en kortlægning vil kunne bruges til.

Afslutning



Jeg håber, at min besvarelse har givet klarhed over de stil-

lede spørgsmål.



Det er min klare opfattelse, at Arbejdstilsynet tager sin

rolle som arbejdsmiljømyndighed meget alvorligt, og at

der er stor fokus på asbestområdet.



Jeg mener således, at Arbejdstilsynet lever op til sine op-

gaver i forhold til kontrol med asbestarbejde.



I foråret blev der indgået en bred politisk aftale om at

målrette arbejdsmiljøindsatsen yderligere. Afgørelser om

asbest vil som hidtil indgå som et væsentligt element ved

udvælgelse af tilsyn.



I forhold til Arbejdstilsynets registreringspraksis hersker

der ingen tvivl om, at der skal være fuld åbenhed om,

hvad der registreres.



Registreringen er dog indrettet sådan, at den kan under-

støtte Arbejdstilsynet tilsyn med, om de enkelte virksom-

heder overholderne reglerne for asbestarbejde.



Jeg mener derfor, at Arbejdstilsynet registrerer de oplys-

ninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med asbestar-

bejde.



Tak for ordet.