Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1547534_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
35 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
21. september 2015
J.nr. 2015-4216
Spørgsmål nr. 35:
”Kan ministeren bekræfte, at konsekvensen af CKAs ændrede vejledning og Anke-
styrelsens afgørelser er, at der ikke findes en ikrafttrædelsesdato for den ændrede
fortolkning, og at det medfører, at et antal uddannelsessøgende har indmeldt sig i
en a-kasse i forventning om at opnå såvel kontingentfritagelse og dagpengeret,
hvorimod de pågældende i stedet oplever at blive mødt med krav om betaling af
kontingent med tilbagevirkende kraft og ingen dagpengeret? Vil ministeren oplyse,
hvor mange, det drejer sig om? Udvalgsspørgsmålet bedes besvaret snarest muligt
og senest 2 dage inden samrådet, jf. BEU alm. del - samrådsspm. M-O.”
Endeligt svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring
(CKA) sammen med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klageinstanser på
dagpengeområdet har kompetencen til at fastlægge praksis, og at CKA ikke finder,
der er sket en praksisændring.
Hvad angår ikrafttrædelse kan jeg oplyse, at praksis i overensstemmelse med sæd-
vane får virkning fra det tidspunkt, praksis bliver offentliggjort.
I forhold til spørgsmålet om efterbetaling kan jeg oplyse, at Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering (STAR) har oplyst, at afgørelserne fra hhv. CKA og Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke betyder, at nyuddannede tvinges til at efterbe-
tale kontingent til a-kassen.
Efter gældende regler kan man som medlem af en a-kasse blive fritaget for at beta-
le kontingent under uddannelse, hvis uddannelsen har en varighed af mindst 18
måneder.
Hvis uddannelsen viser sig at være kortere end 18 måneder, og man dermed ikke
lever op til betingelserne for kontingentfritagelse, vil a-kassen bede om efterbeta-
ling af kontingentet.
BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om konsekvensen af CKA's fortolkning af dimittenders dagpengeret, til beskæftigelsesministeren
Efterbetales kontingentet ikke, bliver man slettet som medlem af a-kassen med til-
bagevirkende kraft. Det betyder, at man alligevel ikke har været medlem a-kassen i
den periode, inden for hvilken man i første omgang var kontingentfritaget.
Hvis man ønsket det, vil man herefter kunne melde sig ind i en a-kasse på ny og
blive indplaceret i en ny medlemsperiode.
Hvad angår antallet af kontingentfritagne medlemmer af en a-kasse, har Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyst, at der ikke foreligger oplysninger på in-
dividniveau. Det er således ikke muligt at opgøre konkret, hvor mange kontingent-
fritagne medlemmer der ikke kan blive optaget som dimittender efter endt uddan-
nelse.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2