Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1538611_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
4. august 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. juli 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
J.nr. 2015-3275
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. juni 2015 fra Ove Christian
Larsen, Løgumkloster om forslag til ændring i L 199, jf. BEU alm. del - bilag 5.
Ministeren bedes endvidere redegøre, hvilke initiativer ministeren vil tage på bag-
grund af henvendelsen?”
Endeligt svar:
Under forhandlingerne af sygedagpengereformen var der et særligt fokus på perso-
ner med en livstruende, alvorlig sygdom, og der var i forligskredsen enighed om at
indføre en udvidet forlængelsesmulighed for netop denne gruppe. Lovteksten er
derfor formuleret således, at sygdommen skal være livstruende, for at forlængelses-
reglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan finde anvendelse. Det samme
gør sig gældende i forhold til at være omfattet af den foreslåede midlertidige ord-
ning, som den tidligere beskæftigelsesminister i foråret fremsatte med lovforslag L
199.
Som også nævnt i henvendelsen fra Ove Christian Larsen, er det den praktiserende
læge eller anden behandlende læge, der skal vurdere, om der er tale om en livstru-
ende, alvorlig sygdom. Vi er i forligskredsen enige om dette, og også Lægefor-
eningen har bakket op. Jeg mener på den baggrund ikke, at der er behov for at æn-
dre reglerne, og at det fortsat skal være op til en konkret, lægelig vurdering, hvor-
vidt der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom.
Det var samtidig et væsentligt mål med sygedagpengereformen, at sygemeldte per-
soner skulle være sikret et forsørgelsesgrundlag i hele den periode, hvor en syge-
meldt på grund af sin sygdom er ude af stand til at arbejde. Det betyder, at personer
med en alvorlig sygdom, der ikke er livstruende, vil være sikret en ydelse i form af
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvis vedkommende ikke kan for-
længes efter en af de øvrige forlængelsesregler ved revurderingstidspunktet ved 22.
uge eller senere i sygdomsforløbet. Dermed vil den sygemeldte ikke stå uden for-
sørgelsesgrundlag.
I forhold til den aktive indsats nævner Ove Christian Larsen muligheden for, at
personer med svære gener som følge af sygdom kan omfattes af standby-ordningen
BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 29/6-2015 fra Ove Christian Larsen, Løgumkloster om forslag til ændring i L 199, til beskæftigelsesministeren
og dermed fritages fra indsatsen. Som borgeren nævner, kan den sygemeldte om-
fattes, hvis vedkommende lider af en sygdom på diagnoselisten. Diagnoselisten er
imidlertid ikke udtømmende for de diagnoser, der kan føre til standby. Kommunen
har således også efter de nuværende regler kompetence til at vurdere, om en alvor-
lig syg borger med en diagnose, der ikke står på listen, kan være omfattet af stand-
by-ordningen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2