Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1547557_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
26 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
21. september 2015
Sagsnr. 2015 - 3683
Spørgsmål nr. 26:
”Ministeren bedes oplyse udviklingen i antallet af tilkendelser af førtidspension
til udviklingshæmmede før og efter reformens ikrafttræden den 1. januar 2013. Mi-
nisteren bedes samtidig redegøre for lovens intentioner på dette område, samt hvil-
ke skridt regeringen har taget for at sikre, at kommunerne efterlever lovens intenti-
oner om, at udviklingshæmmede er en målgruppe, hvor det typisk er åbenbart for-
målsløst at iværksætte arbejdsprøvninger og ressourceforløb, og hvor man umid-
delbart kan tage stilling til tilkendelse af førtidspension. Der ønskes også en rede-
gørelse for, hvad kommunernes reaktion har været på regeringens anbefalinger, og
hvordan regeringen vil sikre, at lovens bemærkninger og regeringens henstillinger
på dette punkt bliver efterlevet. Endelig ønskes en redegørelse for, hvilke klager
der har været over manglende tilkendelse af førtidspension til udviklingshæmmede
efter reformens ikrafttræden og hvilke afgørelser Ankestyrelsen har truffet i den
forbindelse.”
Endeligt svar:
Udviklingen i antallet af tilkendelser af førtidspension til personer med udviklings-
hæmning, fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1
Tilkendelser af førtidspension på baggrund af hoveddiagnosen mental retardering (alle
grader af åndssvaghed, debilitet, imbecilitet)
Årstal
Antal
2003
440
2004
472
2005
450
2006
559
2007
418
2008
695
2009
792
2010
883
2011
817
2012
767
2013
305
2014
354
Kilde: Ankestyrelsen
Som det fremgår, steg antallet af tilkendelser af førtidspension til udviklingshæm-
mede frem mod 2010. Herefter er antallet – på linje med det samlede antal tilken-
delser – faldet, især efter reformen trådte i kraft, men steget lidt igen fra 2013 til
2014.
Faldet skal ses i lyset af, at intentionen bag den brede politiske aftale om en reform
af førtidspension og fleksjob netop er, at flere borgere skal have en tilknytning til
arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og at færre skal ende på
varig, passiv forsørgelse.
BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om udviklingen i antallet af tilkendelser af førtidspension til udviklingshæmmede før og efter reformens ikrafttræden den 1. januar 2013, til beskæftigelsesministeren
Borgere, som er i risiko for at ende på førtidspension, hvis der ikke gøres en særlig
indsats, skal med reformen have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb med en
tværfaglig kombination af indsatser fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområ-
det, som kan udvikle arbejdsevnen.
Jeg er ikke enig i betragtningen om, at borgere med udviklingshæmning som ud-
gangspunkt er en målgruppe, hvor det typisk er formålsløst at igangsætte en aktiv
indsats, herunder et ressourceforløb.
Det skyldes, at udviklingshæmning kan dække over betydelige forskelle i begræns-
ninger og udviklingsmuligheder. Derfor er det afgørende, at der i hver enkelt sag
foretages en konkret vurdering.
Det er samtidig klart, at personer, der er så syge eller har så betydelige funktions-
nedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen,
er undtaget fra ressourceforløb. Denne gruppe vil uanset alder kunne tilkendes før-
tidspension.
Dette blev også understreget, da det tidligere Ministerium for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold den 11. september 2014 udsendte et brev til alle
landets kommuner om tilkendelse af førtidspension vedlagt en vejledning om do-
kumentationskravet ved behandling af sager om tilkendelse af førtidspension til
helt unge, hvor det må anses for åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at brevet og vejledningen
kun har givet anledning til reaktioner fra et begrænset antal kommuner.
Disse kommuner angiver, at vejledningen er et positivt redskab i forhold til at be-
kræfte de gældende regler på området.
Der er desuden udarbejdet en orienteringsskrivelse om ressourceforløb den 9. april
2014, som skal hjælpe kommunerne, når de skal vurdere, om en borger skal visite-
res til et ressourceforløb.
For så vidt angår klager over manglende tilkendelse af førtidspension til udvik-
lingshæmmede efter reformens ikrafttræden samt Ankestyrelsen afgørelser heri,
har Ankestyrelsen oplyst følgende:
”Det bemærkes, at diagnoser efter reglerne ikke er afgørende for vurderingen af ar-
bejdsevnen og dermed retten til førtidspension.
Diagnoser registreres imidlertid i Ankestyrelsens ankestatistik på førtidspensions-
området som hoveddiagnoser og bidiagnoser. Som hoveddiagnose registreres efter
sædvane den sygdom, der er mest dominerende uanset graden af sygdommen.
Det fremgår af bl.a. Ankestyrelsens ankestatistik på førtidspensionsområdet, at An-
kestyrelsen i perioden 1. januar 2013 – 1. juli 2015 har truffet afgørelse efter de
nye regler i førtidspensionsreformen om ret til førtidspension i 17 sager, hvor ho-
veddiagnosen er mental retardering. Diagnosen omfatter alle grader af mental re-
tardering fra let til sværeste.
2
BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om udviklingen i antallet af tilkendelser af førtidspension til udviklingshæmmede før og efter reformens ikrafttræden den 1. januar 2013, til beskæftigelsesministeren
De 17 sager omfatter de to afgørelser, som Ankestyrelsen har offentliggjort som
principafgørelse 68-14 og 33-15 om betingelserne for førtidspension til unge med
udviklingshæmning. Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse om afslag på
førtidspension i 13 sager og har ændret kommunens afgørelse i 4 tilfælde.
Derudover har Ankestyrelsen truffet afgørelse i ca. 10 sager, hvor borgere med ud-
viklingshæmning har klaget over tilkendelse af ressourceforløb uden at have søgt
om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
Her har Ankestyrelsen ændret 4 af kommunernes afgørelser og fundet, at borgere
var berettiget til førtidspension.”
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3