Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. august stillet følgende spørgsmål nr. 25
(BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
31. august 2015
Sagsnr. 2015 - 3648
Spørgsmål nr. 25:
”Er ministeren enig i, at det er i strid med loven, hvis en kommune trækker samle-
vende kontanthjælpsmodtagere i kontanthjælpen med tilbagevirkende kraft, dvs.
før kommunen har truffet afgørelsen? Vil ministeren i anledning af Avisen.dk´s ar-
tikel d.d. rette henvendelse til kommunerne og bede dem om en opgørelse over i
hvor mange tilfælde kommunerne har handlet ulovligt som beskrevet og vil mini-
steren lade denne opgørelse indgå i den samlede besvarelse af BEU alm. del
spørgsmål 207, folketingsåret 2014-15, 1. samling, således at udvalget får en sam-
let oversigt over antal sager og samlet tilbagebetalingsforløb, fordelt på kommu-
ner? Vil ministeren indskærpe over for kommunerne, at det er ulovligt at trække i
kontanthjælpen før afgørelsen er truffet og pålægge dem omgående at gennemgå
sagerne, og tilbagebetale skyldige beløb til borgerne? Der henvises til
http://www.avisen.dk/~/ny-boelge-af-sagerom-fejl-i-kaerestepenge-paa
vej_339504.aspx.”
Endeligt svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
orienteringsbrev af 2. marts 2014 til kommunerne om reglerne om samlivsvurde-
ring mv. i forbindelse med behandling af sager om gensidig forsørgelsespligt for
samlevende i overgangsåret 2015, at: ”En afgørelse, om at et par skal anses for
samlevende og derfor har gensidig forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpoli-
tik, skal for at have virkning meddeles til dem, afgørelsen vedrører - dvs. til både
ansøgeren og samleveren. Afgørelsen har derfor ikke virkning førend den er med-
delt til begge parter, hvilket vil sige, at den ikke kan håndhæves, og at der i kon-
tanthjælpssystemet ikke kan beregnes uddannelses- eller kontanthjælp med gensi-
dig forsørgelsespligt for samlevende, førend såvel ansøger som samlever har fået
afgørelsen meddelt.”
Der er således ikke hjemmel i loven til at lade samleverens indtægter indgå i be-
regningen af uddannelses- eller kontanthjælp, før der er truffet afgørelse om, at par-
ret kan anses for samlevende med deraf følgende forsørgelsespligt efter lov om ak-
tiv socialpolitik.