Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dato: 16. september 2015
Enhed: Ældreenheden
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1505226
Dok. nr.: 1769110
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har den 20. august 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 24 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 24:
”I forlængelse af samråd den 19. august 2015 om BEU alm. del samrådsspørgsmål
A-D bedes ministeren præcisere hvilket forsyningsansvar, der påhviler den enkelte
kommune over for den enkelte visiterede borger, når et privat firma, der ellers står
for de visiterede opgaver, går konkurs? I tillæg hertil bedes ministeren forholde sig
til, hvor stor forskel, der må være i kommunernes fortolkning af dette
forsyningsansvar.”
Svar:
Jf. servicelovens § 4 skal kommunerne sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter
denne lov. Kommunerne kan opfylde deres forsyningsansvar ved brug af egne tilbud
og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
Det er således kommunens ansvar at træde til, hvis en leverandør går konkurs, og
borgeren skal have den hjælp, som borgeren har behov for og krav på.
KL’s ”Undersøgelse af konkurser blandt private leverandører serviceydelser” viser
overordnet, at kommunerne har håndteret konkurserne ved først at informere de be-
rørte borgere om konkursen med henblik på valg af ny leverandør. Det har vist sig, at
den nye leverandør i de fleste tilfælde har haft mulighed for at træde til med kort
varsel. I de tilfælde, hvor borgerne har haft et akut behov for hjælp, eksempelvis til
personlig pleje, er den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje som oftest gået
ind og leveret ydelsen, indtil borgeren har haft mulighed for at vælge en ny leveran-
dør.
Kommunernes håndtering af konkurser i hjemmeplejen afhænger således af, om de
berørte borgere har haft et akut behov for hjælp eller har kunnet vente på at få hjæl-
pen leveret til, at de har valgt en ny leverandør. Det afgørende i den sammenhæng
er, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af den
enkelte borgeres behov.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Ann-Sofi Olsen