BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af anmeldte fysiske og psykiske arbejdsskader og ulykker over de sidste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

203 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Lennart Damsbo-Andersen (S).

Spørgsmål nr. 203:

6. november 2015

J.nr. 20150076159

”Der ønskes en oversigt over udviklingen i antallet af anmeldte fysiske og psykiske

arbejdsskader og ulykker over de sidste 5 år, fordelt på brancher – holdt op mod de

mål der er sat i 2020 planen. Der henvises til

http://www.ac.dk/media/96008/2020aftaletekst.pdf

Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden besvarelsen af BEU alm. del -

samrådsspm. Z-Æ.”

Endeligt svar:

I spørgsmålet henvises til aftalen der blev indgået i 2011 mellem den daværende

regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre om en strategi for den fremtidige arbejdsmiljø-

indsats frem til 2020.

Der blev i aftalen fastsat mål frem mod 2020 for alvorlige arbejdsulykker, psykisk

arbejdsmiljø og muskel-skeletbelastninger.

Med hensyn til oplysninger om udviklingen i antallet af anmeldte fysiske og psyki-

ske arbejdsskader og ulykker over de sidste fem år, fordelt på brancher holdt op

mod reduktionsmålene i aftalen fra 2011, har jeg fra Arbejdstilsynet fået oplyst

følgende:

”I 2015 offentliggjorde Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø den første evaluering af, hvordan det går med målopfyldelsen i 2020-

arbejdsmiljøstrategien.

Vedr. arbejdsulykker

For arbejdsulykker er målet i 2020-arbejdsmiljøstrategien, at antallet af alvorlige

arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede, skal reduceres med 25 pro-

cent. Alvorlige arbejdsulykker defineres som arbejdsulykker, der har ført til at til-

skadekomne har fået varigt mén og/eller resulteret i et længerevarende sygefravær.

Samlet set viser den første evaluering af målopfyldelsen i 2020-arbejdsmiljø-

strategien, at alvorlige arbejdsulykker er reduceret med 4 procent fra 2011 til 2012.

En helt foreløbig prognose tyder på, at faldet fortsætter ind i 2013.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om en oversigt over udviklingen i antallet af anmeldte fysiske og psykiske arbejdsskader og ulykker over de sidste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Udviklingen i alle anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet de seneste fem år vi-

ser, at der i forhold til beskæftigelsen er sket et fald i antallet af anmeldte arbejds-

ulykker på 7 procent fra 2010 til 2014. Tallene for 2014 er foreløbige. De endelige

tal vil blive offentliggjort med Arbejdstilsynets årsopgørelse for anmeldte arbejds-

ulykker 2014, som forventes offentliggjort inden udgangen af 2015.

Der er forskelle i, hvordan antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

udvikler sig i forskellige brancher. Faldet i anmeldte arbejdsulykker fra 2010-2014

skyldes især en positiv udvikling i transportbranchen og på slagterierne. Til gen-

gæld er der sket en stigning inden for blandt andet politi, beredskab og fængsler,

landbrug, skovbrug og fiskeri og bygge- og anlægsområdet.

Vedr. psykisk arbejdsmiljø

For psykisk arbejdsmiljø er reduktionsmålet i 2020-arbejdsmiljøstrategien, at ande-

len af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal reduceres med 20 procent

inden udgangen af 2020. Det måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen ’Ar-

bejdsmiljø og Helbred’, som gennemføres hvert andet år af det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø.

Der er udviklet et såkaldt belastningsindeks, hvor det måles, hvor mange personer

der både er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger (fx følelsesmæssige krav,

vold eller mobning) og samtidig har bestemte belastningsreaktioner (stress eller

symptomer på depression).

Samlet set viser den første evaluering af målopfyldelsen i 2020-arbejdsmiljøstra-

tegien, at der er sket en stigning i indekset for psykisk arbejdsmiljø på 4,5 procent

fra 2012 til 2014, som er forbundet med statistisk usikkerhed. Dette resultatet dæk-

ker over et marginalt fald i den private sektor, som statistisk set er usikkert, og en

stigning i den offentlige sektor på 13,8 procent. Resultaterne vedrørende den of-

fentlige og privat sektor stammer fra en supplerende analyse, Arbejdstilsynet har

udarbejdet, som også viser, at andelen af personer, der er psykisk overbelastede i

følge indekset, er højere i den offentlige sektor end i den private.

På brancheniveau er der i branchen Daginstitutioner sket en stigning i indekset for

psykisk arbejdsmiljø fra 2012 til 2014. I de øvrige branchegrupper er der ikke sket

ændringer, der er statistisk signifikante.

Udviklingen i anmeldte erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet de seneste fem år

viser, at der for psykiske sygdomme er sket næsten en fordobling i antallet af an-

meldte tilfælde fra 2010 til 2014. Tal for 2014 er foreløbige. De endelige tal vil

blive offentliggjort med Arbejdstilsynets årsopgørelse for anmeldte erhvervssyg-

domme 2014, som forventes offentliggjort inden udgangen af 2015.

Udviklingen i antal anmeldte tilfælde af psykiske erhvervssygdomme kan dog ikke

i sig selv anvendes til at vurdere udviklingstendenser i arbejdsmiljøet. Det skyldes

bl.a. at anmeldegraden kan variere fra år til år, da fx øget opmærksomhed på lægers

anmeldepligt eller øget opmærksomhed på et emne i fx pressen kan føre til, at flere

tilfælde anmeldes.

På brancheniveau bidrager alle brancher mere eller mindre til stigningen i antallet

af anmeldelser. De brancher, der især bidrager til stigningen, er Undervisning,

Døgninstitutioner og hjemmepleje, Daginstitutioner og Kontor.

Kun en mindre del af de anmeldte psykiske erhvervssygdomme anerkendes efter-

følgende som arbejdsrelaterede i Arbejdsskadestyrelsen. I de seneste år er der aner-

kendt ca. 6 procent af de afsluttede sager, svarende til ca. 200 sager.

Vedr. muskelskeletpåvirkninger

For muskelskeletpåvirkninger er reduktionsmålet i 2020-arbejdsmiljøstrategien, at

andelen af beskæftigede, der har muskelskeletoverbelastninger, skal reduceres med

20 procent inden udgangen af 2020. Det måles ligeledes ved hjælp af spørgeske-

maundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’.

Der er udviklet et belastningsindeks, hvor det måles, hvor mange personer, der er

udsat for muskelskeletpåvirkninger i arbejdet (fx dårlige arbejdsstillinger eller tun-

ge løft), og som samtidig har høj anstrengelse ved udførelsen af arbejdsopgaver og

flere belastningsreaktioner (smerte og træthed).

Samlet set viser den første evaluering af målopfyldelsen i 2020-arbejdsmiljøstra-

tegien, at der er et fald i indekset for andelen af personer med muskel-

skeletoverbelastninger på 11,8 procent fra 2012 til 2014.

På brancheniveau er der i brancherne Engros og Transport af passagerer også et

fald i indekset for andelen af personer med muskelskeletoverbelastninger. I øvrige

branchegrupper er der statistisk set ikke sket ændringer.

I en supplerende analyse har Arbejdstilsynet opdelt resultaterne i henholdsvis pri-

vat og offentlig sektor. Analysen viser, at det ikke med sikkerhed kan konkluderes,

om der er forskel mellem privat og offentlig sektor i indekset for andelen af perso-

ner med muskel-skeletoverbelastninger. Dertil viser analysen et fald på 13,5 pro-

cent i den private sektor fra 2012 til 2014. Der er også et fald i den offentlige sektor

på 7,8 procent, men det er forbundet med statistisk usikkerhed.

Udviklingen i anmeldte erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet de seneste fem år

viser for muskelskeletsygdomme en stigning i antallet af anmeldte tilfælde på ca.

40 procent fra 2010 til 2013, mens antallet er uændret fra 2013 til 2014. Tal for

2014 er foreløbige. De endelige tal vil blive offentliggjort med Arbejdstilsynets

årsopgørelse for anmeldte erhvervssygdomme 2014.

Udviklingen i antal anmeldte tilfælde af muskelskeletsygdomme kan dog ikke i sig

selv anvendes til at vurdere udviklingstendenser i arbejdsmiljøet. Det skyldes bl.a.

at anmeldegraden varierer fra år til år, da fx øget opmærksomhed på lægers anmel-

depligt eller øget opmærksomhed på et emne i fx pressen kan føre til at flere tilfæl-

de anmeldes. Det skyldes også, for muskelskeletsygdommes vedkommende, at

nogle typer af disse sygdomme er lang tid om at udvikle sig og først udvikler sig

med symptomer og sygdom efter en længere påvirkningsperiode.

I hovedparten af brancherne er der sket en større eller mindre stigning fra 2010 til

2013 i både antallet af anmeldelser og i antallet af anmeldelser pr. 10.000 beskæf-

tigede. De brancher, der især bidrager til stigningen i antallet af anmeldte muskel-

skeletsygdomme, er Døgninstitutioner og hjemmepleje, Bygge- og anlægsbranchen

og Butikker. For Døgninstitutioner og hjemmepleje er der også sket en stigning i

antallet af anmeldte tilfælde fra 2013-14.

For muskelskeletsygdomme gælder også, at kun en mindre del anerkendes efterføl-

gende i Arbejdsskadestyrelsen. I de seneste år er der for rygsygdomme anerkendt

ca. 11 procent af de afsluttede sager svarende til ca. 230 sager om året, og for øvri-

ge sygdomme i bevægeapparatet er der anerkendt ca. 16 procent af de afsluttede

sager svarende til ca. 620 sager om året.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets svar.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen