BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 197: Spm. om oversendelse af Ankestyrelsens afgørelse på baggrund af Højesterets dom i den omtalte sygedagpengesag , til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Til KL

12. november 2015

J.nr. 2015-330-52772

Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage nogle sager om

ophør af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft

Ankestyrelsen har netop offentliggjort en ny principafgørelse 75-15, der

fastlægger praksis efter en dom fra Højesteret.

Den nye principafgørelse ændrer Ankestyrelsens tidligere praksis om, at

udbetalingen

sygedagpenge

ophører

automatisk

på

revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller

ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne.

Ny praksis

Den nye praksis betyder, at udbetalingen af sygedagpenge ikke ophører

automatisk efter 22 uger (tidligere 52 uger) eller vedudløbet af en af

forlængelsesmulighederne. Udbetalingen af sygedagpenge kan først

ophøre, når der er truffet en gyldig afgørelse, hvor der er foretaget en

vurdering af, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden

eller for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob

eller tilkende førtidspension.

Udbetalingen af sygedagpenge kan dog standses med tilbagevirkende

kraft, hvis borgeren f.eks. har raskmeldt sig, genoptaget sit arbejde,

stillet sig til rådighed for A-kassen, eller er påbegyndt uddannelse.

Tilsvarende gælder, hvis der foreligger omstændigheder, som kan

medføre tilbagebetaling efter sygedagpengelovens § 71, det vil sige, at

borgeren uberettiget mod bedre vidende har modtaget sygedagpenge.

Ankestyrelsen Aalborg

7998 Statsservice

Tel+45 3341 1200

[email protected]

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 197: Spm. om oversendelse af Ankestyrelsens afgørelse på baggrund af Højesterets dom i den omtalte sygedagpengesag , til beskæftigelsesministeren

Den

nye

praksis

vedrører

dermed

afgørelser

truffet

efter

sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 27, stk. 1. Efter disse

bestemmelser kan der kun udbetales sygedagpenge i en tidsbegrænset

periode.

Hvilke sager skal genoptages?

Efter dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen

nu tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor

udbetalingen af sygedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft til

revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller

til udløbet af en af forlængelsesmulighederne.

Det gælder både sager, hvor der er truffet afgørelse efter den aktuelle

lovgivning og efter reglerne inden lovændringen pr. 1. juli 2014.

De sager, der skal genoptages, kan være sager, hvor kommunen ikke

har nået at træffe afgørelse inden revurderingstidspunktet (tidligere

varighedsbegrænsningens udløb) eller inden udløbet af en af

forlængelsesmulighederne og efterfølgende har truffet afgørelse med

tilbagevirkende kraft. Eksempelvis hvis afgørelsen om ophør af

sygedagpenge er truffet efter revurderingstidspunktet (tidligere

varighedsbegrænsningens udløb), og standsningstidspunktet er med

virkning

tilbage

til

revurderingstidspunktet

(tidligere

varighedsbegrænsningens udløb).

Det kan også være sager, hvor kommunen har truffet afgørelse med

tilbagevirkende

kraft,

fordi

Ankestyrelsen

eller

beskæftigelsesankenævn tidligere har hjemvist en afgørelse på grund af

mangler, der gør afgørelsen ugyldig. En hjemvisning betyder, at

afgørelsen annulleres, medmindre andet fastsættes i forbindelse med

hjemvisningen. Vi henviser til principafgørelse F-3-00.

Genoptagelse af sagerne kan betyde, at borgere har ret til sygedagpenge

i en længere periode, end de i første omgang har fået udbetalt for.

Vurderingen af de gamle sager kan dog også betyde, at borgeren ikke

har ret til sygedagpenge, selv om hans eller hendes sag er afgjort med

tilbagevirkende kraft. Det kan for eksempel være, hvis borgeren var

begyndt at arbejde igen.

Genoptagelse kan føre til, at afgørelsen ændres eller fastholdes eventuelt

med en ændret begrundelse, hvis udbetalingen kunne ophøre med

tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 75-15 ikke angivet et tidspunkt for,

hvornår den nye praksisændring får virkning fra. Det skyldes, at det ikke

har været muligt at fastslå, hvornår den tidligere praksis præcis trådte i

kraft. Der er ikke en tidsgrænse for, hvor langt tilbage sager kan

genoptages. Det afgørende er, om sagen er afgjort efter den tidligere

praksis.

Forældelse

Der skal ved behandling af en sag om genoptagelse tages stilling til, om

der er indtrådt forældelse efter reglerne i lov om forældelse af fordringer.

De enkelte månedlige udbetalinger af sygedagpenge forældes løbende

efter tre år.

Eventuelle forældelsesspørgsmål, skal derfor afgøres konkret. Det skal i

den forbindelse undersøges, om forældelsesfristen er blevet afbrudt

(suspenderet).

Forældelsesfristen afbrydes foreløbigt, hvis der eksempelvis klages over

kommunens afgørelse.

Forældelsesfristen

domstolene.

afbrydes

endeligt,

hvis

sagen

indbringes

for

Ved behandling af forældelsesspørgsmål skal opmærksomheden

henledes på, at borgeren kan have ret til sygedagpenge, men at der ikke

kan ske udbetaling, fordi kravet på udbetaling af sygedagpenge er

forældet.

Modregning

Der skal desuden tages stilling til, om der er grundlag for modregning,

hvis der har været udbetalt andre ydelser i den periode,

efterbetalingskravet vedrører. Det kan være tilfældet, hvis en borger har

fået standset sine sygedagpenge, uden der forelå en gyldig afgørelse, og

borgeren derefter er overgået til en anden ydelse, eksempelvis

kontanthjælp.

Hvis borgeren som følge af den nye praksis har haft ret til sygedagpenge

i en længere periode, end han eller hun har modtaget dagpenge, kan en

anden ydelse blive modregnet i sygedagpenge, som borgeren skal have

efterbetalt. Det skyldes, at borgeren ikke kan få udbetalt

forsørgelsesydelser samtidigt (dobbeltforsørgelsesprincippet).

Hvem skal tage stilling til genoptagelse?

Det er den myndighed, der sidst har truffet afgørelse, som skal se på

sagen igen. Hvis kommunen sidst har truffet afgørelse i sagen, er det

kommunen, der skal tage stilling til, om sagen skal genoptages og

afgøres på ny. Hvis det er Ankestyrelsen eller de tidligere

beskæftigelsesankenævn, der sidst har truffet afgørelse, er det

Ankestyrelsen, der skal vurdere, om sagen skal genoptages og afgøres

på ny.

Ankestyrelsen har ikke mulighed for selv at finde alle relevante sager,

som vi eller et af de tidligere nævn har afgjort.

Styrelsen opfordrer derfor borgere til at henvende sig, hvis de mener, at

deres sag kan være en af dem, der eventuelt kan genoptages.



Borgere skal henvende sig til kommunen, hvis den senest har

truffet afgørelse.

Hvis borger er flyttet til en anden kommune, er det den aktuelle

bopælskommune, borgeren skal rette henvendelse til.

Borgere skal henvende sig til Ankestyrelsen, hvis det er et af de

tidligere beskæftigelsesankenævn eller styrelsen, der senest har

afgjort sagen.

Hvis en borger vil søge om genoptagelse, skal vi kunne identificere

sagen. Borgeren skal derfor oplyse sit navn og cpr.nr. Det vil være en

fordel, hvis borgeren også oplyser, hvornår sagen er afgjort.

Ankestyrelsen vil informere via vores hjemmeside

www.ast.dk

og via

vores nyhedsbrev om muligheden for at få sager genoptaget. Vi har

desuden orienteret LO, DA, FTF, AC, FOA, 3F og DH.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil orientere kommunerne

direkte. Hver kommune skal vurdere, om de selv har mulighed for at

finde alle relevante sager, eller om de skal vejlede lokalt om muligheden

for at søge om genoptagelse af en sag.

Vi anmoder KL om at bistå med at orientere kommunerne.

Ankestyrelsen kan kontaktes på telefon 33 41 1200 eller på mail

[email protected]

Med venlig hilsen

Charlotte Buus Kjær