BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om de ressourceforløb, der er iværksat siden reformen af førtidspension trådte i kraft, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. september 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 194 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Finn Sørensen (EL)

16. oktober 2015

Sagsnr. 2015 - 4447

Spørgsmål nr.194:

”Ministeren bedes senest 3 dage inden samråd om samrådsspørgsmål X besvare

følgende spørgsmål, der alle vedrører de ressourceforløb, der er iværksat siden re-

formen af førtidspension trådte i kraft den 1. januar 2013. Der ønskes en opgørelse

samlet og fordelt på kommuner.

a. Vil ministeren oversende den i Berlingske Tidende 18/9-15 nævnte undersøgelse

fra STAR om jobeffekten af ressourceforløbene?

b. Hvor mange ressourceforløb er etableret, og hvor mange er afsluttet?

c. Hvad er varigheden af de afsluttede/igangværende ressourceforløb?

d. Hvor mange er kommet i ordinært, ustøttet arbejde og af hvilken varighed (ti-

mer/ansættelsesvilkår)?

e. Hvor mange er visiteret til fleksjob af hvilken varighed

timer/ansættelsesforhold)?

f. Hvor mange er blevet ansat i fleksjob og af hvilken varighed

(timer/ansættelsesforhold), og hvor mange af disse fleksjob har udløst bonus til ar-

bejdsgiveren?

g. Hvor mange er kommet i revalidering?

h. Hvor mange er indstillet til førtidspension?

i. Hvor mange er tilkendt førtidspension?

j. Hvor mange har ikke gennemført det planlagte ressourceforløb og af hvilke

årsager?

k. Hvor mange er blevet sanktioneret, fordi de ikke har gennemført eller ikke har

medvirket til ressourceforløbet?

l. Hvor mange er havnet på ”selvforsørgelse” – dvs. hverken lønindkomst eller of-

fentlig ydelse?

m. Hvor mange er afgået ved døden, mens de har været i ressourceforløb?

n. Svarer jobeffekten af de afsluttede ressourceforløb til de forventninger, der blev

angivet i lovforslaget om reform af førtidspension?

o. Hvad er de samlede omkostninger ved etablering og drift af de pågældende

ressourceforløb?

p. Hvad har besparelsen indtil nu været ved reformen af førtidspension og

fleksjob, når der tages højde for omkostningerne ved iværksættelse af arbejdsprøv-

ninger

og ressourceforløb, og mener ministeren, at reformen samlet set vil kunne leve op

til de økonomiske forudsætninger?

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om de ressourceforløb, der er iværksat siden reformen af førtidspension trådte i kraft, til beskæftigelsesministeren

q. Vil ministeren tilkendegive, om Ankestyrelsens fortolkning af loven i de konkre-

te tilfælde, der nævnes i Ankestyrelsens principafgørelse fra maj 2015, giver

anledning til ændringer af loven, og i givet fald hvilke?”

Endeligt svar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig følgende vedrørende

underspørgsmål a til p:

”Afgang fra ressourceforløb

Afgangstallene for de ressourceforløb, som er afsluttet i perioden januar 2013 –

marts 2015, og som er nævnt i artiklen ”Reform har kun fået 31 i job” bragt i Ber-

lingske Tidende den 18. september 2015 fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1

Status for personer der er ophørt i ressourceforløb, januar 2013 - marts 2015

Status 5 uger efter

Antal

Førtidspension

Fleksjob

Ledighedsydelse

Beskæftigelse

A-dagpenge

Kontanthjælp

Revalidering/forrevalidering

Sygedagpenge/jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Selvforsørgelse

Andet

I alt

462

115

166

1.129

Andel

40,9

7,8

10,2

3,2

0,4

1,8

7,5

1,5

2,4

6,2

14,7

3,5

100,0

Status 13 uger efter

Antal

473

115

128

122

1.129

Andel

41,9

10,2

7,4

2,7

0,4

1,9

6,0

1,3

2,7

11,3

10,8

3,4

100,0

Anm: Afsluttet ressourceforløb er defineret som 4 sammenhængende uger uden ydelsen. Kategorien ’andet’

omfatter efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge, folkepension, død og udvandring til et andet land.

Der er ikke tale om en undersøgelse af jobeffekten af ressourceforløb, men alene

om en opgørelse af status for personer, der allerede på nuværende tidspunkt har af-

sluttet et ressourceforløb. Et afsluttet forløb er her defineret, som 4 uger uden res-

sourceforløbsydelse.

Opgørelsen viser blandt andet, at mere end 22 pct. enten har fået et ordinært job, et

fleksjob eller står til rådighed for disse 13 uger efter afsluttet ressourceforløb.

Det kan endvidere oplyses, at kategorien ”andet” omfatter 23 personer, der 13 uger

efter et afsluttet ressourceforløb er afgået ved døden.

For så vidt angår en kommunefordelt opgørelse af afsluttede forløb, kræver det en

særkørsel, som ikke har været muligt at gennemføre inden for svarfristen. Det

samme gælder oplysninger om det gennemsnitlige timetal for de personer, som er

afgået til henholdsvis beskæftigelse og fleksjob samt, hvor mange af de påbegyndte

fleksjob, der har været forbundet med bonus til arbejdsgiveren. Disse oplysninger

eftersendes derfor til Beskæftigelsesudvalget snarest muligt.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om de ressourceforløb, der er iværksat siden reformen af førtidspension trådte i kraft, til beskæftigelsesministeren

Der foreligger ikke oplysninger om ansættelsesforholdene for personer, som er af-

gået til henholdsvis beskæftigelse og fleksjob, ligesom personer, der visiteres til

fleksjob og påbegynder ledighedsydelse, ikke visiteres med et bestemt timetal.

Igangsatte og afsluttede ressourceforløb

Fra reformen trådte i kraft i januar 2013 og frem til juli 2015 er der påbegyndt i alt

15.775 ressourceforløb, hvoraf 3.376 er afsluttet

. Det bemærkes, at den samme

person kan påbegynde og afslutte flere forløb. For antallet af påbegyndte og afslut-

tede ressourceforløb fordelt på kommuner henvises til bilag 1.

Til og med marts 2015 var den gennemsnitlige længde af de igangværende ressour-

ceforløb ca. 36 uger, de afsluttede forløb havde i gennemsnit en varighed på ca. 41

uger, opgjort på baggrund af DREAM. Den gennemsnitlige varighed skal ses i ly-

set af, at langt de fleste ressourceforløb er påbegyndt i 2014 og 2015.

Det skal i øvrigt bemærkes, at ressourceforløb kan have en varighed på op til 5 år,

og som udgangspunkt varer mere end 1 år. Dermed kan de nuværende opgørelser

ikke ses, som en indikation på det langsigtede niveau for den gennemsnitlige læng-

de af et ressourceforløb.

Der foreligger ikke centralt registrerede data på, om personer er indstillet til før-

tidspension, om personer gennemfører deres ressourceforløb som planlagt (samt

eventuelle årsager hertil) eller, om der er givet sanktioner i forbindelse med res-

sourceforløb, da dette ikke indberettes af kommunerne.

Udgifter til ressourceforløb

De offentlige driftsudgifter vedrørende ressourceforløb fremgår af tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

Driftsudgifter i forbindelse med ressourceforløb

Mio. kr., 15-PL

Driftsudgifter til ordinær uddannelse - ressourceforløbsydelsesmod-

tagere

Driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering - ressourcefor-

løbsmodtagere

Driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering – førtidspensioni-

ster under 40 år.

I alt

2013

0,5

5,3

0,2

5,9

2014

3,7

67,9

0,8

72,4

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Kommunernes driftsregnskab (social- og sundhed). Konto 5.82.003

Ressourceforløb, driftsudgifter ordinær uddannelse, 5.82.004 Ressourceforløb, driftsudgifter øvrig vejledning

og opkvalificering, 5.82.005 Ressourceforløb, driftsudgifter førtidspensionister øvrig vejledning og opkvalifice-

ring

Det kan oplyses, at staten yder 50 pct. refusion på driftsudgifterne til ordinær ud-

dannelse og øvrig vejledning og opkvalificering. Det kan yderligere oplyses, at sta-

ten dækker 50 pct. af kommunernes udgifter til bl.a. hjælpemidler, befordring, løn-

tilskud, mentorfunktion til personer i ressourceforløb. Disse udgifter er ikke med-

regnet i tabel 2. For driftsudgifter fordelt på kommuner henvises til bilag 2.

Det bemærkes, at afsluttede forløb opgøres som afsluttede, hvis personen er ude af ydelsen en enkelt dag, i mod-

sætning til opgørelsen af afgangsraterne fra ressourceforløb i tabel 1.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om de ressourceforløb, der er iværksat siden reformen af førtidspension trådte i kraft, til beskæftigelsesministeren

Forudsætninger for ressourceforløb

Det blev i forbindelse med aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob for-

udsat, at reformen ville blive indfaset over 20 år, altså frem mod 2032. Samtidig

blev det beregningsteknisk forudsat, at 2 pct. af samtlige personer, der forventedes

at påbegynde et ressourceforløb i perioden 2013-2032, ville være i henholdsvis or-

dinær beskæftigelse og fleksjob, når reformen var fuldt indfaset.

Det er på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvorvidt den

faktiske afgang afviger fra det teknisk forudsatte. Det skal ses i sammenhæng med,

at der på nuværende tidspunkt kun er afsluttet en meget lille andel af de igangsatte

forløb af meget kort varighed.

For så vidt angår reformens økonomiske effekter, er det meget vanskeligt at isolere

disse fra virkningen af de øvrige reformer, herunder sygedagpenge- og kontant-

hjælpsreformen, forskellige tiltag på de enkelte overførselsordninger, konjunktur-

udsving mv.

De økonomiske forudsætninger bag reformen bygger på et statistisk skøn for, hvor

mange personer, der uden reformen ville have været berettiget til førtidspension og

fleksjob efter de gamle regler, samt hvor mange af dem, der med reformen skal be-

handles efter de nye regler. I den sammenhæng hviler de økonomiske konsekvenser

af reformen på forudsætninger om færre tilkendelser til førtidspension, som har di-

rekte virkning på tilgangen til ressourceforløb.

På baggrund af de førnævnte årsager, kan man imidlertid ikke statistisk opgøre,

hvilke eventuelle ydelser, de færre tilkendelser af ressourceforløb og førtidspension

dækker over. Man kan med andre ord ikke se, om personerne, der tidligere ville

have fået førtidspension, fx fortsætter på kontanthjælp.

Dertil kommer, at de beregningstekniske forudsætninger over tid vil blive mere og

mere påvirket af, hvordan den øvrige indsats for udsatte grupper på arbejdsmarke-

det tilrettelægges, hvordan konjunkturerne udvikler sig, og hvordan sundheds- og

forebyggelsesindsatsen virker for målgrupperne. Det betyder, at det i praksis ikke

er muligt at isolere førtidspensionsreformens økonomiske effekter efter ikrafttræ-

delse af reformen.

Det skal dog bemærkes, at den samlede tilgang til førtidspension, ressourceforløb

og fleksjobordningen i tråd med reformens mål er ændret, så en langt mindre andel

visiteres til førtidspension, mens flere overgår til et fleksjob og ressourceforløb.

Det ligger i tråd med reformens formål om, at flere borgere visiteres til en mere ak-

tiv indsats i et ressourceforløb eller fleksjob, hvormed en større andel af målgrup-

pen må forventes at kunne udvikle og bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.”

I forhold til underspørgsmål q er det lagt til grund, at spørgeren henviser til Anke-

styrelsens praksisundersøgelse af førtidspension fra april 2015.

Praksisundersøgelsen fra Ankestyrelsen gennemgår en række sager om både afslag

på og tilkendelse af førtidspension og er den første undersøgelse af kommunernes

behandling af sager om førtidspension siden reformen trådte i kraft 1. januar 2013.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om de ressourceforløb, der er iværksat siden reformen af førtidspension trådte i kraft, til beskæftigelsesministeren

Jeg har noteret mig, at undersøgelsen overordnet set peger på, at kommunerne i

størstedelen af sagerne træffer afgørelse i overensstemmelse med regler og praksis.

Således har samtlige af kommunernes afgørelser om afslag på førtidspension været

i overensstemmelse med regler og praksis, mens det samme gælder to tredjedele af

sagerne om tilkendelse af førtidspension.

Samtidig er der selvfølgelig fortsat plads til forbedring, herunder i forhold til at sik-

re, at sagerne er grundigt belyst. Således anbefaler Ankestyrelsen, at dokumentati-

onen i de sager, hvor kommunerne tilkender førtidspension styrkes.

Jeg går ud fra, at kommunerne tager disse anbefalinger til sig, og har generelt en

forventning om, at de sørger for en ordentlig og grundig sagsbehandling. På den

baggrund giver praksisundersøgelsen ikke anledning til ændringer af reformen.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen