Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
TALE
11. september 2015
Samrådstale til besvarelse af spørgsmål M-O vedr.
dimittenders ret til dagpenge
J.nr. 2015-3688
AMY/sfn
CAP/ndj/mbla
Samrådsspørgsmål M
Vil ministeren redegøre for sin holdning til reglerne for dimittenders dagpenge-
ret, herunder om ministeren er enig med Center for Klager om Arbejdsløsheds-
forsikring (CKA), der har ændret fortolkningen af bekendtgørelse nr. 633 af 12.
juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode og ca.
30 års praksis, således at tre semestre ikke længere giver adgang til dagpenge-
ret, med mindre de sammenlagt er af 18 mdrs. varighed?
Samrådsspørgsmål N
Vil ministeren redegøre for sin kompetence til at fastlægge, hvad reglerne er
vedrørende dimittenders dagpengeret? Hvilke skridt vil ministeren tage for at
bringe overensstemmelse mellem bekendtgørelsens ordlyd og praksis?
Samrådsspørgsmål O
Er ministeren enig i, at CKA's og Ankestyrelsens ændringer af fortolkningen
medfører, at studerende har tegnet medlemskab af en a-kasse under falske for-
udsætninger, idet de ikke opnår dagpengeret, i stedet skal betale kontingent til-
bage? Hvad vil ministeren gøre for at rette op på dette?
Samlet besvarelse af de tre spørgsmål
Jeg skal starte med at oplyse udvalget om, at de tre sam-
rådsspørgsmål alle handler om dimittenders ret til dag-
penge og fortolkningen af det såkaldte 18 måneders krav.
Jeg opfatter det sådan, at de tre spørgsmål skal forstås i
sammenhæng med hinanden, og jeg vil derfor give udval-
get en samlet besvarelse af spørgsmålene.
Klageinstanserne fastsætter praksis
[Samrådsspørgsmål N]
Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, hvordan regelgrund-
laget og klagestrukturen på dagpengeområdet er lagt an.