BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om sanktionerne er hensigtsmæssige eller kan der være en fare for, at sanktionerne har den modsatte effekt og blot gør borgerne fattigere og mere marginaliserede, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

12. oktober 2015

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. september 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 165 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Finn Sørensen (EL).

J.nr. 2015-4734

Spørgsmål nr. 165:

”Idet henvises til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner over for

kontanthjælpsmodtagere, jf. BEU alm. del – bilag 27 (folketingsåret 2014-15, 2.

samling) bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:

Mener ministeren, at sanktionerne er hensigtsmæssige eller kan der være en fare

for, at sanktionerne har den modsatte effekt og blot gør borgerne fattigere og mere

marginaliserede?”

Endeligt svar:

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er stor forskel på, hvad personer, som modta-

ger uddannelses- eller kontanthjælp som uddannelsesparat, jobparat eller aktivi-

tetsparat, kan klare.

Nogle skal have megen hjælp, mens andre kan selv.

Men fælles for dem alle er, at der stilles krav om, at de skal udnytte deres uddan-

nelses- eller arbejdsmuligheder bedst muligt for at kunne få hjælp.

Jeg vil gerne slå fast, at personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp,

skal stå til rådighed for rimeligt arbejde og tilbud, der er tilpasset deres situation,

og komme til de samtaler, som jobcentrene indkalder til.

Der skal selvfølgelig tages de hensyn, som følger af, at en person er aktivitetsparat,

og det giver reglerne også mulighed for, at kommunerne gør.

Jeg mener, at det er rimeligt, at ledige modtagere af uddannelses- og kontanthjælp

kan blive sanktioneret, hvis de uden rimelig grund udebliver fra tilbud mv.

Baggrunden for dette er, at det skal være klart for en ledig modtager af uddannel-

ses- eller kontanthjælp, at det er vigtig at deltage i tilbud, samtaler m.v., der kan

hjælpe pågældende i beskæftigelse, og stå til rådighed, og at hvis man ikke opfyl-

der rådighedsforpligtelsen, har det den konsekvens, at personen får en sanktion,

med mindre der er en rimelig grund til udeblivelsen fra tilbuddet mv.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om sanktionerne er hensigtsmæssige eller kan der være en fare for, at sanktionerne har den modsatte effekt og blot gør borgerne fattigere og mere marginaliserede, til beskæftigelsesministeren

Hvis en ledig uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager ikke overholder sin rådig-

hedspligt, skal kommunen vurdere, om personen har en rimelig grund til ikke at

overholde sin rådighedspligt. Og hvis der er tale om en aktivitetsparat uddannelses-

eller kontanthjælpsmodtager, har kommunen har altid pligt til at vurdere, om der er

andre rimelige grunde end de specifikt nævnte i loven, der kan medføre, at pågæl-

dende ikke skal have en sanktion.

Den aktivitetsparates nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne kan fx i det

konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for at udeblive fra et til-

bud. Heri ligger bl.a., at jobcenteret også skal se på, om den pågældendes eventuel-

le handicap medfører, at der ikke skal gives en sanktion. Det kan fx være på grund

af svær psykisk sygdom eller en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der,

hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden, skal der ikke gives en sanktion.

Der er således mulighed for at undlade at sanktionere en aktivitetsparat uddannel-

ses- eller kontanthjælpsmodtager med meget få ressourcer.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen