Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1555412_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 164 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
12. oktober 2015
J.nr. 2015-4734
Spørgsmål nr. 164:
”Idet henvises til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner over for
kontanthjælpsmodtagere, jf. BEU alm. del – bilag 27 (folketingsåret 2014-15, 2.
samling) bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
Mener ministeren, på baggrund af de mange udeblivelser, at der bliver gjort en
tilstrækkelig indsats i kommunerne for at give borgerne målrettede individuelle
tilbud, som kan hjælpe den enkelte borger videre frem til uddannelse eller
arbejde?”
Endeligt svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig om, at styrelsen vur-
derer, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse ikke giver grundlag for at vurdere, om
kommunerne gør en tilstrækkelig indsats for at give borgerne de rette tilbud, som
kan hjælpe dem i uddannelse eller arbejde.
Ankestyrelsen har således alene undersøgt kommunernes anvendelse af sanktions-
reglerne over for jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate ydelsesmodtage-
re, herunder hvorvidt kommunerne har udtømt rimelige muligheder med henblik på
at vurdere rimeligheden i udeblivelsen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser desuden, at de i efteråret
2015 forventer at afslutte en evaluering af kommunernes implementering af kon-
tanthjælpsreformen, som vil belyse indholdet i indsatsen for kontanthjælpsmodta-
gere efter reformens ikrafttræden.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen