BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om en detaljeret redegørelse for de økonomiske og andre konsekvenser for kommunerne, de ansatte og borgerne i forbindelse med konkurser i hjemmeplejen siden lovændringen pr. 1. april 2013, til sundheds- og ældreministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Undersøgelse af økonomiske konsekvenser

for kommunerne af konkurser blandt private

leverandører af serviceydelser

Den 21. oktober 2015

Sags ID: SAG-2015-04904

Dok.ID: 2101693

[email protected]

Direkte 3370 3397

KL har som opfølgning på en tidligere undersøgelse af konkurser blandt

private leverandører af hjemmepleje undersøgt de økonomiske konsekvenser af

konkurserne for kommunerne. Undersøgelsen er blevet foretaget på vegne af

Sundheds- og Ældreministeriet.

Dette notat vil præsentere resultatet af undersøgelsen.

Respondenter

I den tidligere undersøgelse modtog KL svar fra 80 ud af 98 kommuner. Af de

80 kommuner tilkendegav 30 kommuner at have oplevet mindst en konkurs

blandt deres private leverandører af hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje

siden 1. april 2013.

KL har i denne undersøgelse spurgt kommunerne, som i første undersøgelse

tilkendegav at have oplevet en konkurs, hvilke økonomiske omkostninger

konkursen har haft for kommunen. Kommunerne er blevet bedt om

udelukkende at opgive deres ekstraordinære udgifter til konkursen - og ikke

andre afledte omkostninger som eksempelvis omkostninger forbundet med

et lave et nyt udbud eller mistet besparelse på udlicitering af opgaven.

Ud af de 30 kommuner har KL modtaget svar fra 27 kommuner. De tre

kommuner, som ikke har besvaret denne undersøgelse, tilkendegav i den

tidligere undersøgelse hver at have oplevet en konkurs blandt deres private

leverandører af hjemmehjælp, som tilsammen berørte omkring 200 borgere.

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

Telefon 3370 3397

www.kl.dk

Side 1/4

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om en detaljeret redegørelse for de økonomiske og andre konsekvenser for kommunerne, de ansatte og borgerne i forbindelse med konkurser i hjemmeplejen siden lovændringen pr. 1. april 2013, til sundheds- og ældreministeren

Desuden har en enkelt kommune i forbindelse med denne undersøgelse

korrigeret deres svar på den tidligere undersøgelse. Der var ikke tale om en

egentlig konkurs af en privat leverandør af hjemmehjælp men en

tilbagetrækning af kontrakten. Denne kommune indgår derfor ikke i de

nedenstående resultater.

Konkurser i forhold til godkendelsesmodel eller udbudsmodel

Nedenstående tabel viser fordelingen af kommuner, som benyttede enten

godkendelses- eller udbudsmodellen, på det tidspunkt konkursen fandt sted.

Godkendelsesmodel

19 kommuner

Udbudsmodel

3 kommuner

Der mangler data fra 3 af kommunerne. Desuden tilkendegiver en

kommune, at den konkursramte leverandør både havde vundet et udbud i et

mindre distrikt af kommunen og leverede hjemmehjælp under

godkendelsesmodellen i kommunens andre distrikter. Som følge er denne

kommune ikke medtaget i tabellen.

Som tabellen viser, har størstedelen af konkurserne fundet sted under

godkendelsesmodellen.

Ekstra udgifter i forbindelse med konkurser

I alt har konkurserne blandt private leverandører af hjemmehjælp og/eller

hjemmesygepleje kostet kommunerne 3.986.096 kr. i ekstra udgifter. Det

skal imidlertid understreges, at tallet er behæftet med meget stor usikkerhed.

For det første opgøres udgifter til konkurser ikke selvstændigt i de

kommunale regnskaber og størstedelen af kommunerne i undersøgelsen har

derfor udelukkende kunne give et meget overordnet skøn på deres

ekstraudgifter i forbindelse med konkursen. Det er kun et fåtal af de

adspurgte kommuner, som i forbindelse med konkursen har fået foretaget

en selvstændig opgørelse over deres udgifter. For det andet ses en variation

i kommunernes opgørelse af ekstraudgifter. Eksempelvis har nogle

kommuner i deres svar medtaget udgifter som udgifter til porto og nøgler,

mens andre kommuner udelukkende har opgivet udgifter til personale. Det

er ikke muligt ud fra besvarelserne at bedømme, hvorvidt forskellen skyldes

en forskel i udgiftsposterne eller en forskel i kommunernes afgrænsning af

ekstraudgifterne. For det tredje har syv kommuner grundet et lille antal

berørte borgere tilkendegivet, at udgifterne til konkurserne har været

forholdsvis små og angiver i undersøgelsen ikke at have haft nogle udgifter.

For det fjerde har en enkelt kommune udelukkende kunne opgøre sine

direkte merudgifter, men ikke de indirekte merudgifter.

Der er en stor spredning i udgifterne til en konkurs blandt kommunerne.

De kommuner, hvor flest borgere har været berørt af konkursen, er

imidlertid generelt de samme kommuner, som tilkendegiver at have haft

flest udgifter til at håndtere konkursen. Samtidigt er der en tendens til, at

kommuner, som har kunne håndtere konkursen alene ved at tage kontakt til

de berørte borgere med henblik på valg af ny leverandør, har haft færre

udgifter til konkursen.

Foruden ovenstående tal for kommunernes udgifter til konkurserne oplyser

to kommuner, at de kan risikere at hæfte for tidligere medarbejderes

tilgodehavender i det konkursramte firma. Det skyldes, at kurator i

forbindelse med konkursbehandlingen har vurderet, at der er sket en

virksomhedsoverdragelse fra den private leverandør til kommunen og som

følge heraf har LG afvist at betale medarbejdernes tilgodehavender i det

konkursramte firma. Hvis de to kommuner ender med at skulle hæfte for

medarbejdernes tilgodehavender, kan regningen for konkurserne risikere at

lyde på over 15 millioner kroner tilsammen. Der er imidlertid endnu ikke

sket en endelig afgørelse i sagerne.

Udgiftsposter

Nedenfor er listet en række af kommunernes udgiftsposter i forbindelse

med konkurserne:



Mer- og overarbejde hos leverandørerne



Vikartimer hos leverandørerne



Kontakt til berørte borgere



Administration



Advokatbistand i forbindelse med konkursbehandlingen



Afregning med kurator



Overtagelse af elever



Tabt betaling for deltagelse i konference



Udskiftning af nøgler



Porto

Som nævnt er det ikke alle kommuner, som i deres svar har opgivet alle

ovenstående udgiftsposter. De fleste kommuner har imidlertid haft ekstra

udgifter til administration og kontakt med de berørte borgere.

Refusion af udgifter

8 kommuner har i deres kontrakter med de private leverandører stillet krav

om enten bankgaranti, anfordringsgaranti eller sikkerhedsstillelse. Dertil

kommer, at en enkelt kommune fremadrettet er begyndt at stille krav om

bankgaranti. Der mangler imidlertid data fra 11 af kommunerne og som

følge må tallet tages med forbehold.

Af de 8 kommuner har 3 fået refunderet udgifter i forbindelse med

konkursen. Den ene af de tre kommuner har fået dækket alle sine udgifter i

forbindelse med konkursen på over 300.000 kr., mens en anden af

kommunerne har fået udbetalt en bankgaranti på 50.000 kr. Det skal

imidlertid bemærkes, at denne kommune i forbindelse med en anden

konkurs i samme periode ikke kunne få bankgarantien udbetalt. Den sidste

af de tre kommuner har desværre ikke har oplyst det refunderede beløb i sit

svar. Foruden ovenstående kommuner, som har fået refunderet udgifter,

har en kommune tilbageholdt en afregning med det konkursramte firma.

De sidste 5 af de 8 kommuner med krav om bankgaranti har ikke haft

væsentlige udgifter konkursen.

Der er ingen af de resterende kommuner i undersøgelsen, som har angivet

at have fået refunderet udgifter i forbindelse med konkursen. En enkelt

kommune tilkendegiver imidlertid at have gjort krav i konkursboet, men

sagen er endnu ikke afgjort.