Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1555697_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 157 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
12. oktober 2015
J.nr. 2015-4734
Spørgsmål nr. 157:
”Idet henvises til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner over for
kontanthjælpsmodtagere, jf. BEU alm. del – bilag 27 (folketingsåret 2014-15, 2.
samling) bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at psykisk syge borgere bliver sanktioneret
for udeblivelser?”
Endeligt svar:
Indledningsvist vil jeg gerne oplyse, at personer, der har en psykisk sygdom, og
som er vurderet aktivitetsparate, skal stå til rådighed og tage imod tilbud, der er til-
passet deres situation og komme til de samtaler, som jobcentrene indkalder til.
Når kommunerne ser på rådighed og sanktioner for psykisk syge ledige, skal der
selvfølgelig tages de hensyn, som følger af, at der er tale om en særlig målgruppe.
Og det giver reglerne også mulighed for, at kommunerne gør.
Jeg mener, at det er rimeligt, at psykisk syge ledige kan blive sanktioneret, hvis de
uden rimelig grund udebliver fra tilbud, der er tilpasset deres situation - i lighed
med, hvad der gælder for de øvrige grupper af modtagere af uddannelses- eller
kontanthjælp.
For det er også vigtigt for en psykisk syg ledig, at personen står til rådighed for og
deltager i tilbud, der på sigt kan hjælpe pågældende i beskæftigelse. Derfor bør der
også for denne persongruppe være en mulighed for at sanktionere, hvis der ikke er
en rimelig grund til udeblivelsen fra tilbuddet.
Hvis en psykisk syg ledig ikke overholder sin rådighedspligt, skal kommunen vur-
dere, om personen har en rimelig grund til ikke at overholde sin rådighedspligt. Og
her adskiller reglerne sig i forhold til fx jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kom-
munen har nemlig altid pligt til at vurdere, om der er andre rimelige grunde end de
specifikt nævnte i loven, der kan medføre, at den psykisk syge ledige ikke skal ha-
ve en sanktion.
 BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om det er acceptabelt, at psykisk syge borgere bliver sanktioneret for udeblivelser, til beskæftigelsesministeren
Den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne kan fx i det kon-
krete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for at udeblive fra et tilbud.
Heri ligger bl.a., at jobcenteret også skal se på, om den pågældendes eventuelle
handicap medfører, at der ikke skal gives en sanktion. Det kan fx være på grund af
svær psykisk sygdom eller en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der, hvor
en sanktion ikke fremmer rådigheden for en modtager af hjælp, skal der ikke give
en sanktion.
Kommunerne har således mulighed for at undlade at sanktionere en psykisk syg le-
dig, hvis sanktionen ikke fremmer den pågældendes rådighed. Samtidig er det vig-
tigt, at kommunerne alene giver denne målgruppe tilbud, som er tilpasset deres si-
tuation.
Endelig er det sådan, at kommunerne, før de giver en sanktion til en aktivitetsparat
ydelsesmodtager, skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i per-
sonlig kontakt med pågældende med henblik på en vurdering af, om der forelå en
rimelig grund til udeblivelsen.
Undersøgelsen viser her, at kommunerne ikke har gjort tilstrækkeligt i forhold til at
komme i personlig kontakt med den aktivitetsparate borger. En af Ankestyrelsens
anbefalinger til kommunerne vedrører netop denne problemstilling, og fremgår af
brevet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er sendt til samtlige
kommuner.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2