BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål L, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Besvarelse af samrådsspørgsmål om anvendelsen af

psykiatere i forbindelse med behandling af arbejds-

skadesager

Samrådsspørgsmål L

Ministeren bedes redegøre for brugen af psykiatere i forbin-

delse med behandling af arbejdsskadesager og for klienter-

nes retsstilling i sådanne sager. Der henvises i denne forbin-

delse bl.a. til ministerens svar på spørgsmål S 34, folketings-

året 2014-15, 2. samling.

Indledning

Jeg vil gerne sige tak for den faktuelle gennemgang. Nu vil

jeg gå over til at besvare samrådsspørgsmålet. Hvis der un-

dervejs er spørgsmål af mere teknisk karakter vil jeg foreslå,

at vi vender tilbage med et skriftligt svar på disse.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det for mig som minister

er helt afgørende, at der er tillid til Arbejdsskadestyrelsens

arbejde og de afgørelser, som styrelsen træffer.

Jeg ved, at man i Arbejdsskadestyrelsen arbejder hårdt på at

træffe korrekte afgørelser så hurtigt som muligt og dermed

sikre denne tillid. Dette indebærer at indhente de nødvendige

og relevante oplysninger og herefter vurdere disse i forhold

til kravene i arbejdsskadelovgivningen. Herefter udarbejder

styrelsen en afgørelse til sagens parter, der redegør for de

vigtigste oplysninger i sagen og begrundelsen for afgørelsen.

Det er min opfattelse, at den konkrete sag, som har været

nævnt i flere medier, ikke rejser tvivl om de afgørelser, som

Arbejdsskadestyrelsen har truffet.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål L, til beskæftigelsesministeren

Sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen

Jeg synes, at den gennemgang, som vi netop har hørt, under-

støtter denne opfattelse. Jeg hæfter mig bl.a. ved følgende:



En speciallægeerklæring indeholder forskellige oplys-

ninger og vurderinger, der anvendes i sagsbehandlin-

gen på forskellig vis.



Arbejdsskadestyrelsen er ikke bundet af speciallægens

vurderinger, fx i forhold til diagnose. Styrelsen foreta-

ger altid en konkret og selvstændig vurdering af diag-

nose og årsagssammenhæng i hver enkelt sag.



En enkelt speciallæges vurdering lægges altså ikke

alene og ukritisk til grund for en afgørelse.



Arbejdsskadestyrelsen skal altid forholde sig til de læ-

gelige oplysninger, som styrelsen modtager i en given

sag. Hvis der mangler oplysninger, der er nødvendige

for at behandle sagen, eller hvis der er tvivl, er styrel-

sen forpligtet til at indhente yderligere oplysninger



I vurderingerne af psykiske skader inddrages – i det

omfang det er relevant – en af styrelsens egne psykia-

triske lægekonsulenter, som er førende inden for deres

felt.

Borgerens retssikkerhed

Samtidig synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at den til-

skadekomnes retssikkerhed sikres igennem den række sags-

skridt i Arbejdsskadestyrelsen:



For det første har sagens parter, dvs. også den tilska-

dekomne, mulighed for at se alle oplysninger i sagen

fx via styrelsens hjemmeside. Arbejdsskadestyrelsen

informerer og vejleder løbende sagens parter om denne

mulighed. Desuden har sagens parter mulighed for at

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål L, til beskæftigelsesministeren

give bemærkninger eller gøre indsigelser i forhold til

alle sagens oplysninger, inden Arbejdsskadestyrelsen

træffer afgørelse. Dette gælder altså også oplysninger i

speciallægeerklæringer.



For det andet har den tilskadekomne altid mulighed for

at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og få

denne klage behandlet i Ankestyrelsen, som er klage-

instans på området.



Endelig har en tilskadekommen mulighed for at anmo-

de Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen, hvis

vedkommende finder, at afgørelsen er truffet på et for-

kert grundlag.

Endelig kan det tilføjes, at hvis styrelsen skal genoptage alle

sagerne, så vil det også være indgribende for mennesker,

som – typisk for flere år siden – har fået en afgørelse i deres

arbejdsskadesag. En genoptagelse indebærer en genåbning af

deres sag uden, at den enkelte selv har bedt om det med

eventuelt ny undersøgelse ved speciallæge og risiko for ny

afgørelse med lavere erstatning.

Afslutning

I forhold til den konkrete sag, som har været nævnt i flere

medier, har Arbejdsskadestyrelsen oplyst mig om, at styrel-

sen ikke er bekendt med, at fejlagtige erklæringer har haft

negativ indflydelse på afgørelser i arbejdsskadesager. Dette

fremgår også af mit svar på S 34.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at der ikke generelt

set er grundlag for at stille spørgsmålstegn ved Arbejdsska-

destyrelsens afgørelser.

Jeg er derfor stadig af den opfattelse, at Arbejdsskadestyrel-

sen ikke skal genoptage alle sager, hvor den pågældende

speciallæge har medvirket. Arbejdsskadestyrelsen skal an-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål L, til beskæftigelsesministeren

vende deres ressourcer på at afgøre sager for de mennesker,

som venter på at få deres arbejdsskadesag afgjort, så de kan

komme videre i deres liv og så vidt muligt blive del af ar-

bejdsfællesskabet.

Og hvis der er tilskadekomne, der finder, at deres konkrete

afgørelse er truffet på et forkert grundlag, har de enkelte til-

skadekomne mulighed for at anmode Arbejdsskadestyrelsen

om at genoptage sagen.