BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd om social dumping m.v. i Beskæftigelsesud-

valget den 16. september 2015 kl. 11.30-13.00, alm.

del, samrådsspørgsmål P-S

Samrådsspørgsmål P, Q, R og S, stillet den 26. august 2015 efter ønske fra Jeppe

Bruus (S).

Samrådsspørgsmål P:

Ministeren bedes uddybe sin holdning fra Berlingske den 10. november 2013:

”Klausuler: dyrt, dårligt og dumt”, jf. http://www.b.dk/kommentarer/klausulerdyrt-

daarligt-og-dumt, hvoraf det fremgår: ”Begreber som »social dumping«, »kædean-

svar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgi-

verforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at

skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence”. Ministeren bedes

herunder forholde sig til, hvorvidt ministeren finder, at generel bekæmpelse af so-

cial dumping svækker eller styrker den danske konkurrenceevne?

Samrådsspørgsmål Q:

Ministeren bedes redegøre for, om det stadigvæk er ministerens opfattelse, at ”lo-

kalpolitiske klausuler er både dyrt, dårligt og dumt”, jf. http://www.b.dk/kom-

mentarer/klausuler-dyrt-daarligt-og-dumt. Ministeren bedes herunder tage stilling

til, hvorvidt der findes positive effekter ved brugen af eksempelvis sociale klausu-

ler om uddannelses- og praktikaftaler?

Samrådsspørgsmål R:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke dele af indsatsen mod social dumping, der

”kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkur-

rence”, som ministeren er citeret for i Berlingske den 10. november 2013, jf.

http://www.b.dk/kommentarer/klausuler-dyrt-daarligt-og-dumt.

Samrådsspørgsmål S:

Er ministeren stadigvæk af den opfattelse at ”problemerne med udenlandsk ar-

bejdskraft er blæst helt ud af proportioner”, som ministeren er citeret for i Berling-

ske den 10. november 2013, jf. http://www.b.dk/kommentarer/klausuler-dyrt-

daarligt-og-dumt? Ministeren bedes herunder redegøre for, hvilke problemer – om

nogen – ministeren mener, der måtte være med brugen af udenlandsk arbejdskraft i

Danmark?

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

Besvarelse:

Jeg vil starte med at takke for spørgsmålene, der alle fire ud-

springer fra et debatindlæg jeg skrev tilbage i 2013, hvor jeg

har udtalt mig som led i mit tidligere job.

Jeg vil som indledning gerne understrege, at der er forskel på

at arbejde for en lobbyorganisation og så være en del af en

regering, som har sit eget grundlag og sin egen politik.

Udsagn vægtes forskelligt afhængig af om de kommer fra en

lobbyorganisation eller minister. Og nu er jeg altså i en an-

den situation, hvor jeg arbejder med et regeringsgrundlag og

har en anden udsigt, end jeg havde som DA-direktør.

Men når det drejer sig om det, der er baggrunden for de ud-

sagn, jeg er kommet med tidligere, og som udvalget har

spurgt til, så har jeg ingen problemer med at redegøre for,

heller ikke i den nye stol, hvorfor jeg sagde, som jeg gjorde.

Udfordringen er nemlig stadig den samme, som den hele ti-

den har været: Det er afgørende, at vi finder veje til at gøre

det danske arbejdsmarked markant sundere.

Svar på spørgsmål P og R: Social dumping m.v.

Temaet i spørgsmål P og R er det samme. I spørgsmål P er

jeg blevet bedt om at uddybe min holdning i forhold til tidli-

gere udtalelser om social dumping, herunder at svare på, om

jeg finder, at generel bekæmpelse af social dumping svækker

eller styrker den danske konkurrenceevne.

I forhold til spørgsmål R ønsker udvalget en redegørelse for,

hvilke dele af indsatsen mod social dumping, der citat: ”kun

tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund inter-

national konkurrence” citat slut.

Jeg vil gerne indlede med at fremhæve, at én af mine kerne-

opgaver som beskæftigelsesminister, er at værne om den

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

danske model – og en af regeringens absolut topprioriteter er

at genoplive det brede samarbejde.

Den danske model går først og fremmest ud på en arbejdsde-

ling mellem Folketinget, myndigheder og arbejdsmarkedets

parter:



Folketinget fastlægger rammerne for myndighedernes

arbejde,



myndigheder kontrollerer, at lovgivningen overholdes,



arbejdsmarkedets parter regulerer og aftaler løn- og ar-

bejdsvilkår i overenskomsterne og sikrer selv, at over-

enskomsterne bliver overholdt - uden indblanding fra

myndighedernes side.

Den danske model er baseret på en langvarig tradition for at

fastlægge løn- og arbejdsvilkår via kollektive aftaler. Og at

overenskomsterne har afsmittende effekt i forhold til, hvad

der er sædvanlige løn- og arbejdsvilkår på et område.

I modsætning til de fleste andre europæiske lande lovgiver vi

ikke eller kun i begrænset omfang om forhold som løn, ar-

bejdstid og opsigelse af ansættelsesforhold.

Én af styrkerne ved modellen er, at den har bred politisk op-

bakning.

Derfor er det også oplagt, at vi i fællesskab med arbejdsmar-

kedets parter diskuterer, hvordan vi sammen kan finde løs-

ninger på de udfordringer, som vi står overfor på arbejds-

markedet, og som bedst understøtter både myndighedernes

og parternes rolle.

I mit perspektiv kan vi bibeholde et velfungerende arbejds-

marked ved hele tiden at fokusere på, hvordan vi indenfor

rammerne af den danske model bedst kan styrke danske

virksomheders konkurrenceevne, hvordan vi kan flytte flere

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

fra offentlig forsørgelse til job, og hvordan vi bedst skaber

ordnede forhold på arbejdsmarkedet, herunder bekæmper so-

cial dumping.

I forhold til at sikre ordnede forhold, herunder at bekæmpe

social dumping, har arbejdsgivere, lønmodtagere og regering

en fælles interesse og opgave i at sikre, at udenlandske virk-

somheder og deres ansatte overholder danske regler og kon-

kurrerer på lige vilkår med danske virksomheder og lønmod-

tagere.

Ordnede forhold på arbejdsmarkedet er for mig helt centralt,

og jeg ser det som en bredere og derfor egentlig mere omfat-

tende sag end bekæmpelse af social dumping. Ordnede for-

hold drejer sig nemlig også om at bekæmpe sort arbejde og

illegalt arbejde.

Der skal ikke være tvivl om, at regeringen ønsker at sikre

ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Det er ikke en

ny dagsorden for en borgerlig regering, men ligger fint i for-

længelse af tidligere aftaler i forlængelse af Øst-udvidelsen.

Jeg tænker her på aftalen om etablering af RUT-registeret i

2007 og stramninger af RUT-registret i 2009.

Desuden har Venstre stemt for stramninger af RUT-

registeret i 2013 og indgået finanslovsaftale for 2014 med et

løft til den styrkede myndighedsindsats og det bilaterale

samarbejde.

RUT-registret danner et centralt grundlag for indsatsen for

ordnede forhold. Med de tal vi kender fra RUT-registeret,

var der i 1. kvartal 2015 i alt 2200 aktive virksomheder i

RUT og i alt 17.259 udstationerede personer.

Det er det antal virksomheder og udstationerede personer,

som en stor del af indsatsen er fokuseret på, sammen med

fokus på opgaven at få virksomheder registreret i RUT.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

Når det handler om at sikre ordnede forhold, herunder be-

kæmpe social dumping, mener jeg, at det er relevant at foku-

sere på følgende indsatsområder:



det styrkede myndighedssamarbejde mellem Arbejdstil-

synet, SKAT, og politiet



RUT-registeret, som et fortsat omdrejningspunkt for både

myndighedernes og arbejdsmarkedets parters indsats



flere bilaterale aftaler og intensiveret samarbejde med

myndighederne i andre lande og endelig



mere viden og transparens om det danske arbejdsamar-

ked.

Vi har allerede gode erfaringer med RUT-registeret og den

fælles myndighedsindsats.

RUT-registret har nemlig vist sig at være et særdeles effek-

tivt redskab til at understøtte myndighedernes og arbejds-

markedets parter i hver deres opgaver med at sikre ordnede

forhold hos udenlandske virksomheder. Det er den type red-

skaber, som jeg mener, vi har mest gavn af.

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i

RUT i højere grad op til arbejdsmiljølovgivningen end uden-

landske virksomheder, der ikke overholder RUT-

anmeldepligten.

I gennemsnit får 55 pct. af de virksomheder, som ikke er i

RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. Til sammenligning

får kun 2 pct. af virksomhederne i RUT en alvorlig arbejds-

miljøreaktion. Det viser, at der er noget at komme efter. i

forhold til de virksomheder, der ikke er i RUT.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

Men vi skal også være opmærksomme på virksomheder, som

er dansk registrerede, og som anvender udenlandske ansatte

eller har udenlandsk arbejdskraft indlejet. De skal også følge

reglerne.

Der kan for disse virksomheder være ligheder med RUT-

virksomhederne. De kan have samme udfordringer i forhold

til manglende prioritering af arbejdsmiljøarbejdet, kommu-

nikationsvanskeligheder og arbejde på et teknologisk lavere

niveau, end der er sædvanligt for tilsvarende virksomheder

på det danske arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet støder typisk på denne type CVR-

registrerede virksomheder med stor andel udenlandsk ar-

bejdskraft på byggepladser, hvor Arbejdstilsynet gennemfø-

rer tilsyn med alle virksomheder, der arbejder på pladsen.

Men sådanne virksomheder findes også i rengørings- og ser-

vicebranchen. Arbejdstilsynets foreløbige erfaringer viser, at

udsøgningen af denne type virksomheder er vanskelig.

I forbindelse med en lovændring i foråret har Arbejdstilsynet

fået adgang til at samkøre en række oplysninger om fx stats-

borgerskab og visse oplysninger fra E-indkomstregistret med

henblik på at kunne forbedre og målrette kontrollen med

CVR-registrerede virksomheder med en stor andel af uden-

landsk arbejdskraft.

Derfor vil jeg følge op på, hvordan vi får anvendt de mulig-

heder, som den nye adgang giver.

Erfaringerne med myndighedsindsatsen viser blandt andet, at

myndighederne er blevet bedre til at understøtte hinandens

myndighedsudøvelse og identificere de virksomheder, hvor

der er problemer. Den fælles indsats har givet mulighed for

at gribe samtidigt ind over for forskellige overtrædelser, for

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

eksempel på byggepladser med forhold langt under sædvan-

lig dansk standard.

Myndighederne har kunnet drage stor nytte af den fælles er-

faringsudveksling med hensyn til effektive brancherettede

metoder. For eksempel har Arbejdstilsynet med inspiration

fra SKAT iværksat aktioner uden for normal arbejdstid rettet

mod rengøringsbranchen.

Som nævnt tillægger jeg det stor vægt, at vi får intensiveret

samarbejdet med myndighederne i andre lande, herunder får

indgået nogle flere bilaterale aftaler. De bilaterale aftaler

forventer jeg primært vil bidrage til, at myndighederne får et

bedre kendskab til de forskellige landes modeller på ar-

bejdsmarkedet og et bedre samarbejde om udveksling af in-

formation og oplysninger.

Jeg ser det i det hele taget som en opgave at få skabt større

transparens og gennemsigtighed omkring det danske ar-

bejdsmarked, så udenlandske virksomheder og ansatte ved,

hvad der gælder i Danmark.

Svar på spørgsmål Q: Lokalpolitiske klausuler

I spørgsmål Q er jeg blevet bedt om at redegøre for min tid-

ligere udtalelse om lokalpolitiske klausuler, herunder at sva-

re på, hvorvidt der findes positive effekter ved brugen af ek-

sempelvis sociale klausuler om uddannelses- og praktikafta-

ler.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det blandt andet også ved-

rører brug af arbejdsklausuler. Danmark har gennem ratifika-

tion af ILO Konvention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler i

offentlige kontrakter påtaget sig nogle forpligtelser til at bru-

ge arbejdsklausuler, og de forpligtelser skal vi selvfølgelig

leve op til.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

Konventionen forpligtiger staten til at bruge arbejdsklausuler

om sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, når staten indgår kon-

trakter bl.a. indenfor bygge- og anlægsarbejde.

Arbejdsklausuler er dermed en måde at sikre, at arbejde sker

på efter sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Staten skal stille

krav om, at leverandører følger det niveau for løn- og ar-

bejdsvilkår, der er fastlagt i overenskomsterne.

Kommuner og regioner er ikke forpligtet af konventionen.

Det betyder, at hvis kommuner og regioner anvender ar-

bejdsklausuler, skal dette ske inden for EU-rettens rammer.

Det vil blandt andet sige udstationeringsdirektivet.

I Danmark har vi i forbindelse med implementeringen af ud-

stationeringsdirektivet i lovgivningen valgt ikke at indføre

bestemmelser om løn, da vi traditionelt ikke lovgiver herom.

Vi har hverken lovfastsat mindsteløn eller alment gældende

overenskomster, som efter udstationeringsdirektivet er de

primære måder, som medlemsstaterne kan regulere lønnen

på.

Fastlæggelse af lønkrav i forhold til udstationeringsdirektivet

sker på baggrund af den ”Laval-løsning”, som blev vedtaget

i december 2008. Kommuner og regioner skal tage højde for

dette i forhold til fastsættelse af arbejdsklausuler.

Der foreligger ikke klar praksis fra EU-retten med at fast-

lægge lønkrav i en arbejdsklausul, når der ikke er lovfastsat

mindsteløn eller almengjorte overenskomster.

Det er derfor afgørende, at kommuner og regioner, hvis de

ønsker at bruge arbejdsklausuler, er opmærksomme på de

EU-retlige forhold, der gælder herom.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

For øjeblikket verserer der en principiel sag ved EU-

Domstolen om brug af arbejdsklausuler. Sagen hedder Re-

gioPost. Når EU-Domstolen har afgjort den sag, hvilket for-

modentlig vil ske om 3-5 måneder, kan det være, at der ska-

bes større klarhed over mulighederne for at anvende arbejds-

klausuler inden for EU-rettens rammer.

I forhold til spørgsmålet sociale klausuler så har statslige or-

dregivere siden 2013 været omfattet af et følg- eller forklar-

princip vedrørende sociale klausuler om praktikpladser.

Princippet indebærer, at de offentlige ordregivere i forbin-

delse med relevante udbud skal stille krav om, at der etable-

res praktikpladser, eller forklare, hvorfor de ikke stiller et

sådan krav.

Kommunerne og regionerne gør også brug af princippet på

baggrund økonomiaftalen for 2014.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2013 og 2014 fulgt

op på anvendelsen af princippet blandt de statslige ordregi-

vere. I den forbindelse er det opgjort, at der i 2013 blev brugt

sociale klausuler om praktikpladser i 56 pct. af de relevante

udbud, mens det i 2014 var 87 pct.

Antallet af udbud, hvor der bruges sociale klausuler er altså

steget.

KL har oplyst, at der i 59 pct. af kommunernes relevante ud-

bud i 2014 blev anvendt sociale klausuler. Danske Regioner

har oplyst, at de arbejder på en lignende opgørelse.

Det er regeringens opfattelse af princippet generelt er vel-

fungerende. Det sætter fokus på muligheden for at etablere

praktikpladser i forbindelse med offentlige udbud uden at

opbygge unødigt bureaukrati.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

Svar på spørgsmål S: Udenlandsk arbejdskraft

Spørgsmål S går på, hvorvidt jeg stadig er af den opfattelse,

at citat: ”problemerne med udenlandsk arbejdskraft er blæst

helt ud af proportioner” citat slut, herunder ønsker udvalget

svar på, hvilke problemer – om nogen – jeg mener, der måtte

være med brugen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark kan både være arbejds-

tagere ansat i udenlandske virksomheder, som leverer ydel-

ser i Danmark eller udenlandske arbejdstagere ansat i danske

virksomheder. Jeg har i min besvarelse af spørgsmål P, Q og

R forholdt mig til udenlandsk arbejdskraft, som arbejder hos

udenlandske virksomheder, og jeg vil derfor i min besvarelse

på spørgsmål S fokusere på udenlandsk arbejdskraft i Dan-

mark mere generelt.

Det er ikke i sig et problem, at vi har udenlandsk arbejdskraft

på det danske arbejdsmarked. Tværtimod er det vigtigt, at

danske arbejdsgivere kan rekruttere den nødvendige arbejds-

kraft, som er forudsætningen for at kunne drive virksomhed.

Regeringen ser imidlertid brugen af udenlandsk arbejdskraft

i et bredere perspektiv og har fokus på, hvad der tjener det

danske samfund bedst.

Vi har i en periode set en stigende efterspørgsel på arbejds-

kraft, som i nogen grad er blevet besat af udenlandsk ar-

bejdskraft.

Det er et paradoks for vores samfund, at beskæftigelsen af

udenlandsk arbejdskraft stiger, samtidig med at en stor grup-

pe danskere fastholdes på offentlig forsørgelse.

Det er en bindende opgave for regeringen, at vi bliver bedre

til at få nedbragt antallet af danskere på overførselsindkomst.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/9-15 om samrådsspørgsmål P-S, til beskæftigelsesministeren

Tyskere, polakker og andre udlændinge er velkomne her i

landet. Men vi har samtidig en udfordring med danskere på

offentlig forsørgelse, der skal løses.

Hvis vi skal fastholde Danmark i det gode spor, skal vi sikre,

at vi har en arbejdsstyrke, der er både motiveret og har de

kvalifikationer, der skal til for at bidrage til vækst og vel-

stand.

Det er regeringens pejlemærke, og det vil gennemsyre alt,

hvad regeringen sætter i værk på beskæftigelsesområdet –

hvad enten det er den kommende dagpengereform, jobreform

eller trepartsforhandlinger.

En langt større del af de voksne mennesker, der bor i Dan-

mark, skal ud på arbejdsmarkedet. Det er forudsætningen

for, at vi fortsat er i stand til at finansiere den kernevelfærd,

vi ønsker, i de kommende år.

Tak for ordet.