BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvor stor en procentdel af danske kontanthjælpsmodtagere, der anslås at ville tjene 6 kr. eller derunder i timen, hvis de går fra kontanthjælp til arbejde, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 143 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn

Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 143:

J.nr. 2015-4529

”Kan ministeren oplyse i absolutte tal og angive, hvor stor en procentdel af

danske kontanthjælpsmodtagere, der anslås at ville tjene 6 kr. eller derunder i

timen, hvis de går fra kontanthjælp til arbejde. Der ønskes herunder en opdeling,

hvori de overenskomstmæssige økonomiske fordele som fx pension,

overarbejdsbetaling, feriefridage, løn under barsel og arbejdsgiverbetalt uddannelse

medregnes.

Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 20141, jf. BEU alm. del -

spm. 203”

Svar:

Der er indhentet bidrag til besvarelsen fra Skatteministeriet, som er gengivet ne-

denfor.

Det bemærkes, at opgørelser over konkrete personers forskelsbeløb som udgangs-

punkt foretages på baggrund af Forskelsbeløbsmodellen, der skønsmæssigt forud-

sætter en potentiel lønindkomst for faktiske ledige.

Således forudsætter modellen månedslønninger for gruppen på i gennemsnit ca.

24.900 kr., hvilket er et væsentligt højere niveau end det lønniveau på 17.700 kr.

om måneden, som har været udgangspunktet for diskussionen om

kontanthjælpsloft mv. og om det nuværende kontanthjælpssystem indeholder de

rette incitamenter til at arbejde.

”Udarbejdelsen af Skatteministeriets svarbidrag har afventet færdiggørelse af et

opdateret beregningsgrundlag til opgørelse af økonomiske incitamenter til beskæf-

tigelse (nettokompensationsgrader og forskelsbeløb). Et sådant opdateret bereg-

ningsgrundlag foreligger nu, hvilket muliggør opgørelser frem til og med 2015.

Den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse kan opgøres ved det så-

kaldte forskelsbeløb, der angiver forskellen i disponibel indkomst (dvs. indkomsten

efter skat mv.) mellem henholdsvis at modtage overførselsindkomst i et helt kalen-

derår og at være i fuldtidsbeskæftigelse i et helt kalenderår.

Et forskelsbeløb på (op til) 6 kr. i timen, som der nævnes i spørgsmålet, svarer til et

månedligt forskelsbeløb på knap 1.000 kr. Den nævnte personkreds udgør et rela-

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvor stor en procentdel af danske kontanthjælpsmodtagere, der anslås at ville tjene 6 kr. eller derunder i timen, hvis de går fra kontanthjælp til arbejde, til beskæftigelsesministeren

tivt lille antal personer givet de anvendte metoder til opgørelse af forskelsbeløbet.

Med det foreliggende datagrundlag, som udgør en stikprøve på 3,3 pct. af befolk-

ningen i 2012, og den anvendte metode til opgørelse af forskelsbeløbet er det des-

værre ikke muligt at foretage et konkret skøn for antallet af kontanthjælpsmodtage-

re med et forskelsbeløb under dette niveau,

jf. tabel 1.

Det skyldes, at der er bety-

delig stikprøveusikkerhed om antallet af personer i stikprøven, der opfylder de

nævnte kriterier. Samtidig er der en metodemæssig usikkerhed, der blandt andet

knytter sig til det potentielle lønniveau for gruppen af kontanthjælpsmodtagere,

navnlig i det omfang, der ikke findes oplysninger om tidligere arbejdsindkomst.

Tabel 1. Kontanthjælpsmodtagere med forskelsbeløb mindre end 6 kr. pr. time i 2015

Antal

Personer

2015-regler

Eksklusive pensionsindbetalinger

2.000

Andel

Pct.

1,6

Anm: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2012, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet samt gældende regler

i 2015. ’Pensionsindbetalinger’ omfatter indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger og ATP efter skat og mod-

regning i andre ydelser, når de kommer til udbetaling efter overgangen til pension for beskæftigede

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Forskelsbeløbet opgøres som udgangspunkt inklusive værdien af pensionsindbeta-

linger for beskæftigede, hvilket isoleret set øger det gennemsnitlige forskelsbeløb.

Hvis forskelsbeløbet i stedet opgøres eksklusive værdien af pensionsindbetalinger,

vil det således reducere det gennemsnitlige forskelsbeløb. Når forskelsbeløbet op-

gøres uden pensionsindbetalinger, kan der med betydelig usikkerhed skønnes at

være ca. 2.000 kontanthjælpsmodtagere med et forskelsbeløb under 6 kr. i timen –

eller knap 1.000 kr. om måneden – i 2015, svarende til omkring 1,6 pct. af de fakti-

ske kontanthjælpsmodtagere.

Værdien af

overarbejde

indgår som udgangspunkt ikke i opgørelsen af forskelsbe-

løbet, der sammenligner den disponible indkomst ved henholdsvis fuldtidsbeskæf-

tigelse, dvs. 37 timers beskæftigelse pr. uge, og fuld ledighed. For de personer, der

reelt vil have mulighed for at påtage sig overarbejde ved beskæftigelse, og som vil

modtage betaling herfor, vil den disponible indkomst ved beskæftigelse kunne

overstige det opgjorte. Det er imidlertid ikke muligt at skønne over hvilke faktiske

personer, der vil modtage betaling for overarbejde samt i hvilket omfang, og det er

derfor ikke muligt at medtage værdien af overarbejde ved beskæftigelse i opgørel-

sen.

Givet de anvendte metoder til opgørelse af forskelsbeløbet er det generelt ikke me-

ningsfuldt at indregne en værdi af overenskomstmæssige (eller andre) fordele ved

beskæftigelse, som ikke har direkte virkning på den disponible indkomst for perso-

ner, som er fuldtidsbeskæftigede i et helt kalenderår. Det omfatter blandt andet

fe-

riefridage, løn under barsel

arbejdsgiverbetalt uddannelse.

Det kan nævnes, at et eventuelt bortfald af de i spørgsmålet nævnte overenskomst-

bestemte elementer må forventes at lede til kompensation i form af øget løn eller

lignende til de berørte grupper.

Opgørelsen af forskelsbeløbet skal generelt fortolkes med forsigtighed. Beregnin-

gerne bygger således på en lang række forudsætninger. Således forudsætter opgø-

relsen af forskelsbeløbet, at der fastsættes et skønnet lønniveau ved beskæftigelse

på baggrund af den observerede – eller skønnede potentielle – timeløn.

Endvidere tages der i opgørelsen blandt andet højde for aftrapning af indkomstaf-

hængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads til børn i daginstitution

samt modregning i ægtefælles eller samlevers overførselsindkomst mv. Beregnin-

gerne tager også højde for skønnede udgifter til transport til og fra arbejde samt

nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af arbejdsgiveradministrerede

pensionsindbetalinger og ATP efter skat og modregning i andre ydelser, når de

kommer til udbetaling efter overgangen til pension.”

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen