Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 142 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
12. oktober 2015
J.nr. 2015 - 4683
Spørgsmål nr.142:
Vil ministeren anslå, hvor mange personer (i tal og befolkningsandel) i den
danske befolkning, der i løbet af deres arbejdsliv rammes af arbejdsløshed og
modtager kontanthjælp eller dagpenge (om muligt også opgjort på husstande)?
Endeligt svar:
En indikation af, hvor mange der i løbet af deres samlede arbejdsliv en eller flere
gange rammes af arbejdsløshed og modtager kontanthjælp eller dagpenge, opnås
ved at betragte perioden 1992 til 2014, hvor der i Beskæftigelsesministeriets
DREAM-register er oplysninger om brug af dagpenge og kontanthjælp.
Den nævnte periode dækker ikke et helt arbejdsliv. Men det er muligt at sammen-
stille resultaterne for dem, der var hhv. 65 år og 42 år den 1. januar 2015. Som det
fremgår af tabel 1, var der i alt 82 pct. af de 42-årige, som havde været ledige i pe-
rioden 1992 til 2014, mens det drejer sig om 49 pct. af de 65-årige i samme perio-
de. Procenterne er opgjort i forhold til hele befolkningen i de to grupper på hhv. 42
og 65 år. Hvis man ser bort fra perioder med dagpenge eller kontanthjælp på 5 uger
eller derunder, drejer det sig om hhv. 74 og 43 pct., som havde oplevet ledighed.
Tabel 1. Perioder med arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp i tidsrum-
met 1992-2014 for personer der var hhv. 42 år og 65 år den 1. januar 2015.
Antal og pct.
Berørt af ledighed i
perioden 1992-2014
Ingen
En eller flere gange på max. 5 uger
En eller flere gange over 6 uger
I alt
42 år i 2015
Antal
Pct.
12.500
18
5.900
8
52.800
74
71.200
100
65 år i 2015
Antal
Pct.
33.100
51
4.000
6
27.700
43
64.800
100
Anm.: Opgørelserne omfatter personer født hhv. 1950 og 1973, der levede og havde fast bopæl i lan-
det i 1992 og i 2014. Befolkningstallet er opgjort 1.1.2015. Perioder med dagpenge og kontanthjælp
omfatter også perioder under aktivering, jobtræning, støttet job mv.
Kilde: DREAM-registeret, CPR og Danmarks Statistik.
Det bemærkes, at tallene for ledighedsberørte sættes i forhold til hele befolkningen
i den pågældende aldersklasse, der boede i Danmark både ved periodens start og i