Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
1553154_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
7. oktober 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 135 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
J.nr. 2015-4238
Spørgsmål nr. 135:
”Mener ministeren, at kommunen kan træffe afgørelse om, at der foreligger et sam-
liv af ægteskabslignende karakter alene ud fra, at man er kærester, og man bor
sammen?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014, jf. BEU alm. del - spm.
308”
Endeligt svar:
Følgende fremgår af bemærkninger til L 224 (2012-13) (Reform af kontanthjælps-
systemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt
mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) til lovforslagets
§ 1, nr. 4 (kap. 1 a, i lov om aktiv socialpolitik) vedrørende afgørelser om samliv
efter lov om aktiv socialpolitik § 2 b, stk. 3:
”Endvidere foreslås det i bestemmelsens
stk. 3,
at kommunen, hvis betingelserne i
stk. 2 ikke er opfyldte, kan træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, hvis det
vurderes, at der er et samliv af ægteskabslignende karakter.
Først og fremmest kan mange papirløse samlevende selv angive, at de har et samliv
af ægteskabslignende karakter med deres sambo. Hvis ansøgeren eller modtageren
angiver sig som samlevende, og samboen bekræfter dette ved kommunens partshø-
ring herom, kan kommunen umiddelbart betragte de to personer som samlevende
og derved fastslå gensidig forsørgelsespligt.
I tilfælde, hvor modtageren eller ansøgeren ikke har angivet sig som samlevende,
men hvor kommunen kan se, der bor en anden på samme adresse, og begge parter
opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, kan kommunen efter omstændighederne for-
anstalte en nærmere undersøgelse af forholdene og derefter træffe afgørelse ud fra
en konkret, individuel vurdering.
Indikatorer, der kan bevirke, at kommunen ville gå ind i en nøjere undersøgelse af
sagen, kunne være, hvis
BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om kommunen kan træffe afgørelse om, at der foreligger et samliv af ægteskabslignende karakter alene ud fra, at man er kærester, og man bor sammen, til beskæftigelsesministeren
1) en ansøger og en sambo eksempelvis ejer den fælles bolig sammen, herunder
har gæld i den fælles bolig,
2) ansøger ejer større forbrugsgoder, som fx bil eller fritidsfaciliteter, fx fritidshus,
i fællesskab med sin sambo,
3) ansøger har fælles gæld eller formue med sin sambo,
4) ansøger har fælles bankkonto med sin sambo,
5) ansøger har boet mindst 2 år sammen med sin sambo,
Disse er indikationer, der kan give et billede af et samliv af en sådan fasthed og ka-
rakter, at kommunen kan anse det for godtgjort i tilstrækkelig grad, at der er tale
om et samliv af ægteskabslignende karakter.
Kommunen skal i medfør af forvaltningslovens § 24, når kommunen begrunder af-
gørelsen, henvise til de retsregler i henhold til, hvilke afgørelsen er truffet. I det
omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrun-
delsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvel-
sen.”
Styrelsen oplyser, at der på denne baggrund vil kunne træffes afgørelse om samliv
af ægteskabslignende karakter efter lov om aktiv socialpolitik § 2 b, stk. 3, hvis en
ansøger og en sambo opfylder de objektive betingelser i stk. 1, (dvs. begge skal
være fyldt 25 år, der skal være fælles bopæl og personerne er ikke gift eller nært
beslægtede), og der derudover er oplysninger i sagen, der i øvrigt indikerer, at der
er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter, og kommunen efter en nærme-
re konkret undersøgelse herefter konkluderer, at det er tilfældet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2