BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet om konkurser i private firmaer, der leverer kommunale serviceydelser, til beskæftigelsesministeren og sundheds- og ældreministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 19. august kl. 12.30-14.00]

Ministerens tale til samråd om konkurser i ældreplejen

Bjarne Laustsen har stillet fire

samrådsspørgsmål, som

beskæftigelsesministeren og jeg har fordelt

imellem os. Jeg vil indledningsvist besvare

samrådsspørgsmål A og D, og

beskæftigelsesministeren vil efterfølgende

besvare samrådsspørgsmål B og C.

I spørgsmål A spørges der til eksempler på

områder, hvor en privat leverandør af

serviceydelser er gået konkurs, og hvor det har

drejet sig om behov for hurtig og livsvigtig

hjælp.

Her vil jeg starte med at understrege, at

kommunen altid har forsyningsansvaret i

forhold til at sikre, at borgerne får den hjælp,

som de har krav på. Det følger af servicelovens

§ 4. Og det betyder, at det er kommunens

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet om konkurser i private firmaer, der leverer kommunale serviceydelser, til beskæftigelsesministeren og sundheds- og ældreministeren

Side 2

ansvar at træde til og levere den visiterede

hjælp, hvis en leverandør eksempelvis går

konkurs eller af anden grund vælger at trække

sig. Kort sagt, en sikkerhed for borgeren.

Kommunens forsyningsansvar gælder uanset,

om man afventer en betalingsstandsning eller

en konkursbegæring. Forsyningsansvaret

kommer altså forud for det økonomiske

mellemværende, der ellers måtte være.

KL har i starten af denne måned foretaget en

kort rundspørge i kommunerne om konkurser

på ældreområdet siden april 2013. Ud af 98

kommuner har 80 besvaret rundspørgen. Det

viser sig, at 30 kommuner, det vil sige lidt

under en tredjedel, har tilkendegivet, at de har

oplevet én eller flere konkurser.

Hovedparten af kommunerne oplyser, at den

konkursramte private leverandør har leveret

både praktisk hjælp og personlig pleje. Enkelte

har leveret madservice, og kun én har leveret

delegeret sygepleje.

Side 3

Helt overordnet kan man på baggrund af

rundspørgen sige, at der er stor forskel på,

hvor store konsekvenser konkurserne har haft.

De kommuner, der har oplevet, at en stor

leverandør er gået konkurs, er naturligvis mere

berørt end de kommuner, hvor kun få – eller

ingen – borgere havde valgt den konkursramte

leverandør. Derfor har kommunerne også haft

forskellige vilkår at agere efter.

Som lovgivningen er i dag, er kommunerne

forpligtet til at skabe grundlag for, at

modtagere af personlig pleje og praktisk

hjælp, samt madservice kan vælge mellem to

eller flere leverandører, hvoraf den ene kan

være kommunal. Kommunerne kan vælge at

tilvejebringe det frie valg via en

godkendelsesordning eller via udbud - eller

som en kombination af de to.

Reglerne blev sidst ændret i april 2013 af den

daværende socialdemokratisk ledede regering

med støtte fra Enhedslisten.

Side 4

Det er mere end 10 år siden, at

hjemmehjælpsmodtagerne fik mulighed for at

vælge mellem flere leverandører, og det har

vist sig, at borgerne benytter deres frie valg -

og det i højere og højere grad.

I 2014 havde 38 procent af

hjemmehjælpsmodtagerne valgt en privat

leverandør. Den procentvise del, der modtager

hjemmehjælp fra en privat leverandør, er

således steget med næsten 12 procentpoint fra

2008 til 2014.

Jeg mener, at frit valg er med til at skabe en

bedre hjælp til de ældre. Muligheden for at

vælge til og fra, giver borgeren indflydelse og

ansvar for den hjælp, der bliver leveret.

Når borgerne bliver spurgt til muligheden for

at vælge leverandør, svarer omkring 63 pct. af

hjemmehjælpsmodtagerne da også, at de

finder det enten vigtigt eller meget vigtigt, at

der er frit valg af leverandør.

Side 5

Derfor er det også rigtig ærgerligt, at vi har

oplevet tilfælde, hvor leverandører er gået

konkurs. Det skaber usikkerhed – ikke mindst

for borgerne, som måske mister deres kendte

hjemmehjælper, men også for medarbejderne

hos den leverandør, der har været nødsaget til

at lukke.

Fremadrettet skal kommunerne måske i højere

grad være opmærksomme på, at det ikke kun

er prisen, der er afgørende, når de indgår

aftaler med private om levering af

hjemmehjælp.

Den anden vej rundt skal virksomhederne være

realistiske, når de byder ind på en opgave, og

de skal kun byde ind på de opgaver, som de

kan løfte.

Under alle omstændigheder er det afgørende,

at kommunerne har en plan for, hvordan de vil

håndtere en konkurs, hvis situationen måtte

opstå. På den vis kan kommunerne– fra dag ét

Side 6

– give borgerne den hjælp, som de har behov

for og krav på.

Det leder mig til spørgsmål D, hvor der

spørges ind til, hvilken hjælp

hjemmehjælpsmodtagerne kan få i det

tilfælde, hvor deres valgte leverandør går

konkurs, samt hvem der skal levere.

Jeg vil igen slå fast, at kommunen altid har

forsyningsansvaret og dermed skal sikre, at

borgerne får den hjælp, som de har krav på.

Det handler derfor ikke om, hvilken hjælp

borgerne

kan få,

men hvilken hjælp borgerne

skal have.

Kommunen kan vælge selv at løse opgaverne

hos de berørte borgere, eventuelt ved brug af

eksterne vikarer, eller de kan vælge at lade

andre godkendte leverandører løse nogen eller

alle opgaver.

Kommunen er måske rent praktisk nødt til at

prioritere opgaverne i en kortere periode,

Side 7

sådan at den personlige pleje eksempelvis

bliver prioriteret fremfor rengøringen. Det skal

dog altid ske efter en faglig vurdering af den

enkelte borgers behov.

KL har også i rundspørgen spurgt ind til,

hvordan kommunerne har løftet deres

forsyningsansvar. Rundspørgen peger på, at

kommunerne som det første har kontaktet de

berørte borgere med henblik på, at borgerne

hurtigst muligt kunne vælge en ny leverandør.

Den nye leverandør har i flere tilfælde kunnet

træde til med kort varsel.

Hvis en borger har haft et akut behov for hjælp

til eksempelvis personlig pleje, er den

kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje

som oftest gået ind og har leveret ydelsen,

indtil borgeren har haft mulighed for at vælge

en ny leverandør.

Håndteringen af en konkurs afhænger således

af, om de berørte borgere har haft et akut

behov for hjælp eller har kunnet vente på at få

Side 8

hjælpen leveret til, at de har valgt en ny

leverandør.

Afslutningsvis kan jeg fortælle, at KL, Dansk

Industri og Dansk Erhverv netop er blevet

enige om fem anbefalinger, der skal forebygge

konkurser. Det drejer sig om:

- at kommunerne kan stille krav til

leverandørernes økonomi

- at kommunerne bør stille krav om en

økonomisk sikkerhedsstillelse

- at aftalerne bør basere sig på tæt dialog

parterne imellem bl.a. for at sikre en tidlig

varsling af en konkurs

- at parterne bør udarbejde en handleplan for,

hvordan en konkurssituation håndteres, og

- at kommunerne bør gå i dialog med en

tilbudsgiver ved et unormalt lavt tilbud

Side 9

Jeg er glad for, at parterne har taget dette

skridt, da det er nødvendigt med en fælles

indsats på området.

Så vil jeg give ordet videre til

beskæftigelsesministeren.