BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet om konkurser i private firmaer, der leverer kommunale serviceydelser, til beskæftigelsesministeren og sundheds- og ældreministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

August 2015

Talepunkter til samråd 19. august 2015 i BEU om si-

tuationen efter plejefirmaet Kærkommens konkurs

J.nr. 2015-3109

CAL/AKL

Samrådsspørgsmål B

Idet henvises til et eksempel på en tidligere ansat i plejefirmaet Kærkommen,

som efter mediernes oplysninger har 134.000 kroner til gode, bedes ministeren re-

degøre for lønmodtagerens retsstilling i et sådant tilfælde.

Der henvises i denne forbindelse til:

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/plejefirmakonkurs-

kristinemangler-134000-kroner-0

http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=77978#.VZZWtGXU9oI

Samrådsspørgsmål C

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes det sikres, kommuner ikke kommer

til at hæfte for regninger fra private firmaer, der leverer vitale ydelser til især

kommunernes plejekrævende borgere?

Det talte ord gælder.

Besvarelse:

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålene. Jeg vil besva-

re spørgsmål B og C, idet jeg forstår spørgsmål C som gående på,

hvordan det undgås, at kommuner kommer til at hæfte for de til-

godehavender, som lønmodtagere kan have i en privat virksom-

hed.

Jeg vil, inden jeg går i gang med besvarelsen af spørgsmålene,

gerne oplyse overfor udvalgsmedlemmerne, at jeg som led i mit

tidligere job har haft sæde i bestyrelsen i Lønmodtagernes Garan-

tifond.

Der er ikke nogen habilitetsproblemer forbundet med det, blandt

andet fordi jeg som minister ikke kan gå ind i den konkrete sag

og heller ikke har nogen indflydelse på den konkrete sags udfald.

Jeg kan bemærke, at jeg udtrådte af bestyrelsen, så snart jeg blev

beskæftigelsesminister.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapir fra samrådet om konkurser i private firmaer, der leverer kommunale serviceydelser, til beskæftigelsesministeren og sundheds- og ældreministeren

Som minister kan jeg redegøre for reglerne, hvilket på dette om-

råde vil sige virksomhedsoverdragelsesloven og loven om Løn-

modtagernes Garantifond.

I forhold til lønmodtagerens retsstilling – det, der spørges til i

samrådsspørgsmål B – kan jeg sige, at den er betryggende i den

forstand, at reglerne på området er indrettet, så lønmodtagers til-

godehavende altid vil blive dækket.

Hvis der er sket en virksomhedsoverdragelse

inden

den over-

dragne virksomheds konkurs, følger det af virksomhedsoverdra-

gelseslovens § 2, stk. 1, at den erhvervende virksomhed hæfter

for de krav fra lønmodtageren, som bestod på tidspunktet for

overdragelsen.

Hvis lønmodtagerens arbejdsgiver går konkurs og der altså ikke

har fundet et arbejdsgiverskifte sted inden konkursen, er det

Lønmodtagernes Garantifond, der dækker lønmodtagerens tilgo-

dehavende. Det fremgår klart af LG-lovens § 1, stk. 1.

I § 2, stk. 1, er det angivet præcis, hvad det er for krav, som LG

dækker.

Ved en arbejdsgivers konkurs indtræder LG i lønmodtagerens

krav mod arbejdsgiveren eller dennes bo. Ved virksomhedsover-

dragelse er det en sag mellem overdrager og erhverver, hvem der

i sidste ende skal dække de krav, der bestod på overdragelses-

tidspunktet.

Det helt centrale ud fra et lønmodtagersynspunkt er, at kravet un-

der alle omstændigheder skal dækkes, og hvad der videre sker

principielt er lønmodtageren uvedkommende.

Samrådsspørgsmål C, angår kommunens retsstilling, hvis jeg har

forstået det rigtigt. Her kan der være tale om to situationer:

Hvis der er sket virksomhedsoverdragelse inden overdragers

konkurs – så vil kommunen som erhverver hæfte for de tilgode-

havender, som lønmodtagerne har haft hos overdrager på over-

dragelsestidspunktet.

Hvis der ikke har fundet en virksomhedsoverdragelse sted, hæfter

kommunen ikke for krav, som lønmodtagere måtte have mod en

tidligere arbejdsgiver.

Om der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted eller ej, be-

ror på en konkret vurdering. Det samme gælder spørgsmålet om,

hvornår virksomhedsoverdragelsen i givet fald er sket.

Jeg kan i den konkrete sag konstatere, at kurator i Kærkommens

bo og LG har lagt til grund, at der har fundet en virksomheds-

overdragelse sted i relation til to af de otte kommuner, hvor Kær-

kommen har opereret, og jeg kan også forstå, at de to kommuner

er uenige i den vurdering.

Jeg har som beskæftigelsesminister ikke mulighed for at gå ind

og forholde mig til den konkrete sag. Det er heller ikke beskæfti-

gelsesministerens opgave at afgøre sådanne spørgsmål. Hvis der

ikke er enighed vil det i sidste ende være en sag for domstolene

at afgøre, hvad der er op og ned i den konkrete sag, og hvem det

er, der hæfter for lønmodtagernes tilgodehavender hos Kærkom-

men.

Sammenfattende vil jeg sige, at jeg synes, at det er godt, at vi har

nogle regler, der holder lønmodtagerne skadesløse. Det er i mine

øjne ret og rimeligt, at lønmodtagere både har sikkerhed for deres

tilgodehavender, når der sker en virksomhedsoverdragelse, og

når deres arbejdsgiver går konkurs. Denne her sag drejer sig hel-

digvis ikke om, at lønmodtagere kan miste deres tilgodehaven-

der, men om hvilket af de to regelsæt der skal bruges til netop at

sikre lønmodtagerne deres tilgodehavender.