Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
NOTAT
August 2015
Talepunkter til samråd 19. august 2015 i BEU om si-
tuationen efter plejefirmaet Kærkommens konkurs
J.nr. 2015-3109
CAL/AKL
Samrådsspørgsmål B
Idet henvises til et eksempel på en tidligere ansat i plejefirmaet Kærkommen,
som efter mediernes oplysninger har 134.000 kroner til gode, bedes ministeren re-
degøre for lønmodtagerens retsstilling i et sådant tilfælde.
Der henvises i denne forbindelse til:
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/plejefirmakonkurs-
kristinemangler-134000-kroner-0
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=77978#.VZZWtGXU9oI
Samrådsspørgsmål C
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes det sikres, kommuner ikke kommer
til at hæfte for regninger fra private firmaer, der leverer vitale ydelser til især
kommunernes plejekrævende borgere?
Det talte ord gælder.
Besvarelse:
Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålene. Jeg vil besva-
re spørgsmål B og C, idet jeg forstår spørgsmål C som gående på,
hvordan det undgås, at kommuner kommer til at hæfte for de til-
godehavender, som lønmodtagere kan have i en privat virksom-
hed.
Jeg vil, inden jeg går i gang med besvarelsen af spørgsmålene,
gerne oplyse overfor udvalgsmedlemmerne, at jeg som led i mit
tidligere job har haft sæde i bestyrelsen i Lønmodtagernes Garan-
tifond.
Der er ikke nogen habilitetsproblemer forbundet med det, blandt
andet fordi jeg som minister ikke kan gå ind i den konkrete sag
og heller ikke har nogen indflydelse på den konkrete sags udfald.
Jeg kan bemærke, at jeg udtrådte af bestyrelsen, så snart jeg blev
beskæftigelsesminister.